Øresundsbron genstarter sit brand
Faste som nye kunder vil fremover møde skarpere produktnavne, der direkte kommunikerer til kunderne, hvad de køber. Indtil nu har broens brugere kunne vælge mellem forskellige BroPas rabataftaler for privatkunder, erhvervskunder og pendlere. Men fra 14. marts er det slut med BroPas.
De nye navne, som erstatter BroPas, er ØresundGO for privatkunder, ØresundBUSINESS for erhvervskunder, ØresundPENDLER og ØresundPENDLER+ til dem, der pendler over sundet til arbejde. Kundeklubben skifter navn til CLUB Øresund.
Øresundsbrons potentiale er nemlig langt større end at forbinde Danmark og Sverige, forklarer Salgs- og Marketingdirektør for Øresundsbron, Berit Vestergaard. Hensigten med broen er, at det skal være nemt at bo, arbejde og drive virksomhed på begge sidder af Øresund:
”Broens identitet rykker tættere på Øresundsregionen med nye navne på broens produkter.
I en tid med pandemi og grænsekontrol vil vi væk fra produktnavne, som indeholder ordet ’pas’. Vi tilbyder digitale løsninger. Samtidig ved vi også, at kunder forveksler BroPas og Brobizz. Derfor introducerer vi nye navne”.
Øresundsbrons kunder møder også en ny hjemmeside i nye farver og enkelt design, fortsætter Berit Vestergaard:
”De farver, vi har valgt til Øresundsbron, afspejler vores virksomhed, fordi natur, miljø, himmel og hav er essensen af Øresundsbrons omgivelser.
Hjemmesiden er nu mere enkel for kunden, så det er let at finde den bedste løsning over Øresund”.
Berit Vestergaard understreger, at broens udtryk bør afspejle regionens nærhed:
”Hele pointen er jo, at danskere og svenskere nemt kan krydse sundet, så vi sammen får gavn og glæde af hinandens kultur, arbejdspladser og arbejdskraft”.
Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Nye tal: Rekordhøj integration over Øresund7.5.2025 12:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsintegrationen er gået ind i en ny vækstfase lige i tide til Øresundsbrons 25-års jubilæum. Siden åbningen af broen den 1. juli 2000 er integrationen i Øresundsregionen som helhed steget kraftigt, med nogle udfordringer undervejs. Det viser jubilæumsudgaven af Øresundsindex, som måler integrationen ud fra ni parametre.
Danmarks og Sveriges udenrigsministre til Øresund Talks2.5.2025 11:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministrene fra Danmark og Sverige taler på Øresundsbrons konference Øresund Talks 2025 – på Operaen i København – i anledning af forbindelsens 25-års jubilæum.
Øresundsbrons pendlersucces fortsætter29.4.2025 09:27:57 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal blev der foretaget 5.941 pendlerture i bil pr. dag over Øresundsbron – en stigning på 12,6 procent i forhold til samme periode i 2024. Øresundsbro Konsortiet rapporterer et resultat på 331 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er 33 millioner DKK mere end i første kvartal sidste år.
De danske og svenske kongepar mødes på Øresundsbron10.4.2025 10:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige.
Nødvendig vedligeholdelse og fremtidssikring vil påvirke trafikken28.2.2025 12:54:06 CET | Pressemeddelelse
150 mio. passager slider på Øresundsbron. Nu er det tid til at udskifte en næsten 25 meter lang ekspansionsfuge. Vejtrafikken på Øresundsbron vil være begrænset, når fugen udskiftes mellem 9. marts og 9. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum