Esbjerg er værtsby når Kronprinsparret uddeler priser
Når markante indsatser inden for kunst, kultur og socialt arbejde hædres med Kronprinsparrets Priser, kommer det i år til at foregå i Musikhuset Esbjerg. Showet produceres i samarbejde med DR og sendes live på DR1 lørdag den 4. november kl. 21.00.
Kronprinsparrets Priser afholdes hvert år i skiftende danske byer, og i år indtager D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen scenen i Musikhuset Esbjerg. Det bliver en festlig aften, hvor markante indsatser inden for kunst, kultur og socialt arbejde bliver hædret ved et stort show med optrædener fra musikkens og kulturens verden.
Værtsby med rigt og alsidigt kulturliv
Omsluttet af Vadehavet er Esbjerg kendt for både sin skønne natur og sin førende rolle i Danmarks grønne omstilling. Langt størstedelen af alle vindmøller i Nordsøen udskibes herfra og lige nu er byen ved at installere verdens største havvandsvarmepumpe. Men Esbjerg har også et rigt kulturliv og rummer både spillesteder, teater, opera, museer og ikke mindst Musikhuset Esbjerg, der i år danner rammen om Kronprinsparrets Priser.
- Vi glæder os meget til at byde D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen velkommen og er stolte af at lægge by til det store og populære show, som jo har det gode formål at hylde nogle helt særlige indsatser. Det bliver en fantastisk aften, som også giver os en unik chance for at markere Esbjerg stærkt på det kulturelle landkort. Esbjerg er en by fuld af energi og muligheder, og vi tror på, at oplevelser i kulturens verden skaber både glæde, stolthed og fællesskab, siger Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.
Musikhuset Esbjerg, der er tegnet af Jan og Jørn Utzon, har siden 1997 lagt scene til et væld af kulturoplevelser. Musikhuset er fysisk forbundet med Esbjerg Kunstmuseum og huser også Den Ny Opera, og det udgør på den måde et meget alsidigt kulturhus.
- Det er en stor ære at få lov til at være vært for Kronprinsparrets Priser, og vi glæder os enormt meget til at byde hele Danmark inden for i vores smukke hus, siger Torben Seldrup, direktør i Musikhuset Esbjerg.
Sådan følger du med
Kronprinsparret uddeler i alt fire priser, og modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris bliver først afsløret under showet i Musikhuset Esbjerg den 4. november, mens to stjernedryspriser bliver offentliggjort i tiden op til prisuddelingen.
Billetsalget til Kronprinsparrets Priser 2023 åbner i løbet af september. Du kan holde dig opdateret på www.mhe.dk, hvorfra billetsalget også kommer til at ske.
Du kan desuden se showet på DR1 lørdag den 4. november kl. 21.00 og følge prisuddelingen på DR’s, Bikubenfondens og Kongehusets digitale platforme.
FAKTA
Formålet med Kronprinsparrets Priser er at synliggøre og anerkende den ekstraordinære præstation inden for dansk, grønlandsk og færøsk kultur og socialt arbejde. Der uddeles fire priser. Med Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris følger 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson. Med Kronprinsparrets to Stjernedryspriser følger 100.000 kr. Kronprinsparrets Priser blev indstiftet i 2004 som Bikubenfondens bryllupsgave til Kronprinsparret.
Læs mere om Kronprinsparrets Priser her.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 27 24 18 00
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjergs kulturliv blomstrer: 64 ansøgninger til kulturpuljerne i 20242.12.2024 13:33:01 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune har netop afsluttet årets fordeling af midler fra de tre kulturpuljer: Strakspuljen, Græsrodspuljen og Mikroeventpuljen. Der var rift om midlerne med et samlet ansøgningsbeløb på 1.729.400 kr., mens budgettet for puljerne kun var på 687.400 kr.
En grønnere vestlig del af Esbjergs bymidte25.11.2024 08:14:20 CET | Pressemeddelelse
Åbningstræk kickstarter ambitiøs helhedsplan for den vestlige del af Esbjergs bymidte.
Mere end 300 har meldt sig som frivillige til Royal Run 2025 i Ribe21.11.2024 08:33:25 CET | Pressemeddelelse
Billetterne til Royal Run 2025 i Ribe blev revet væk, og nu står frivillige også i kø for at give en hånd med ved afviklingen af den store folkefest i Ribe. Mere end 300 friske frivillige har meldt sig, og arrangørerne takker for den store opbakning.
Varm op til Royal Run på tre træningsruter i Ribe15.11.2024 09:35:06 CET | Pressemeddelelse
Royal Run i Ribe blev udsolgt på få timer, og mens deltagerne venter spændt på 2. pinsedag, kan de prøve benene af på tre lokale træningsruter. Ribe Motion bakker op og byder nye medlemmer velkomne til gå- og løbetræning.
Ribe melder klar med 10.000 startnumre til Royal Run 202512.11.2024 10:13:10 CET | Pressemeddelelse
I dag er tilmeldingen til Danmarks royale motionsfest åbnet, og landets ældste by glæder sig til tage imod 10.000 glade motionister, der får fornøjelsen af en historisk tur gennem den gamle kongeby.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum