Stor kundetilgang på Øresundsbron – 90 procent af trafikken er tilbage

– Forskelle i valutakurs påvirker trafikken, men det giver samtidig nye muligheder for virksomheder og borgere i Øresundsregionen. Den store valutaforskel kan give svenskere incitament til at tage et job på den danske side af Øresund, mens det for danskere kan motivere til at købe ind og overnatte på den svenske side, siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbron.
Vejtrafikindtægterne steg med 420 millioner DKK til 1.221 millioner DKK i årets første ni måneder sammenlignet med samme periode sidste år.
Med et gennemsnit på 19.071 passager om dagen i januar-september var Øresundsbrons samlede vejtrafik 9,7 procent lavere end i samme periode i 2019. Det er imidlertid en stigning på 55 procent i forhold til sidste år.
Sommeren bød på en intensiv fritidstrafik med de højeste daglige og ugentlige trafikregistreringer siden broens åbning. Samlet set faldt fritidstrafikken med 12 procent for januar-september i forhold til 2019, men i tredje kvartal var den danske fritidstrafik tilbage på samme niveau som før coronapandemien.
– Vi havde 66.000 flere aftalekunder med BroPas ved udgangen af tredje kvartal sammenlignet med starten af året. Vores stærke kundetilgang er et glædeligt bevis på en øget interesse for nabolandets muligheder, og på at vi snart er kommet os helt efter coronapandemiens hårde rejserestriktioner, siger Linus Eriksson.
– Brotrafikken satte en døgnrekord den 16. juli – og slog den igen to uger senere. Det er især den danske fritidstrafik, der driver den positive udvikling.
Godstransporterne fortsatte med at rulle over broen på et væsentligt højere niveau end før corona. Godstrafikken steg med 19 procent i årets første tre kvartaler sammenlignet med samme periode i 2019.
Som følge af de nye arbejds- og rejsemønstre efter pandemien var pendler- og erhvervstrafikken lavere end i 2019. Siden de sidste coronarestriktioner blev fjernet i februar, er pendlertrafikken dog steget til et niveau på omkring 10-15 procent under niveauet i 2019.
Øresundsbro Konsortiets renteudgifter steg med 182 millioner DKK som følge af den højere inflation, der har en direkte indflydelse på konsortiets realrentegæld. Driftsomkostningerne steg med 1 million DKK i forhold til samme periode sidste år.
Årets resultat før værdiregulering forventes at blive lidt højere end resultatet for 2021. Konsortiet vurderer, at resultatet vil ligge i den lavere del af intervallet 1.000-1.250 millioner DKK.
– Vi har gennem året haft en god omsætningsudvikling og flere nye kunder kombineret med en god omkostningskontrol. Stigende renter og inflation dæmper dog årets resultat, som vurderes til at ende i den lavere ende af forventningerne til 2022, siger Linus Eriksson.
Hovedposter i perioden (millioner DKK)
Jan–sept. 2022 | Jan–sept. 2021 | Udvikling | |
Indtægter vej | 1 221 | 801 | 420 |
Indtægter jernbane | 405 | 389 | 16 |
Øvrige indtægter | 13 | 16 | -3 |
Indtægter i alt | 1 639 | 1 206 | 433 |
Driftsomkostninger | -185 | -184 | -1 |
Andre driftsomkostninger | -7 | -1 | -6 |
Afskrivninger | -210 | -202 | -8 |
Resultat af primær drift | 1 237 | 819 | 418 |
Finansielle poster | -324 | -142 | -182 |
Resultat før værdireguleringer | 913 | 677 | 236 |
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* | 1 752 | 309 | |
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* | 69 | 16 | |
Periodens resultat | 2 734 | 1 002 |
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdireguleringen påvirker ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
Udvikling af vejtrafikken i 2022
Trafik per dag 2022, jan-sep | Trafik per dag 2021, jan-sep | Udvikling trafik(%) |
Udvikling trafik (antal) | Trafik per dag 2019, jan-sep |
Udvikling trafik (%) |
Udvikling trafik (antal) |
|
Personbiler* | 16.970 | 10.515 | 61,4 % | 6.455 | 19.282 | -12,0 % | -2.312 |
BroPas Fritid | 6.108 | 3.444 | 77,4 % | 2.664 | 6.939 | -12,0 % | -831 |
BroPas Business | 2.086 | 1.188 | 75,6 % | 898 | 2.985 | -30,1 % | -899 |
BroPas Pendler | 4.607 | 3.714 | 24,0 % | 893 | 5.489 | -16,1 % | -882 |
Kontant | 4.169 | 2.169 | 92,2 % | 2.000 | 3.869 | 7,8 % | 300 |
Godstrafik** | 1.989 | 1.741 | 14,2 % | 248 | 1.672 | 19,0 % | 317 |
Lastbiler > 9 m. | 1.641 | 1.502 | 9,3 % | 139 | 1.415 | 16,0 % | 226 |
Varevogne 6-9 m. | 348 | 239 | 45,6 % | 109 | 257 | 35,4 % | 91 |
Busser | 112 | 51 | 119,6 % | 61 | 171 | -34,5 % | -59 |
Totalt | 19.071 | 12.307 | 55,0 % | 6.764 | 21.125 | -9,7 % | -2.054 |
* Personbiler er inklusive personbiler med anhænger samt varebiler og motorcykler.
** Godstrafik inkluderer alle godstransporter fra 6 meter, da betalingsanlægget siden 2019 har
muliggjort en mere omfattende kategorisering af køretøjer.
Markedsandele indenfor Øresundstrafikken i perioden juli 2021 – juni 2022
Markedsandel i procent 2022* | |
Personbiler | 85,3 |
Godstrafik > 6 m. | 59,4 |
Busser | 86,5 |
Totalt | 81,5 |
* Gælder perioden 1. juli 2021 til 30. juni 2022, hvilket er den seneste periode med aktuelt data.
Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Nye tal: Rekordhøj integration over Øresund7.5.2025 12:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsintegrationen er gået ind i en ny vækstfase lige i tide til Øresundsbrons 25-års jubilæum. Siden åbningen af broen den 1. juli 2000 er integrationen i Øresundsregionen som helhed steget kraftigt, med nogle udfordringer undervejs. Det viser jubilæumsudgaven af Øresundsindex, som måler integrationen ud fra ni parametre.
Danmarks og Sveriges udenrigsministre til Øresund Talks2.5.2025 11:40:32 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministrene fra Danmark og Sverige taler på Øresundsbrons konference Øresund Talks 2025 – på Operaen i København – i anledning af forbindelsens 25-års jubilæum.
Øresundsbrons pendlersucces fortsætter29.4.2025 09:27:57 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal blev der foretaget 5.941 pendlerture i bil pr. dag over Øresundsbron – en stigning på 12,6 procent i forhold til samme periode i 2024. Øresundsbro Konsortiet rapporterer et resultat på 331 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er 33 millioner DKK mere end i første kvartal sidste år.
De danske og svenske kongepar mødes på Øresundsbron10.4.2025 10:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige.
Nødvendig vedligeholdelse og fremtidssikring vil påvirke trafikken28.2.2025 12:54:06 CET | Pressemeddelelse
150 mio. passager slider på Øresundsbron. Nu er det tid til at udskifte en næsten 25 meter lang ekspansionsfuge. Vejtrafikken på Øresundsbron vil være begrænset, når fugen udskiftes mellem 9. marts og 9. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum