Kom med på rundvisning i VeteranHaven og hør om naturens helende kræfter
7.9.2023 09:36:09 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Ude i det fri kan vi få naturlige sanseindtryk og opleve et roligt tempo, som kan være hjælpsomt til at få det bedre igen efter traumatiserende oplevelser i livet. Onsdag den 20. september inviterer PsykInfo Region Sjælland og VeteranHaven nær Slagelse til et gratis arrangement om naturens helende kræfter.
Traumatiserende oplevelser i livet kan give både psykiske, fysiske og sociale funktionsnedsættelser, herunder posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst, stress m.m. Men det kan lykkes at komme tilbage til sig selv og få det godt igen, blandt andet ved at opholde sig i naturen. Her kan man få den genstart, der er brug for.
I VeteranHaven nær Slagelse, som er en åben natur- og oplevelseshave, arbejdes der for at hjælpe veteraner og andre, der har brug for at få det bedre. Naturen, dyr, arbejdsprojekter og fleksible rammer bruges her til at opbygge mennesker og finde frem til deres styrker.
Til eftermiddags-arrangementet i VeteranHaven den 20. september kan du få en rundvisning i haven og høre om stedets muligheder samt de elementer, der medvirker til at opbygge de mennesker, som kommer her. Der vil blive fortalt en personlig historie og lavet mad over bål, som arrangementets deltagere spiser sammen.
Alle er velkomne – både mennesker, som selv kunne have glæde af at komme i VeteranHaven, deres pårørende og alle andre, som er nysgerrige på, hvordan vi kan hente hjælp i naturen til vores mentale helbred.
TILMELDING:
Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
https://psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer
TID OG STED:
Dato: Onsdag den 20. september 2023
Tid: Kl. 16.00-18.30
Sted: VeteranHaven, Brovej 13, 4200 Slagelse
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus26.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum