YouSee lancerer YouSee Streamer og samler tv og streaming i én brugerflade
YouSee lancerer den 20. september YouSee Streamer. En ny, kompakt enhed til tv’et, der samler tv-kanaler, streamingtjenester og apps i én intuitiv brugerflade. YouSee Streamer gør det nemt, overskueligt og tidsbesparende for danskerne at finde lige præcis det indhold, de har lyst til at se på tværs af flow-tv og streaming.
Danskernes adgang til kvalitetsunderholdning på tv og streaming har aldrig været større, men det omfattende udvalg skaber udfordringer med at bevare overblikket, når der på kryds og tværs skal navigeres rundt blandt tjenester og indhold.
Derfor er der stor interesse for at kunne samle alle sine tv-kanaler og streamingtjenester ét sted. To ud af tre danskere synes, det er attraktivt, hvis de kunne nøjes med én samlet indgang til tv og streaming. Det viser en Wilke-undersøgelse foretaget for YouSee. * I samme undersøgelse giver hver tredje dansker udtryk for, at de føler at bruge mere tid på at finde ud af, hvad de skal se, end på at se det indhold, de har fundet.
Smart intuitiv brugeroplevelse
Det får nu YouSee til at lancere YouSee Streamer. En smart, intelligent enhed til tv’et, som samler flow-tv, streamingtjenester og apps i én intuitiv brugeroplevelse. YouSee Streamer er baseret på Google TV-platformen, og nu bliver det for første gang muligt at have tv-kanaler som DR1 og TV 2 liggende side om side med streamingtjenester som f.eks. Netflix, TV 2 Play og Viaplay i én overskuelig brugeroplevelse.
Med alt samlet ét sted bliver det nu nemt, overskueligt og tidsbesparende for danskerne at vælge lige præcis den underholdning, de har lyst til at se – uden at skulle skifte input på tv’et eller navigere mellem separate enheder og apps.
”Med YouSee Play var vi de første til at give danskerne fuld valgfrihed til at sammensætte og løbende udskifte deres foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester. Nu er vi klar til at videreudvikle YouSee Play-universet med YouSee Streamer og skabe en endnu bedre brugeroplevelser for vores kunder,” siger Christian Morgan, CEO hos YouSee, og fortsætter:
”YouSee Streamer samler alle kanaler og tjenester fra YouSee Play i én brugerflade til tv’et. Den smarte enhed gør det nemt og enkelt at vælge mellem de store mængder af indhold - uanset om det er flow-tv, streamingtjenester eller apps. Samtidig er den lille og diskret, så den nemt kan gemmes væk bag tv’et eller tages med i sommerhus eller på ferie i Europa.”
Helt ny måde at tilgå underholdning på
Den nye brugerflade er skabt specifikt til YouSee Play-kunder, og med kategorier som ”Fortsæt med at se”, ”Forslag til dig” og ”Ankommet for nylig”, har det aldrig været nemmere at fortsætte med at se en film, serie eller program og få inspiration til at træffe næste underholdningsvalg.
Den medfølgende fjernbetjening integrerer klassiske flow tv-funktioner som kanalvalg ved hjælp af knapperne 0-9, samt adgang til populære streamingtjenester med et enkelt tryk, så man let kan zappe mellem tv og streaming-indhold. Samtidig kan fjernbetjeningen erstatte den almindelige fjernbetjening med funktioner som tænd/sluk og justering af lydstyrke.
”Med YouSee Streamer bygger vi videre på vores YouSee Play-succes og tager endnu et stort skridt ind i fremtiden for danskernes underholdning. YouSee Streamer leverer en ny måde at se underholdning på og [HRO1] imødekommer efterspørgslen på en integreret indgang til både tv og streaming. Nu er verdens bedste underholdning på tværs af tv og streamingtjenester blot ét klik væk i én samlet brugerflade, som vi løbende kommer til at videreudvikle og udbygge med nye funktioner. Jeg tror, at streameren vil styrke YouSee’s position som den foretrukne udbyder af underholdning blandt danskere, der både elsker tv og streaming,” siger Christian Morgan.
Fakta om YouSee Streamer
- YouSee Streamer kan fås i YouSee’s butikker og på yousee.dk fra den 20. september. Prisen bliver 399 kr., men der vil være et attraktivt lanceringstilbud til alle nye YouSee Play-kunder
- YouSee Streamer kan anvendes af alle, som har tv og streaming via YouSee, men den er særligt udviklet til de YouSee Play-kunder, som ser flow-tv og har flere streamingtjenester
- YouSee Streamer er bygget på Googles velkendte og driftssikre Android-teknologi og har indbygget Chromecast og integreret Google Assistant.
- YouSee Streamer leveres med en bluetooth fjernbetjening, som gør det nemt at zappe og få adgang til populære streamingtjenester
- YouSee Streamer kommer med en række præ-installerede apps fra streamingtjenester der findes i YouSee Play, og det er muligt at installere yderligere apps fra Google Play Store. Streameren kan således også bruges til at streame underholdning, som ikke leveres af YouSee
- YouSee Streamer kan anvendes i EU-lande i op til 30 dage ad gangen
* Wilke analyse af danskernes tv- og streamingadfærd, udført for YouSee i juni 2023. 1000 onlineinterview (CAWI) blandt danskere 18+ som streamer (enten streamingtjenester eller tv-abonnement), hvilket svarer til 95% af alle danskere +18.
--
For yderligere information, kontakt:
Mikkel Riis-Jørgensen, presseansvarlig for YouSee, mail: mikri@nuuday.dk / tlf.: 30 44 22 44
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkBilleder
Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Mere end 76.000 danske husstande får nu mulighed for internet fra YouSee gennem GlobalConnect’s fibernet.18.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det nu muligt for 76.000 adresser, der er tilkoblet GlobalConnect netværk, at vælge YouSee som internetudbyder. Det fejrer YouSee med aktuel kampagne, hvor man kan få 1000 Mbit forbindelse inkl. deres nye YouSee Mesh Router til en attraktiv pris.
Dronning Margrethe satte musikken i stå nytårsaften3.1.2024 13:04:52 CET | Pressemeddelelse
Efter dronningens historiske nytårstale, hvor hun annoncerede sin abdikation, var befolkningen i så stort et chok, at det kan ses i musikafspilningerne, lyder det fra streamingtjenesten YouSee Musik, der har tæt på en halv mio. danskere som brugere. Der gik nemlig næsten 30 min længere end tidligere år, før musikken blev sat på igen.
Her er de mest streamede danske kunstnere i 2023: Nye navne blander sig med gamle kendinge27.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øverst på listen over de mest streamede danske kunstnere troner Tobias Rahim. Det fremgår af YouSee Musiks årlige top 10 over de mest streamede danske kunstnere. Streamingtjenestens, der har tæt på en halv mio. brugere viser samtidig tydeligt, at danskerne er rigtig gode til at blande nye kunstnere med gamle kendinge.
Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.
Nu kan “Danmarks nye snakke-sludre-taleradio" høres live på YouSee Musik og Telmore Musik28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 28. november vil flere hundredtusindvis af danske brugere af YouSee Musik og Telmore Musik få adgang til live-lytning af radiokanalen r8Dio, der bl.a. er kendt for hyperpopulære satireprogrammer som “Undskyld vi roder” og ikke mindst “Den Korte r8Dioavis” med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum