Tag familien med på opdagelse i dansk landbrug
11.9.2023 07:00:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Klap en ko, hør en gris grynte, sid i en traktor og bliv klogere på klima, natur og landbrug, når landmænd og virksomheder over hele landet inviterer til gratis familiedag på landet søndag den. 17. september.

Træk i gummistøvlerne, tag familien i hånden og gå på opdagelse i dansk landbrug.
Søndag den. 17 september er der mulighed for at komme helt tæt på kalve, grise og høns, komme med op i de store landbrugsmaskiner eller se hvordan man producerer kirsebærvin eller grøn strøm, når i alt 85 landbrug og virksomheder åbner portene op for nysgerrige gæster.
Formålet med Åbent Landbrug er at give alle der har lyst en mulighed for at komme helt tæt på landbruget, forklarer Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
- Vi tror på, at man kommer længst med en åben dialog. Alle har en mening om det, vi spiser til dagligt, og i takt med at spørgsmål om bæredygtighed og klima er noget, der aktivt diskuteres i forhold til fødevareproduktionen, er behovet for at se produktionen endnu mere vigtig, siger han

I år åbner 85 landmænd og virksomheder dørene op for nysgerrige danskere, der kan lære mere om både køer, grise, høns, får, geder og alt det der vokser på marker og buske.
Derudover er der mulighed for at besøge virksomheder og lære mere om produktion af blandt andet mejeriprodukter, biogas, dyrkning af forskellige grøntsager og planteforædling.
-Det er den bredeste palette af værter, som vi nogensinde har haft. Der er virkelig noget for enhver smag, siger Jan Morre Christensen, projektleder, Åbent Landbrug
Derudover kan gæsterne i år også blive klogere på klima og landbrug. De vil blandt andet blive mødt af skilte, hvor de kan se hvilke natur- og klimatiltag der er på den gård, som de besøger. Det er konkrete tiltag, som er en del af Udspillet Dyrk mulighederne, der er landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030.
Og så er der som altid garanti for sjove oplevelser, halm i lommerne og masser af frisk luft.
Det hele er gratis og foregår søndag d. 17. september fra klokken 10-16. Læs meget mere om, hvad du kan opleve, og book en billet hos den landmand eller virksomhed, som du gerne vil besøge på aabentlandbrug.dk

Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Præcisionsforædling godkendt i EU: Kæmpe skridt frem for robust planteproduktion17.6.2026 13:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har i mere end 10 år arbejdet for, at virksomheder og landmænd får adgang til de nye forædlingsteknikker, NGT. Det bliver nu en realitet. Sidste politiske skridt blev taget onsdag med positiv afstemning i Europa-Parlamentet.
Køkkenprisen 2026: Her er de nominerede offentlige køkkener17.6.2026 12:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury har nu udvalgt de nominerede til Køkkenprisen 2026. Prisen hylder de offentlige køkkener, der med høj faglighed, stolthed og et stærkt fokus på økologi skaber velsmagende måltider med omtanke for både råvarer og mennesker.
Nu er der åbent for indstillinger til årets kokkekonkurrencer 20269.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med grønt, Årets ret med gris, Årets ret med ost og Årets ret med fisk & skaldyr 2026.
L&F Gris: Svær fremtid for griseproduktionen i Danmark2.6.2026 19:51:46 CEST | Pressemeddelelse
Det står klart nu, hvor regeringen har præsenteret regeringsgrundlaget. Men grisesektoren er også klar til at tage ansvar for erhvervets fremtid.
L&F: En svær opgave vi står overfor2.6.2026 18:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt regeringsgrundlag er fremlagt og det er svær læsning for landbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum