Ny konstitueret formand for 11.000 3F’ere
6.9.2023 16:05:40 CEST | 3F | Pressemeddelelse
3F Aalborgs hidtidige formand, Allan Busk, bliver ny konstitueret formand for gartnere, mejeriarbejdere, landbrugsmedhjælpere og andre medlemmer af Den Grønne Gruppe i 3F.
11.000 3F’ere i 3F’s Grønne Gruppe, som blandt andre omfatter gartnere, mejeriarbejdere og landbrugsmedhjælpere, har fået ny, konstitueret formand.
Det bliver 3F Aalborgs hidtidige formand, Allan Busk, der i en årrække har været en stor profil i Danmarks største fagforbund med knap 260.000 medlemmer.
- Det er med blødende hjerte, at jeg forlader 3F Aalborg. Men min dåbsattest viser, at hvis jeg skal noget andet og nå at få sat mit præg på gruppen og udviklingen generelt, så er det uden tvivl nu, siger Allan Busk.
Allan Busk begyndte sin faglige karriere i 1996 som tillidsmand på Galvaniseringen i Terndrup i Himmerland. Året efter blev han valgt som næstformand i den daværende SID Skørping-afdeling, og et par år senere til formand for afdelingen.
Efter sammenlægningen af SiD og KAD til 3F blev Allan Busk i 2005 formand hos Danmarks største 3F-afdeling, 3F Aalborg, for dens medlemmer på det grønne område.
Efter en årrække som næstformand i 3F Aalborg blev han i 2016 formand for afdelingen.
Foruden at have plads i bestyrelsen i Den Grønne Gruppe sidder Allan Busk også i Organiseringsudvalget, EU-Udvalget og Internationalt udvalg.
Sideløbende har Allan Busk været valgt til regionsrådet i Nordjylland for en fireårig periode samt siddet 11 år i byrådet i Rebild Kommune.
Allan Busk er født og opvokset i Terndrup, og han bor fortsat på et nedlagt landbrug i byen sammen med sin hustru gennem mange år og deres hunde og heste.
Allan Busk afløser Peter Kaae Holm, som går på pension med udgangen af oktober.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Gode forslag fra SF mod arbejdskriminalitet og underbetaling20.3.2026 08:33:28 CET | Pressemeddelelse
3F er begejstret for, at både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet nu for alvor blæser til politisk kamp mod underbetaling, skattesnyd og organiseret kriminalitet på det danske arbejdsmarked.
Skuffende C-angreb på lønmodtagerne19.3.2026 10:53:34 CET | Pressemeddelelse
”Nye skattelettelser til de bedststillede danskere og urimelige forringelser for arbejderne. Det er skuffende, at de konservative med deres økonomiske udmeldinger vil forgylde i forvejen velbjærgede og øge utrygheden og forringe rettighederne for hårdtarbejdende danskere,” siger 3F’s forbundsformand. Henning Overgaard vender sig skarpt imod de konservatives forslag om at afskaffe retten til tidlig pension og efterlønnen, skære i dagpengene og sløjfe beskæftigelsestillægget: ”Nye, urimelige forringelser af dagpengene vil undergrave det succesrige, fleksible arbejdsmarked. Det vil alvorligt udfordre 3F’s opbakning til arbejdsgivernes ansvarsfrihed, når de afskediger medarbejdere. Og de konservatives frontalangreb på ufaglærte og faglærte arbejderes rettigheder i de sidste år inden folkepensionsalderen er fuldstændigt uden for skiven. Mere end otte ud af ti medlemmer i 3F er bekymrede for, om de kan have leve en aktiv pensionstilværelse med deres nærmeste, fordi kroppen er slidt. De har b
3F: Gode takter i Enhedslistens forslag om udenlandsk arbejdskraft19.3.2026 09:38:37 CET | Pressemeddelelse
En styrket indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping samt en ny overenskomstordning vil sikre ordnede forhold på de danske arbejdspladser.
3F: Venstres 2035-plan skaber stor usikkerhed16.3.2026 16:30:10 CET | Pressemeddelelse
Venstre vil forgylde erhvervslivet og de rigeste men skaber med sin 2035-plan stor usikkerhed hos den almindelige lønmodtager og 3Ferne.
3F kræver mere kontrol efter TV2-afsløringer om ulovligt asbestarbejde13.3.2026 07:09:23 CET | Pressemeddelelse
Nye TV2 afsløringer viser, at autoriserede virksomheder bryder reglerne for asbestarbejde. 3F kræver mere kontrol, hårdere straffe og et opgør med indkapsling af asbest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum