Dynamiske skilte skal stoppe spøgelsesbilister ved Øresundsbron

– Skiltene er allerede blevet aktiveret flere gange og har afværget potentielt farlige situationer, så vi ser allerede en positiv effekt af, at skiltene virker, siger Jopas Wulff, chef for trafikledelsen på Øresundsbron.
Skiltene er dynamiske og lyser op med beskeder i begge retninger ved hjælp af sensorer. Hvis man som bilist vender om, møder man fire skilte, der tydeligt signalerer, at det er den forkerte kørselsretning. Og medtrafikanterne møder to skilte, der samtidig advarer om, at der kan komme en bilist kørende i den forkerte retning.
– Med skiltene forsøger vi at gøre spøgelsesbilister opmærksomme på situationen, så de agerer på en måde, der reducerer faren i trafikken. Og samtidig advarer vi andre bilister om en ubehagelig situation, da det jo er endnu farligere at møde en spøgelsesbilist, hvis man ikke er forberedt, siger Jopas Wulff.
Den sidste afkørsel på motorvejen i Sverige, før betalingsanlægget ved brofæstet, har i mange år været markeret med almindelige vejskilte og blinkende lys. Men alligevel er der jævnligt trafikanter, der misser afkørslen og vender om eller bakker på motorvejen, når de kommer til betalingsanlægget.
Når denne situation opstår, findes der sikre og nemme måder at løse fejltagelsen på i stedet for at vende om og køre mod kørselsretningen til Malmø.
– Vores personale hjælper gerne døgnet rundt, hvis du er kørt forkert, og guider dig til en sidevej, så du kan forlade betalingsanlægget. Mange bilister ved det godt og kontakter betalingsanlægget, men der er desværre også nogle, der hurtigt vælger at vende om og køre tilbage ad motorvejen mod kørselsretningen i stedet for, siger Jopas Wulff.
Hver uge opdager trafikcentralen spøgelsesbilister og slår alarm hos politiet. Hvis det ender godt, standser bilisten af sig selv eller bliver gjort opmærksom på situationen af andre, inden der sker en ulykke. Men det kan i værste fald ende med en ulykke.
Når de dynamiske skilte aktiveres, får trafikcentralen yderligere en hjælp til at overvåge trafikken.
– Sikkerhed er meget vigtigt for os, og derfor er vi landet på denne løsning med dynamiske skilte. Det er glædeligt, at skiltene har en positiv effekt og bidrager til en mere sikker forbindelse, siger Jopas Wulff.
Fakta: Dynamiske skilte
- Digitale skilte ved Øresundsbrons betalingsanlæg skal gøre spøgelsesbilister opmærksomme på, at de kører mod kørselsretningen. Samtidig skal de informere medtrafikanter om, at der kan komme modkørende i den forkerte kørselsretning.
- Ved hjælp af sensorer aktiveres lysende beskeder på skiltene, når der sker afvigende bevægelser på vejen, fx en bil, der bakker eller vender om og kører mod trafikken.
- Der er placeret seks dynamiske skilte ved betalingsanlægget i retning mod Danmark.
- Skiltene blev taget i brug i efteråret 2022. Når de aktiveres, bliver trafikcentralen informeret med det samme, og de er dermed et supplement til overvågningen.
Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
De danske og svenske kongepar mødes på Øresundsbron10.4.2025 10:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige.
Nødvendig vedligeholdelse og fremtidssikring vil påvirke trafikken28.2.2025 12:54:06 CET | Pressemeddelelse
150 mio. passager slider på Øresundsbron. Nu er det tid til at udskifte en næsten 25 meter lang ekspansionsfuge. Vejtrafikken på Øresundsbron vil være begrænset, når fugen udskiftes mellem 9. marts og 9. juni.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel24.2.2025 12:01:01 CET | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 9. Fra kl. 19.00 d. 26/2-27/2 til kl. 03.00 næstfølgende dage.
Øresundsbron satte ny årsrekord i 202410.2.2025 09:47:12 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev i 2024 slået med et gennemsnit på 20.692 vejpassager om dagen. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 1.636 mio. DKK – en stigning på 155 mio. DKK i forhold til 2023.
Øresundsbron lyser op for ofrene i Örebro5.2.2025 13:58:18 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbron tænder en særlig sørgebelysning efter tirsdagens tragiske skoleskyderi i Örebro. Belysningen tændes for at ære ofrene for gerningen, deltage i sorgen og vise medfølelse med alle berørte og pårørende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum