YouSee

YouSee lancerer YouSee Streamer og samler tv og streaming i én brugerflade

Del

YouSee lancerer den 20. september YouSee Streamer. En ny, kompakt enhed til tv’et, der samler tv-kanaler, streamingtjenester og apps i én intuitiv brugerflade. YouSee Streamer gør det nemt, overskueligt og tidsbesparende for danskerne at finde lige præcis det indhold, de har lyst til at se på tværs af flow-tv og streaming.

Danskernes adgang til kvalitetsunderholdning på tv og streaming har aldrig været større, men det omfattende udvalg skaber udfordringer med at bevare overblikket, når der på kryds og tværs skal navigeres rundt blandt tjenester og indhold.

Derfor er der stor interesse for at kunne samle alle sine tv-kanaler og streamingtjenester ét sted. To ud af tre danskere synes, det er attraktivt, hvis de kunne nøjes med én samlet indgang til tv og streaming. Det viser en Wilke-undersøgelse foretaget for YouSee. * I samme undersøgelse giver hver tredje dansker udtryk for, at de føler at bruge mere tid på at finde ud af, hvad de skal se, end på at se det indhold, de har fundet.

Smart intuitiv brugeroplevelse

Det får nu YouSee til at lancere YouSee Streamer. En smart, intelligent enhed til tv’et, som samler flow-tv, streamingtjenester og apps i én intuitiv brugeroplevelse. YouSee Streamer er baseret på Google TV-platformen, og nu bliver det for første gang muligt at have tv-kanaler som DR1 og TV 2 liggende side om side med streamingtjenester som f.eks. Netflix, TV 2 Play og Viaplay i én overskuelig brugeroplevelse.

Med alt samlet ét sted bliver det nu nemt, overskueligt og tidsbesparende for danskerne at vælge lige præcis den underholdning, de har lyst til at se – uden at skulle skifte input på tv’et eller navigere mellem separate enheder og apps.

”Med YouSee Play var vi de første til at give danskerne fuld valgfrihed til at sammensætte og løbende udskifte deres foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester. Nu er vi klar til at videreudvikle YouSee Play-universet med YouSee Streamer og skabe en endnu bedre brugeroplevelser for vores kunder,” siger Christian Morgan, CEO hos YouSee, og fortsætter:

”YouSee Streamer samler alle kanaler og tjenester fra YouSee Play i én brugerflade til tv’et. Den smarte enhed gør det nemt og enkelt at vælge mellem de store mængder af indhold - uanset om det er flow-tv, streamingtjenester eller apps. Samtidig er den lille og diskret, så den nemt kan gemmes væk bag tv’et eller tages med i sommerhus eller på ferie i Europa.”

Helt ny måde at tilgå underholdning på

Den nye brugerflade er skabt specifikt til YouSee Play-kunder, og med kategorier som ”Fortsæt med at se”, ”Forslag til dig” og ”Ankommet for nylig”, har det aldrig været nemmere at fortsætte med at se en film, serie eller program og få inspiration til at træffe næste underholdningsvalg.

Den medfølgende fjernbetjening integrerer klassiske flow tv-funktioner som kanalvalg ved hjælp af knapperne 0-9, samt adgang til populære streamingtjenester med et enkelt tryk, så man let kan zappe mellem tv og streaming-indhold. Samtidig kan fjernbetjeningen erstatte den almindelige fjernbetjening med funktioner som tænd/sluk og justering af lydstyrke.

”Med YouSee Streamer bygger vi videre på vores YouSee Play-succes og tager endnu et stort skridt ind i fremtiden for danskernes underholdning. YouSee Streamer leverer en ny måde at se underholdning på og [HRO1] imødekommer efterspørgslen på en integreret indgang til både tv og streaming. Nu er verdens bedste underholdning på tværs af tv og streamingtjenester blot ét klik væk i én samlet brugerflade, som vi løbende kommer til at videreudvikle og udbygge med nye funktioner. Jeg tror, at streameren vil styrke YouSee’s position som den foretrukne udbyder af underholdning blandt danskere, der både elsker tv og streaming,” siger Christian Morgan.

Fakta om YouSee Streamer 

  • YouSee Streamer kan fås i YouSee’s butikker og på yousee.dk fra den 20. september. Prisen bliver 399 kr., men der vil være et attraktivt lanceringstilbud til alle nye YouSee Play-kunder
  • YouSee Streamer kan anvendes af alle, som har tv og streaming via YouSee, men den er særligt udviklet til de YouSee Play-kunder, som ser flow-tv og har flere streamingtjenester
  • YouSee Streamer er bygget på Googles velkendte og driftssikre Android-teknologi og har indbygget Chromecast og integreret Google Assistant.
  • YouSee Streamer leveres med en bluetooth fjernbetjening, som gør det nemt at zappe og få adgang til populære streamingtjenester
  • YouSee Streamer kommer med en række præ-installerede apps fra streamingtjenester der findes i YouSee Play, og det er muligt at installere yderligere apps fra Google Play Store. Streameren kan således også bruges til at streame underholdning, som ikke leveres af YouSee
  • YouSee Streamer kan anvendes i EU-lande i op til 30 dage ad gangen

* Wilke analyse af danskernes tv- og streamingadfærd, udført for YouSee i juni 2023. 1000 onlineinterview (CAWI) blandt danskere 18+ som streamer (enten streamingtjenester eller tv-abonnement), hvilket svarer til 95% af alle danskere +18.

--

For yderligere information, kontakt:

Mikkel Riis-Jørgensen, presseansvarlig for YouSee, mail: mikri@nuuday.dk / tlf.: 30 44 22 44

Kontakter

Billeder

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Forældre giver deres børn den første mobiltelefon to år tidligere end de faktisk ønsker20.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse viser, at forældre giver den første mobiltelefon til deres børn langt tidligere, end de faktisk ønsker: Danske børn er i gennemsnit 8,2 år, når de får den første mobil, mens de fleste forældre ville ønske, de var 10 år. Samtidig er fire ud af ti forældre bekymrede for at give deres børn en mobiltelefon, og hver anden forældre mener, at der er behov for information og vejledning til deres børns brug af telefoner. Derfor vil YouSee i samarbejde med Børns Vilkår og Dumbphone.dk gøre det lettere for forældre at træffe det svære valg om den første mobiltelefon til deres barn.

Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.

Al den bedste underholdning samlet ét sted: Prime Video bliver nu en del af YouSee’s streamingudbud19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmarks største underholdningsunivers byder nu velkommen til endnu mere underholdning, når YouSee fra i dag som den eneste tv- og streamingudbyder i Danmark lancerer Prime Video. Det betyder, at YouSee’s tv- og streamingkunder får glæde af endnu mere fantastisk indhold, og at de fodboldinteresserede nu kan få adgang til alle de store kampe fra Premier League.

YouSee lancerer dedikeret telefonlinje for kunder med særlige behov11.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fra tirsdag den 11. marts tager YouSee et nyt skridt mod større hjælp og støtte for kunder med usynlige handicap og særlige behov. Som Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming, lancerer virksomheden nu en såkaldt Solsikkelinje – en ny telefonlinje, hvor særligt trænede kundeservicemedarbejdere står klar til at tilbyde målrettet støtte og forståelse til de kunder, der har behov for det.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye