Europa ser mod Esbjerg, når arbejdskraft skal kvalificeres til den grønne omstilling
På kun to år har det lokale samarbejdsprojekt Green Skills skabt resultater, der giver genlyd i Europa. Europa-Kommissionen har netop inviteret Green Skills med i en analyse, som skal vise best practice, når det gælder at opkvalificere arbejdsstyrken til fremtidens krav i den grønne omstilling.

Esbjerg er med sit engagement inden for havvind og andre nye, bæredygtige energikilder et omdrejningspunkt for den grønne omstilling. For at komme i mål med den grønne omstilling er der brug for kvalificeret arbejdskraft med de nødvendige kompetencer. Derfor oprettede lokale kræfter på tværs af sektorer for to år siden samarbejdet Green Skills. Green Skills understøtter initiativer, som bidrager til at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling, med særligt fokus på faglærte og specialarbejdere. En indsats, der er lykkedes så godt, at EU nu vil lære af den.
Europa-Kommissionen har inviteret Green Skills til at deltage i en analyse, der skal synliggøre de bedste initiativer, når det gælder at opkvalificere arbejdsstyrken til fremtidens krav, og inspirere på tværs af lande og aktører.
- I Esbjerg går vi foran i den grønne omstilling. Energibyer fra hele verden ser allerede mod Esbjerg for at lære af os. Jeg er stolt over, at Esbjerg med Europa-Kommissionens invitation til Green Skills endnu engang får international opmærksomhed om et initiativ, der knytter sig til den grønne omstilling. Vi deler gerne vores erfaringer, også når det handler om at sikre, at vi har de rette hænder og hoveder til at varetage nutidens og fremtidens jobs i den grønne omstilling, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Overbevisende resultater
Tal fra Green Skills viser tydeligt, at deres indsats virker. Senest har 115 ledige deltaget i erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesforløb (VEU), hvor Green Skills bl.a. har været involveret. Over 77 procent af deltagerne var efter en måned enten i arbejde eller under videreuddannelse. Knap hver tredje kursist vælger at uddanne sig videre til faglært efter opkvalificeringsforløbene.
Formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lykke, glæder sig over resultaterne:
- Med det gode samarbejde mellem lokale aktører og arbejdsmarkedets parter har vi vist, at vi kan opkvalificere ledige, så de sikres beskæftigelse, og så vi får kvalificeret arbejdskraft ind i de brancher, som understøtter den grønne omstilling, siger Jakob Lykke.
På Rybners glæder administrerende direktør Olaf Rye sig over, at Rybners kan bidrage til at fremme samarbejdet inden for Green Skills-initiativet, som skolen var med til at stifte. Det inkluderer tilbud om omfattende service til virksomhederne, når deres ansatte skal deltage i kurser.
- På Rybners udgør vores tilgang til kompetenceudvikling og opkvalificering et direkte respons på virksomhedernes specifikke behov. Vi tilbyder en bred vifte af tjenester, herunder kompetenceafdækning, skræddersyet rådgivning, administrativ støtte og hjælp til ansøgninger om økonomisk støtte fra både offentlige instanser, fonde og puljer. Dette sikrer en problemfri proces for virksomhederne, når de ønsker at efteruddanne og opkvalificere deres medarbejdere, forklarer Olaf Rye.
Også Dansk Industri sætter pris på Green Skills’ indsatser:
- Det skal være nemt og overskueligt for virksomhederne at kompetenceudvikle deres medarbejdere, siger Dansk Industris regionsformand, Michael Mathiesen.
Deler viden med hele Europa
De gode erfaringer og resultater fra Green Skills skal nu indgå i en analyse af best practice på området, som European Innovation Council and SMEs Executive Agency (EISMEA) under Europa-Kommissionen står bag. Resultaterne af analysen skal deles på tværs af Europa, så andre kan hente inspiration til opkvalificeringsindsatser med fokus på grøn omstilling.
Europa-Kommissionens analyse forventes at være klar til at blive offentliggjort i 2024.
Om Green Skills
Green Skills er et netværkssamarbejde på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter med fokus på at finde fælles løsninger, der sikrer kompetencer til den grønne omstilling.
I samarbejdet deltager AMU-vest, Rybners, Jobcenter Esbjerg, SOSU Esbjerg, Varde Kommune, Business Esbjerg og Kjærgård Landbrugsskole.
Green Skills-samarbejdet sigter på at koordinere og understøtte tiltag, der fremmer rekruttering, opkvalificering og uddannelse af faglærte og specialarbejdere til den del af grønne omstilling, som har sit omdrejningspunkt i Esbjerg-området.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, tlf. 29 39 34 18
Olaf Rye, administrerende direktør, Rybners, tlf. 21 79 85 55
Michael Mathiesen, regionsformand DI, tlf. 75 22 12 22
Kenneth Lehm Nordestgaard, Green Skills Fællessekretariatet, tlf. 29 43 29 32
Billeder

Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
100 billetter til Royal Run i Ribe er uddelt til sociale formål9.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er for alle. Også personer, som ellers ville have svært ved at være med, skal have mulighed for at deltage. Derfor er i alt 100 gratis billetter til Royal Run i Ribe uddelt til børn og unge, som bor på døgninstitution, mennesker med et usynligt handicap eller udviklingshandicap, studerende og unge, som søger fællesskab igennem bevægelse.
Fra mørke tanker til mod på livet: Thea fik hjælp i ungegruppen5.5.2025 08:31:54 CEST | Pressemeddelelse
I en af Esbjerg Kommunes ungegrupper fandt 15-årige Thea Jørgensen den forståelse og støtte, der hjalp hende tilbage til et godt ungdomsliv. Hendes forløb viser, hvordan De Åbne Behandlingstilbud i Esbjerg Kommune kan gøre en forskel for børn og unge, der har det svært.
Erfaren historiker bliver ny chef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv25.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2025 tiltræder Lulu Anne Hansen som arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Den nye chef har stor erfaring med både forskning, undervisning og ledelse og er klar til at føre Esbjergs arv videre.
Hvordan skal Esbjerg Kommune udvikle sig frem mod 2038?10.4.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bæredygtig byudvikling, mobilitetsknudepunkter, klima, Esbjerg Havn, oplevelser, kultur og byliv. Det er vigtige temaer for Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling, som forslaget til Kommuneplan for 2026-38 tager fat i, og som du måske også har en holdning til?
Sidste skoledag fejres med et brag af en fest på Tobakken10.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På årets sidste skoledag byder UngEsbjerg alle afgangselever i 9. og 10. klasse i Esbjerg Kommune til fest, fællesskab og oplevelser. Som noget nyt bliver festlighederne alkoholfri, på Tobakken - og federe end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum