Ansatte på Michelin-restauranter står frem: - Det er tid til et opgør
6.9.2023 10:21:05 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Umenneskelige arbejdsmængder, nedladende chefer, brudte overenskomster og stress til op over begge ører. Ansatte på danske Michelin-restauranter råber i en ny TV 2-dokumentar op om dårlige arbejdsvilkår.

Restaurationsbranchen har aldrig været kendt for gode arbejdsvilkår, men det er sjældent, at de ansatte selv tager bladet fra munden, står frem og fortæller om, hvor galt det står til.
Det bliver der vendt op og ned på nu i den nye TV 2-dokumentar i to afsnit 'Den bitre smag af Michelin', hvor en række nuværende og tidligere ansatte løfter sløret for, hvad der egentlig foregår på nogle af landets fineste restauranter.
- Der må kunne skrues nogle steder, så man kan holde et niveau uden at udnytte folk så groft på deres tid og på deres velvære, siger en tidligere restaurantchef på Kokkeriet i dokumentaren.
Gennem det seneste år har TV 2s dokumentarredaktion talt med mere end 70 nuværende og tidligere ansatte på danske Michelin- og fine dining-restauranter.
15 af dem medvirker i dokumentaren, heraf nogle få anonymt. De har blandt andet arbejdet på restauranterne Kokkeriet, Kiin Kiin, Barr, Restaurant 108, Geranium og Noma.
Deres vidnesbyrd er forskellige alt efter, hvor de har arbejdet, og hvad de har oplevet. Men de fortæller samstemmende om at være ansat på normale kontrakter på 37-40 timer om ugen og i stedet blive bedt om at arbejde mellem 60-80 timer hver uge. Uden overarbejdsbetaling, afspadsering eller lignende foranstaltninger.
Det strider mod internationale regler, forklarer eksperter til TV 2. For EU's arbejdstidsdirektiv tilsiger, at ingen ansatte må arbejde mere end 48 timer om ugen i perioder på over fire måneder.
Samme direktiv siger, at man skal have hviletid mellem vagter på minimum 11 timer. Og manglen på hviletid er noget, som selv ansatte med international erfaring i branchen bider mærke i efter at have arbejdet i Danmark.
- Overarbejde var noget, jeg havde forventet. Men jeg havde et større problem med mængden af tid mellem vagter. Jeg var mere eller mindre vant til noget lignende (hvad angår overarbejde, red.), fordi jeg har været i branchen. Men jeg var ikke vant til at gå fra arbejde til at være hjemme i måske seks-syv timer og så gå tilbage på arbejde igen, siger en tidligere tjener og bartender på Barr, der er en restaurant i Noma-familien.
Chefernes hårde tone og manglende hensyn til medarbejderne er også noget, der går igen i mange beretninger i dokumentaren.
- En kok kan bruge timer på at finde den helt rigtige rødbede til den helt rigtige rødbedesalat. Men han skænker det ikke et minuts tanke, hvordan hans ansatte har det, siger en anonym kok, der tidligere har været ansat på både Michelin- og fine dining-restauranter.
Første afsnit af 'Den bitre smag af Michelin' kan ses allerede nu på TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

