Royal hæder til 5 AU-studerende
5 studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De er modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på senantikke byrum, politisk adfærd, hjernetumorer, molekylær medicin og ny computerteknologi.

Fem talenter fra Aarhus Universitet kan med Dronning Margrete II’s rejselegat på hver 25.000 kr. rejse ud i verden og få nye indsigter til deres studie. Legaterne overrækkes i forbindelse med universitetets årsfest i aulaen fredag d. 15. september.
De fem modtagere af Dronning Margrethe II’s rejselegat 2023 er:
Frederik Søren Nielsen, kandidatstuderende i arkæologi, Arts
Hvordan vi kan forstå ruiner og forladte steder i den senantikke by, og hvilken rolle spiller ruinerne for vores oplevelse af byrummet? De spørgsmål er Frederik Søren Nielsen optaget af, og han har i løbet af sin studietid deltaget i arkæologisk feltarbejde i bl.a. Italien. Dronning Margrethe II’s rejselegat giver Frederik Søren Nielsen mulighed for en studierejse til det vestlige Tyrkiet.
Tobias Rehoff Hyldahl, kandidatstuderende i statskundskab, Aarhus BSS
Tobias Rehoff Hyldahl er interesseret i politisk adfærd og har skrevet større opgaver om, hvordan vrede påvirker vælgernes politiske holdningsdannelse. Han er instruktor og har bl.a. været frivillig som træner på Politikens Debattør- og kritikerskole. Legatet giver Tobias Rehoff Hyldahl mulighed for et studieophold på University of California, Berkeley.
Mohsen Redda, kandidatstuderende i medicin, Health
Mohsen Redda er allerede i gang med en forskerkarriere og skal i et kommende ph.d.-projekt udvikle tidligere og mere præcise metoder til at diagnosticere og monitorere glioblastomer, den hyppigste form for hjernetumor. Dronning Margrethe II's rejselegat kan yde støtte til et ophold på Cambridge University.
Signe Bjerg Kristensen, kandidatstuderende i Molekylær Medicin, NAT
Signe Bjerg Kristensen er drevet af ønsket om at forstå, hvordan kroppen fungerer. Hvordan bekæmper kroppens celler en infektion? Signe Bjerg Kristensen er aktiv som bl.a. tutor og som underviser ved instituttets besøgsservice. Dronning Margrethe II’s rejselegat giver hende mulighed for et studieophold ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.
Nikolaj Kühne Jakobsen, bachelorstuderende i Computer Teknologi, TECH
Nikolaj Kühne Jakobsen er optaget af banebrydende computerteknologier og er ansat som forskningsassistent i afdelingen for ”Software Engineering & Computing Systems”. Nikolaj Kühne Jakobsen regner med at bruge Dronning Margrethe II’s rejselegat til et studieophold på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA.
Læs mere om alle fem legatmodtagere
Læs om Dronning Margrethe II’s studietid på Aarhus Universitet
Om Dronning Margrethe II’s rejselegat
Rejselegatet blev indstiftet i 2010 som en gave til Hendes Majestæt Dronning Margrethe i anledning af Dronningens 70 års fødselsdag og blev udvidet i 2012 i anledning af Dronningens 40 års regentjubilæum. Der uddeles i alt fem rejselegater. På Aarhus BSS og Arts går legatet til studerende ved statskundskab og arkæologi – de fag, som Dronning Margrethe selv læste i sin tid som studerende på Aarhus Universitet i 1961-1962. Der er ingen krav til studieretningen på henholdsvis Health, Natural Science eller Technical Science. Hensigten med legatet på 25.000 kroner er at gøre det muligt for legatmodtagerne at studere i udlandet i forbindelse med deres studier på Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Ida Hammerich NielsonKommunikationsrådgiver
ihn@au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
5 forskertalenter modtager ph.d.-prisen7.5.2025 14:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Alternative nyhedsmedier, køers udledning af metan og empati i politiske diskussioner. Forskningen spænder vidt hos de 5 talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 28. maj.
Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen5.5.2025 12:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe fra Aarhus Universitet modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.
Vil du vide mere om verden? Kom til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet1.4.2025 13:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Styr et teleskop i Australien, træd ind i en virtuel solcellemark, undersøg dyrehjerner – og se, hvordan tandlægestuderende træner på fantomdukker. Onsdag den 23. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Bare mød op – arrangementet er gratis og åbent for alle.
IT-uddannelser giver markant fremgang i kvote 2-søgning til Aarhus Universitet15.3.2025 15:21:28 CET | Pressemeddelelse
AU’s naturvidenskabelige uddannelser får over dobbelt så mange ansøgere som sidste år. Også samfundsvidenskaben tiltrækker flere unge, og der er fremgang på alle fem fakulteter.
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer9.9.2024 11:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Én spiller en afgørende rolle i kampen mod HIV, en anden har vist, hvordan man kan dyrke grøntsager i gamle madrasser. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag 5 internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum