Tidligere minister er ny næstformand for vandsektorens brancheorganisation
Tidligere minister, folketingsmedlem og nuværende formand for SONFOR, Ellen Trane Nørby er konstitueret som ny næstformand i vandsektorens brancheorganisation, DANVA. Hun og formand, Carsten Nystrup, varetager hermed som formandskab og sammen med DANVAs bestyrelse vandselskabernes interesser.

DANVAs formand, Carsten Nystrup, glæder sig til sammen med den nye næstformand at fortsætte indsatsen for drikkevand, spildevand, klimatilpasning og den grønne omstilling.
”Jeg er rigtig glad for, at Ellen Trane Nørby har valgt at kaste sin erfaring ind i arbejdet som næstformand med al sin politiske viden som supplement til min mere fagligt funderede erfaring. Sammen vil vi udgøre et stærkt formandskab for Danva, hvilket Danva's øvrige bestyrelse enstemmigt i dag har bakket op omkring”, siger Carsten Nystrup, der er administrerende direktør i Novafos.
Ellen Trane Nørby uddyber, at der er tungtvejende grunde til at varetage vandets sag:
”Vandsektoren bevæger sig i disse år ind i selve kernen af forandringen af den nye verdensorden, derfor arbejder vi på at få en regulering af vandsektoren, der kan favne den forandring. Vandselskaberne skal jo kunne håndtere udfordringer, der påvirkes af effekten af miljøfarlige stoffer og klimaforandringer, som skaber pres på vores vandressourcer,” siger Ellen Trane Nørby, og fortsætter:
”Vi skal give vandet en klar stemme, så vi kan sikre rent drikkevand til danskerne og håndtere spildevandet på en måde, så det ikke påvirker miljøet. Desuden er det vigtigt, at vores samfund indrettes til den grønne omstilling med nye løsninger som f.eks. vand til PtX og de nye vejrfænomener, som påvirker vandsituationen.”
Det afgørende virkemiddel for at nå det mål er vandsektorens økonomiske rammevilkår, understreger hun:
”Vandselskaberne skal kunne investere i de nye samfundsopgaver, der er kommet til, siden vandsektorloven blev vedtaget for efterhånden mange år siden. Det kræver en radikal ændring af den måde, vandselskaberne reguleres på. Vi ønsker at være førende i vandsektoren, både fordi det er billigere for danskerne i længden, og fordi der er et kæmpe eksportpotentiale i de danske vandløsninger, som verden tørster efter,” siger Ellen Trane Nørby.
Carsten Nystrup, blev i juni ny formand i DANVA efter den tidligere formand, Lasse Frimand Jensen, der stoppede, da han var blevet valgt til borgmester i Aalborg. Ifølge vedtægterne er det næstformanden, der i sådan en situation automatisk træder ind i stedet, mens næstformanden skal konstitueres af bestyrelsen. Den konstituering fandt sted i dag på det ordinære bestyrelsesmøde i DANVAs hovedkontor i Vandhuset, Skanderborg.
Ellen Trane Nørby har været medlem af Folketinget i perioden 2005-2022. Hun var minister for børn, undervisning og ligestilling fra 2015 til 2016 og sundhedsminister fra 2016 til 2019. I dag er hun 2. viceborgmester i Sønderborg Kommune, formand for forsyningen i Sønderborg, SONFOR og blev valgt ind i DANVAs bestyrelse ved generalforsamlingen i 2022.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
EU-kommissær glæder sig til at samarbejde med Danmark om udfordringer med vand20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark viser vejen med imponerende vandprojekter, der gør samfundet mere modstandsdygtigt. Det siger Jessika Roswall, EU’s kommissær for miljø, vand og cirkulær økonomi, til magasinet DANSKVAND forud for det danske EU-formandskab. Både kvaliteten og mængden af drikkevand er blandt nogle af de problemer, som danske løsninger kan afhjælpe.
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
Rent drikkevand i hele landet kræver lokal handling21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA sætter drikkevandsbeskyttelse øverst på dagsordenen i den grønne trepart i Odense. Det sker sammen med bl.a. ministeren for grøn trepart og formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nyt kort styrker mulighed for at beskytte drikkevand og vandmiljø1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum