Nedsat hastighed på motorvejen ved Hedehusene
6.9.2023 13:10:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den kommende tid må trafikanter nøjes med at køre 80 km/t på Holbækmotorvejen ved Hedehusene i retning mod København. Vejdirektoratet har foretaget friktionsmålinger af den nylagte asfalt, og de viser, at den nye belægning stadig mangler at blive kørt ordentligt til.

Der er risiko for glat føre på Holbækmotorvejen ved Hedehusene i østgående retning mod København, og derfor er hastigheden lige nu nedsat fra 110 til 80 km/t.
Vejdirektoratet forventer, at hastighedsnedsættelsen vil gælde i 6-8 uger, hvorefter den øverste belægning af den nylagte asfalt er kørt så godt til, at man igen kan køre med den normale hastighed.
”Det er slet ikke unormalt, at nylagt asfalt kan være glat i vådt føre og lige skal slides til, før man opnår den ønskede friktion. Det skyldes, at de sten, der giver friktionen, er indhyllet i en tynd film af bitumen. Bitumen er det sorte klister, der anvendes i asfalt. Denne film plejer at forsvinde, så snart man begynder at køre på vejen og den kommer i daglig kontakt med bildæk, men nogle gange tager det lidt længere tid, og så er man nødt til at sætte hastigheden ned,” siger Søren Andersen, der er områdechef i Vejdirektoratet.
Der blev udlagt ny asfalt på strækningen mellem Fløng og Baldersbrønde i sommer, og som det er procedure, har Vejdirektoratet efterfølgende været ude og foretage målinger af vejens friktion. Målingerne viser, at der nogle steder fortsat er lav friktion på kørebanen.
”Nu skal kørebanen have tid til at blive kørt til, og så foretager vi nye målinger. Så snart friktionen er tilbage på den rigtige side af vores grænseværdier, så kører vi ud og fjerner skiltene med hastighedsnedsættelse. Men her og nu er der ikke andet at gøre end at vente og lade den daglige trafik gøre sit arbejde, så vejen kan blive kørt godt til,” siger Søren Andersen.
Det er ikke farligt at køre på asfalten, men særligt i vådt vejr er der risiko for dækslip og øget bremselængde.
Vejdirektoratet beklager de gener, som hastighedsnedsættelsen måtte have for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Søren AndersenOmrådechefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 44soan@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
E45-motorvejen er spærret i 18 timer ved Horsens mens en bro bliver revet ned6.8.2026 10:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet totalspærrer i weekenden den 15. og 16. august E45 Østjyske Motorvej mellem til- og frakørsel 58 Hedensted og 56b Horsens C, hvor den gamle motorvejsbro på Vestvejen skal rives ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum