JunkFood opruster – indgår partnerskab med Alm. Brand Group
Endnu flere af gadens folk skal have et ordentligt måltid mad. Det er ambitionen for konceptet JunkFood, der tilbereder og uddeler mad fra overskudsvarer, og som derfor ønsker at indgå flere partnerskabsaftaler med erhvervsvirksomheder. Som JunkFoods første finansielle virksomhedspartner ønsker Alm. Brand Group at være med til at understøtte den ambition til gavn for nogle af samfundets svageste.

”Det er svært at få øje på et bedre formål end at række ud til nogle af samfundets udsatte borgere og sørge for, at de får et af de mest basale behov opfyldt – nemlig et ordentligt måltid mad.”
Sådan forklarer administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen baggrunden for, at forsikringskoncernen Alm. Brand Group som den første finansielle virksomhed har valgt at indgå egentligt partnerskab med JunkFood-konceptet – et tiltag, der med stor succes allerede har sikret tusinder af gadens folk nærende måltider, og som for at imødekomme behovet ønsker at skrue op for ambitionerne og bl.a. undersøger mulighederne for at blive landsdækkende.
Junkfood, der blev stiftet i 2020 under coronanedlukningen af Michelin-kok Rasmus Munk og finansmanden Lars Seier Christensen ved bl.a. at udnytte kapaciteten i stjernerestauranten Alchemists tomme køkkener, har indtil nu primært været drevet af donationer fra en lang række fonde, virksomheder og organisationer i Danmark. Junkfood kan imidlertid langt fra imødekomme det samlede behov fra gadens folk, og man vil derfor nu i højere grad fokusere på flerårige partnerskaber med større danske virksomheder for at sikre en mere stabil og fremtidssikret drift og for at skabe fundamentet til at producere måltider nok til at dække behovet.
Derfor glæder JunkFood sig over det nye partnerskab med Alm. Brand Group.
”Med aftalen er Alm. Brand Group med til at skabe det afsæt, som – forhåbentlig sammen med andre nye samarbejdspartnere – sætter os i stand at opruste indsatsen med at forebygge frem for at symptombehandle, når det gælder gadens folk,” siger daglig leder Jeanette Koustrup Duus fra JunkFood.
Taler ind i Alm. Brand Groups værdier
Også Alm. Brand Groups administrerende direktør glæder sig over samarbejdet.
”Som et af de største forsikringsselskaber herhjemme, tager vi helt naturligt et samfundsansvar, og JunkFoods koncept taler samtidig direkte ind i vores værdier og ind i et af vores vigtigste formål som forsikringsselskab – nemlig at forebygge. Når gadens folk får et ordentligt måltid mad, løser vi ikke alle problemer for dem. Det er vi godt klar over. Men vi er med til at sikre en af de af de væsentligste livsfornødenheder, der fremmer sundheden og skaber fundament for og overskud til, at man kan komme videre med sit liv. Vi har den allerstørste respekt for det initiativ og den indsats, folkene bag JunkFood har ydet, og vi er stolte af at kunne give vores besyv med,” siger Rasmus Werner Nielsen.
Udover at indgå et økonomisk partnerskab over tre år, stiller Alm. Brand Group frivillig arbejdskraft til rådighed.
”JunkFood har brug for ekstra hænder i køkkenet, og hos os i Alm. Brand Group har medarbejderne mulighed for at bruge én dag om året på frivilligt arbejde – som oplagt kan bruges som frivillig i JunkFoods køkken i København eller til at levere JunkFoods mad ud til herberger og bosteder,” fortæller Rasmus Werner Nielsen og tilføjer, at Alm. Brand Group også vil arrangere tøjindsamlinger til gadens folk og på sigt etablere et mentorkorps blandt koncernens ansatte med henblik på at støtte nogle af de unge på kanten af arbejdsmarkedet, som arbejder for JunkFood.
Om JunkFood
- producerer 300 måltider hver eneste dag – næsten 400.000 måltider leveret til 12 væresteder i København de seneste 3 år
- har 6 ansatte i køkkenet og har +25 frivillige og sociale frijobbere som henter overskudsvarer og kører maden ud
- modtager ca. 1 ton overskudsvarer om ugen, som alle bliver brugt i måltider, eller sendes direkte ud til værestederne
- undersøger muligheder for at blive landsdækkende med Aarhus som første mulighed
Kontakter
Mikael WinklerAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkOm Alm. Brand Group
Alm Brand Group er en fælles, toneangivende dansk forsikringskoncern, der består af Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Fire stærke brands, der med flere end 700.000 kunder udgør Danmarks næststørste skadesforsikringsselskab.
I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde, og vi ønsker at sætte standarden inden for skadesforsikring og have det lange blik for samfundets udvikling, ligesom vi er vores rolle og ansvar for at fremme forebyggelse og bæredygtighed bevidst.
Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.
Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum
Se Codan Forsikrings nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group
Privatsikring sikrer kunders betalinger på boliglån3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Privatsikring, der er en del af Alm. Brand Group, lancerer ny forsikring til kunder, der får svært ved at betale ydelsen på deres boliglån, hvis de mister deres indtægt.
Alm. Brand Group satser på lynhurtige reparationer af mindre bilskader2.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringskoncernen Alm. Brand Group gør det endnu nemmere at være bilejer, hvis uheldet er ude. 1.500 mindre bilskader er allerede blevet repareret i samarbejde med Carbucks, hvor kunden får bilskaden repareret på to timer. Koncernen vil fremover accelerere brugen af servicen yderligere ud mod kunderne.
Alm. Brand Group lancerer strategi frem mod 2028: Unfolding the scale potential18.11.2025 07:27:00 CET | Pressemeddelelse
Med strategien vil Alm. Brand Group bygge videre på koncernens stærke fundament og skabe den største organiske forbedring i forsikringsresultatet i koncernens historie. Vejen dertil bygger på yderligere skalafordele og flere helkunder gennem en styrket kundeoplevelse. Samtidig forventer koncernen at bruge omkring 100 mio. kr. til at lancere et loyalitetsprogram til sine privatkunder.
Alm. Brand Group ruller klimasikringsplan ud til udsatte boligejere5.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at hjælpe de mest udsatte boligejere udvider Alm. Brand Group nu sit klimasikringstilbud ”Klimaklar” til mere end 600 husstande på landsplan.
Alm. Brand Group henter ny direktør til at lede sit Kundecenter27.10.2025 12:02:22 CET | Pressemeddelelse
Alm. Brand Group, der omfatter Codan, Alm. Brand, Privatsikring og Erhvervssikring, har ansat 53-årige Christian Jensen som direktør for koncernens Kundecenter Privat, der betjener koncernens mange privatkunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum