Ukrainske flygtninge i Danmark kæmper med symptomer på posttraumatisk stress
Den første brede undersøgelse af ukrainske flygtninges liv i Danmark viser, at næsten hver tredje viser tegn på posttraumatisk stress, PTSD. Men samtidig er der bred tillid til det danske samfund. Hver anden flygtning drømmer om permanent ophold i Danmark.
![Flygtninge forlader Ukraine kort efter den russiske invasion.](/data/images/public/13561259/13719871/90565674-dc1b-4af0-86b2-866a49a73812-w_720.jpg)
Knapt 40.000 ukrainere er flygtet til Danmark siden Ruslands invasion i februar 2022. Nu tegner resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse det første samlede billede af de ukrainske flygtninges baggrund og liv i Danmark.
Undersøgelsen viser, at flertallet trives, men også at mange af de herboende ukrainske flygtninge kæmper med forskellige former for psykiske problemer.
Over 40 pct. har personligt været vidne til krigshandlinger, mens næsten lige så mange har mistet familie eller venner i det første år efter Ruslands invasion. Oplevelserne sætter sine spor. 29,4 pct. af undersøgelsens respondenter rapporterer om så alvorlige symptomer, at det peger på, at de kan have udviklet en egentlig posttraumatisk stressforstyrrelse, også kaldet PTSD.
”Vi har at gøre med en gruppe, som har været eksponeret for mange krigshandlinger, inden de flygtede. Derfor ser vi også, at en tredjedel viser tegn på PTSD i en grad, hvor man bør være opmærksom på, om de har en egentlig diagnose,” siger lektor Karen-Inge Karstoft fra Institut for Psykologi.
Hun står i spidsen for projektet ’DARECO - The Danish Refugee Cohort’, der følger knapt 7.000 af de cirka 18.000 voksne ukrainere, som fik ophold i Danmark fra slutningen af februar 2022 og frem til den 1. februar 2023. Projektet er støttet af Carlsbergfondet.
Den høje andel af flygtninge med PTSD-lignende symptomer er en udfordring for både den enkelte og samfundet.
”Gruppen af flygtninge, som viser symptomer på PTSD, har det dårligt over hele linjen. De har et lavt mentalt velbefindende og et højere alkoholforbrug, og de har svært ved at klare dagens opgaver,” forklarer Karen-Inge Karstoft.
”Har man en så pinefuld lidelse, er det sværere at deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet i Danmark – eller måske senere i Ukraine. Så det er også et samfundsproblem.”
Figur: Ukrainske flygtninges tre mest markante problemer i hverdagen (pct.)
![null](https://via.ritzau.dk/data/images/public/13561259/13719871/57e2e565-b27d-4f64-9b0b-2ba9f8bb95b8-w_720.png)
Flere med mentale problemer end forventet
Udfordringerne forstærkes af, at næsten hver anden af de flygtninge, der er i PTSD-gruppen (13,5 pct. blandt alle spurgte) også viser tegn på underdiagnosen ’kompleks PTSD’. Her støder problemer med at indgå i menneskelige relationer, negativ selvopfattelse og vanskeligheder ved at styre ens følelsesmæssige reaktioner til de øvrige PTSD-symptomer.
Ifølge Karen-Inge Karstoft ligger andelen af flygtninge med svære psykiske problemer nogenlunde på niveau med, hvad man normalt vil forvente blandt krigsflygtninge. Alligevel vurderer hun, at andelen i dette tilfælde er højere end forventet:
”Vi kan se, at vi generelt taler om en veluddannet gruppe mennesker, som typisk er flygtet i starten af krigen og derfor ofte vil have oplevet færre direkte krigshandlinger end nogen, der er flygtet senere. Desuden er de blevet modtaget på gode vilkår i Danmark, ligesom få har oplevet diskrimination eller usikkerhed om deres opholdstilladelser. Tager man disse ting i betragtning, er det et ret højt tal, når cirka én ud af tre rapporterer om markante PTSD-symptomer.”
I sidste ende kræver det en psykiatrisk undersøgelse at kunne diagnosticere for PTSD, men Karen-Inge Karstoft håber, at projektet kan hjælpe med identificere dem, der har brug for hjælp. Ubehandlet PTSD kan i værste fald ende som en kronisk, invaliderende lidelse.
Stor tillid til Danmark
Men billedet er ikke kun negativt. Syv ud af ti har ingen symptomer på PTSD, og det store flertal angiver selv, at de har et moderat eller højt niveau af mentalt velbefindende her i Danmark.
Desuden har selve mødet med Danmark været en positiv oplevelse for langt hovedparten. 92,5 pct. har høj eller meget høj grad af tillid til danske myndigheder og autoriteter, og hver anden (49,5 pct.) angiver, at de ønsker at blive i Danmark permanent – også når de trygt kan vende tilbage til Ukraine.
Karen-Inge Karstoft peger på, at den brede folkelige støtte til Ukraine og Folketingets særlov om opholdstilladelse til ukrainske flygtninge sandsynligvis har lettet mødet med det danske samfund.
”Men graden af tillid og det forhold, at så mange ønsker at blive i Danmark, har overrasket mig. Det kan vidne om manglende optimisme i forhold til udviklingen i Ukraine, men afspejler nok også, at de fleste har det rimeligt godt her i Danmark,” siger hun.
Hent rapporten ’Fordrevne ukrainere i Danmark’.
--
Om undersøgelsen
Rapporten ’Fordrevne ukrainere i Danmark’ beskriver de første resultater fra projektet DARECO (The Danish Refugee Cohort), som er støttet af Carlsbergfondet efter en indledende startbevilling fra Crown Princess Mary Centret ved KU. I spidsen for projektet, som involverer en række forskere, står Karen-Inge Karstoft, lektor på Institut for Psykologi.
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt de 18.389 voksne ukrainere, der er indvandret til Danmark mellem 24. februar 2022 og 1. februar 2023 og har fået ophold efter særloven om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine. 6.993 (38 pct.) har svaret. Data er indsamlet fra februar til april 2023.
Undersøgelsen tegner et første billede af, hvilke oplevelser og betingelser ukrainerne havde, før de flygtede, deres liv her i Danmark og ønsker om at blive eller vende hjem. Særligt har rapporten fokus på symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion eller stressforstyrrelse (posttraumatic stress disorder, PTSD), funktionsevnenedsættelse, mentalt velbefindende og alkoholforbrug.
Projektet vil løbende følge gruppen af ukrainske flygtninge. Næste dataindsamling forventes i oktober 2023.
Nøgleord
Kontakter
Karen-Inge Karstoft
Lektor, Institut for Psykologi
E-mail: kik@psy.ku.dk
Telefon: 35 33 50 50
Mobil: 61 67 16 19
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det giver økonomisk gevinst at tage samme uddannelse som ens forældre23.6.2024 13:08:33 CEST | Pressemeddelelse
Jurister, læger og ingeniører, der er gået i forældrenes fodspor, tjener mere end deres kolleger, viser et nyt dansk studie. Det kunne dække over nepotisme eller anden forskelsbehandling, men forklaringen er sandsynligvis en helt anden.
Diplomater bruger sociale medier til at gemme konflikter20.6.2024 05:52:10 CEST | Pressemeddelelse
Normalt forsøger folk at få opmærksomhed på sociale medier, men der er én gruppe, som helst vil gå i ét med tapetet. En ny undersøgelse analyserer ved hjælp af kunstig intelligens over 55.000 billeder på X, delt af mere end tusind diplomater verden over, og afslører en bemærkelsesværdig ensartethed.
Rådgivning og kampagner til unge skal gøre op med myten om de ufarlige opioider6.6.2024 06:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en bred vifte af tiltag, herunder anonym og målrettet rådgivning, hvis det skal lykkes at begrænse unges brug af illegale opioider og benzodiazepiner. Det konkluderer Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet i en ny rapport med syv konkrete anbefalinger.
Asyl styrker kvinders position i familien og samfundet15.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kvinder, der efter en familiesammenføring får asyl i Danmark, er bedre økonomisk integrerede, har lavere risiko for at blive ofre for vold – og bliver oftere skilt. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Ny forskning: Danske børn møder fire typiske læringsmiljøer i familien20.4.2024 12:12:45 CEST | Pressemeddelelse
Forældres værdier og familieaktiviteter har stor betydning for børns læring. Med data fra 44 danske familier har forskere fra Sociologisk Institut og VIVE identificeret fire idealtypiske læringsmiljøer i familierne. Mød bl.a. de ’Ambitiøse arrangører’ og de ’Afslappede pragmatikere’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum