Ny pylonbelysning på Øresundsbron – tændes på onsdag kl. 23.15
29.6.2020 09:05:00 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse

Eventbelysningen – som tændes for første gang i anledning af Øresundsbrons 20-års dag – er inspireret af broens naturlige omgivelser og afspejler de fantastiske farver på himlen i tiden omkring solnedgang og solopgang over et blåt Øresund.
Projektet begyndte i december 2019, og Light Bureau, som er en del af ingeniør- og designvirksomheden AFRY, har leveret den komplette løsning. Men det hele er blevet realiseret i et tæt samarbejde mellem Light Bureau, underleverandører og Øresundsbro Konsortiet.
– Vi har arbejdet med en stram tidsplan for at kunne tænde belysningen til jubilæet. Jeg er glad for, at det lykkedes, og at pylonbelysningen leverer, præcis det vi ønskede. Lysprøverne viser en imponerende og fleksibel belysning, som er betydeligt mere energibesparende og samtidig giver broen et helt rigtigt æstetisk udtryk, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør ved Øreesundsbron.
Højbroens belysningsanlæg er specielt designet til at kunne modstå de særlige vind- og vejrforhold ved Øresundsbron. Det nye belysningsanlæg skaber en flot, jævn belysning på pylonerne. De smalstrålede armaturer mindsker lysforurening og sparer dermed meget energi. Øresundsbro Konsortiet forventer, at det nye belysningsanlæg, som nu kan styres og dæmpes efter behov, kan spare på forbruget og skabe en betragtelig energibesparelse på op til 80 procent sammenlignet med den gamle belysning, som sad på broen i næsten 20 år.
– Vores løsning handler ikke kun om energibesparelser, effekt og funktion. Vi har også lagt meget energi i det æstetiske udtryk i selve lysdesignet på pylonerne. Vi har arbejdet på tværs af landegrænser, under særlige omstændigheder på grund af coronapandemien, og gennem et stærkt samarbejde er vi lykkedes med at skabe en specialdesignet løsning på rekordtid. Jeg er både stolt af hele teamet bag og af det resultat vi har skabt, siger Frederik Waneck Borello, projektets designansvarlige Senior Lysdesigner hos Light Bureau.
Standardbelysningen på pylonerne er hvid, men kan skifte farve i forbindelse med særlige begivenheder i løbet af året. Øresundsbrons jubilæumsbelysning, som varer i cirka otte minutter, bliver tændt klokken 23.15 hver aften fra den 1.–5. juli
Fakta: Ny pylonbelysning
Bygherre: Øresundsbro Konsortiet
Belysningsrådgiver og totalleverandør: Light Bureau part of AFRY
Underentreprenør: Veolia
Underleverandører: Moho Works, Sindal Stålindustri, LiteNordic og Martin Professional
Fakta: Så fejrer vi også jubilæet:
- Jubilæumskoncert: Øresundsbrons 20-års jubilæum fejres med en unik minikoncert med Lukas Graham – i en af broens fire 203,5 meter høje pyloner. Koncerten sendes live den 1. juli klokken 20.00 på Øresundsbrons hjemmeside og Facebookside.
- Jubilæumsfilm: Vores jubilæumsfilm hylder mennesker og aktører som bygger broer med Øresundsbron. Se den her
- Jubilæumsportrætter: Med over 20 portrætter viser vi eksempler på de mange menneskelige broer som bliver bygget med hjælp af Øresundsbron. Mød brobyggerne.
- Seminar i september: Vi inviterer til et seminar ved brofæstet i september. Dette live-sendes for alle som ikke kan være til sted
- Fødselsdagstema i betalingsanlægget: Vi fødselsdags-pynter betalingsanlægget i begge retninger for at markere den dansk-svenske forbindelses 20-års fødselsdag.
- Kundeaktiviteter: Når vi igen kan gennemføre kundeaktiviteter, ville disse stå i jubilæets tegn. Vi vender tilbage
Kontakt John Alexander Sahlin, kommunikationsansvarlig ved Øresundsbro Konsortiet, på +45 33 41 61 15 eller jsa@oresundsbron.com for mere information.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Billeder
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsindex: Nye rekorder for rejser over Øresund11.3.2026 15:01:43 CET | Pressemeddelelse
Trafikken og rejseaktiviteten over Øresund steg til nye rekordniveauer i 2025, viser Øresundsindex/Trafikstatistik. Sidste år blev der i gennemsnit foretaget 112.309 daglige personrejser over sundet med bil, tog og færge, hvilket svarer til en stigning på over 7.000 personrejser om dagen. Antallet af pendlerrejser steg med 10 procent til 20.183 daglige rejser.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel23.2.2026 11:03:00 CET | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 9. Fra kl. 19.00 d. 25/2-26/2 til kl. 03.00 næstfølgende dage.
Øresundsbron slog flere trafikrekorder i 20259.2.2026 09:23:24 CET | Pressemeddelelse
Lastbiltrafik og fritidsrejser over Øresundsbron satte trafikrekorder i 2025. Med 8.003.000 passager blev årsrekorden også slået. Øresundsbro Konsortiets resultat blev før værdiregulering 1.736 millioner DKK – en stigning på 100 millioner DKK i forhold til 2024.
Eldrevne lastbiler på fast langdistancerute mellem Skåne og Jylland27.1.2026 08:55:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsbron indgår i et pilotprojekt i samarbejde med Kim Johansen International Transport og DSV. Projektet indebærer at to el-lastbiler testkører en fast daglig langdistancerute over Øresundsbron fra Landskrona til Horsens.
Ny årsrekord på Øresundsbron – næsten 8 millioner passager29.12.2025 09:35:41 CET | Pressemeddelelse
Med næsten 8 millioner passager i 2025 sætter Øresundsbron ny årsrekord. Brotrafikken steg med 5,5 procent sammenlignet med den seneste årsrekord sidste år. Broens 25-års jubilæum har været præget af stærk fritidstrafik, øget pendling, rekordhøj lastbiltrafik og flere topnoteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

