Sådan blev 2021 for Øresundsbron

– Øresundsregionens potentiale og alt det, der binder os sammen, fik et positivt løft i 2021. Debatartikler og ministermøde bidrog til at sætte Øresundsregionen på agendaen. Gang på gang fik vi sat fokus på, hvor vigtigt det er at bygge flere broer mellem landene. Nu fortsætter vi arbejdet med at genskabe tilliden til, at Øresundsbron altid er åben, og fokusere på potentialet i en integreret region, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron
Året både startede og sluttede med stramme indrejseregler i begge retninger, hvilket i høj grad har påvirket vores cirka 400.000 kunder. I årets første kvartal faldt antallet af rejser over broen med ca. 55 % i forhold til året før. Vejtrafikken var ca. 30 % lavere i begyndelsen af juli sammenlignet med samme tidspunkt i 2019, men i slutningen af september var biltrafikken kun ca. 14 % lavere end i 2019. Og den positive udvikling fortsatte i efteråret, indtil de nye indrejserestriktioner i begge lande i slutningen af december 2021 fik trafikken til at falde med cirka 35 procent sammenlignet med 2019. Alligevel har Øresundsbron haft en nettotilgang af kunder på cirka 25.000 i løbet af 2021.
– Rejserne over broen tog fart, da vi lancerede kampagnen med vores hidtil mest favorable tilbud om en ekstra tur over broen op til tre gange i løbet af efteråret. Vi var næsten tilbage på 90 % af det tidligere trafikniveau i november, da restriktionerne blev genindført, og vi endnu en gang blev mindet om, hvor hårdt grænsekontrollen rammer integrationen og rejsen på tværs af Øresund, siger Linus Eriksson.
I pendler- og erhvervstrafikken har kørevanerne ændret sig. Flere mennesker arbejder hjemme, hvilket påvirker både ture til arbejdspladsen og til møder. Det har også stor betydning, at rejserne til og fra Kastrup fortsat er langt fra tidligere tiders niveau.
Godstrafikken slog flere rekorder. Hver måned siden februar har lastbiltrafikken over broen været rekordhøj. Aldrig før har godstrafikken i en enkelt måned oversteget 50.000 passager – en milepæl, der blev overgået i både marts, juni og november.
Fakta: Nogle af højdepunkterne i 2021
En mere bæredygtig bro: Øresundsbro Konsortiet har fortsat sit arbejde med at skabe en bæredygtig forbindelse. Vi ønsker at efterlade en bro til den næste generation, som er i samme eller endnu bedre stand. Her er nogle af sidste års bestræbelser på at sikre netop dette:
- Nye lysstofrør: Fra 70.000 til 100.000 timers driftstid blev en realitet, da mere end 4.500 lysstofrør blev udskiftet med LED-rør i Øresundsbrons tunnel. Det anslås, at dette vil reducere tunnelbelysningens energiforbrug med ca. 50 % sammenlignet med de gamle lysstofrør. Læs mere
- Flere solpaneler: Øresundsbrons 1.500 m2 store solcelleanlæg blev udvidet med yderligere 1.500 m2 solpaneler. Solcelleanlægget forventes at levere ca. 500.000 kWh om året, hvilket svarer til ca. 10 % af den elektricitet, det kræver at drive forbindelsen. Læs mere
- Biodiversitet: Træer og buske er for første gang blevet luget varsomt på dele af forbindelsens kunstige ø, Peberholm. Konsortiets fokus er at sikre en stærk biodiversitet og samtidig lade det meste af øen fortsætte med at udvikle sig naturligt. Læs mere
Fremtidens signalsystem: Øresundsbrons jernbane er blevet opgraderet til det fremtidige signalsystem ERTMS – en europæisk standard, der forenkler togtrafikken mellem lande med et fælles signalsystem. Læs mere
Broen er blevet malet på ny: Siden den første malerplatform blev taget i brug i april 2020, er 2.560 af 13.400 meter stålkonstruktion nu blevet malet på ny med vandbaseret maling. Hvis det lykkes at fastholde det nuværende tempo, vil projektet med at male broen på ny blive færdigt mindst et år før den fastsatte dato i 2032. I 2021 blev der taget yderligere to malerplatforme i brug.
Kontakt Øresundsbrons presseafdeling for yderligere information: +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Billeder
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsbrons pendlersucces fortsætter29.4.2025 09:27:57 CEST | Pressemeddelelse
I første kvartal blev der foretaget 5.941 pendlerture i bil pr. dag over Øresundsbron – en stigning på 12,6 procent i forhold til samme periode i 2024. Øresundsbro Konsortiet rapporterer et resultat på 331 millioner DKK før værdiregulering, hvilket er 33 millioner DKK mere end i første kvartal sidste år.
De danske og svenske kongepar mødes på Øresundsbron10.4.2025 10:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige.
Nødvendig vedligeholdelse og fremtidssikring vil påvirke trafikken28.2.2025 12:54:06 CET | Pressemeddelelse
150 mio. passager slider på Øresundsbron. Nu er det tid til at udskifte en næsten 25 meter lang ekspansionsfuge. Vejtrafikken på Øresundsbron vil være begrænset, når fugen udskiftes mellem 9. marts og 9. juni.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel24.2.2025 12:01:01 CET | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 9. Fra kl. 19.00 d. 26/2-27/2 til kl. 03.00 næstfølgende dage.
Øresundsbron satte ny årsrekord i 202410.2.2025 09:47:12 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbrons seneste årsrekord fra 2017 blev i 2024 slået med et gennemsnit på 20.692 vejpassager om dagen. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdireguleringer 1.636 mio. DKK – en stigning på 155 mio. DKK i forhold til 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum