Øget trafik og forbedret resultat første halvår 2018
De seneste år er trafikken på Øresundsbron steget stabilt, og i første halvår 2018 er dette fortsat. Samlet set er motorvejstrafikken steget med 0,5 procent til 19.734 køretøjer per døgn, sammenlignet med samme periode sidste år.
Størst fremgang opleves i fritidstrafikken med BroPas, som er steget med 4,8 procent, svarende til 282 biler per døgn, og andelen af danske kunder er steget. Dette skyldes blandt andet den lave svenske valutakurs, som gør det særlig fordelagtigt for danskere at handle i Sverige.
- Fritiden er meget værdifuld, og derfor er vi glade for at se, at folk i stigende grad vælger at bruge den på den anden side af sundet. Vi arbejder hårdt for at vise vores fritidskunder, hvor mange spændende muligheder der er i både Sverige og Danmark, og den indsats har tydeligvis båret frugt, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør ved Øresundsbro Konsortiet.
Pendlertrafikken er faldet med 5,3 procent i forhold til samme periode sidste år. Nedgangen skyldes hovedsageligt, at transportøransvaret blev ophævet i maj 2017, og dermed har påvirket tallene for de første fire måneder af sammenligningsperioden, samt at der nu er flere togafgange over Øresund per time.
Fragttrafikken er fortsat steget med 3,6 procent sammenlignet med samme periode sidste år, svarende til 47 lastbiler i døgnet. Dermed er Øresundsbron med 51,7 procent af lastbilstrafikken førende på fragtmarkedet over Øresund i første halvår 2018.
En større opgradering af Øresundsbrons betalingsanlæg har medført betydelige fordele for de kunder, som vælger at tilknytte nummerplade til deres BroPas-aftale, og dermed ikke længere behøver at huske bizzen.
- Vi er opsat på, at det skal være enkelt og nemt at køre over Øresundsbron, og det nye betalingsanlæg er en vigtig milepæl i den strategi. Derfor er vi glade for at se, at kunderne har taget godt imod den mulighed, og at tre ud af fire nye kunder vælger at tilknytte en nummerplade til deres aftale, siger Caroline Ullman-Hammer.
Driftsomkostningerne er faldet lidt i forhold til samme periode sidste år. Driftsresultatet blev et overskud på 651 millioner DKK, hvilket er en forbedring med 13 millioner DKK.
Den rentebærende nettogæld steg med 160 millioner DKK til 12,9 milliarder DKK i forhold til 1. halvår 2017. Stigningen skyldes primært, at Øresundsbro Konsortiet fra 2018 er begyndt at betale udbytte til ejerselskaberne A/S Øresund og SVEDAB AB. Samlet er renteomkostningerne faldet med 57 millioner DKK til 116 millioner DKK. Faldet kan primært tilskrives den lavere inflation i 2018.
Øresundsbro Konsortiets resultat før værdiregulering blev 535 millioner DKK, hvilket er en forbedring på 69 millioner DKK. Resultatet er påvirket af den lave svenske valutakurs.
Konsortiet har tidligere informeret om, at HH Ferries m.fl. har indgivet klager til EU-Kommissionen med påstand om, at de dansk/svenske statsgarantier for Konsortiets lån mv er ulovlige i henhold til EU´s statsstøtteregler. I oktober 2015 afgjorde EU-Kommissionen, at garantierne er omfattet af statsstøttereglerne, men at de er i overensstemmelse med disse regler. HH Ferries m.fl. indbragte dette for EU Retten, som har meddelt, at en afgørelse vil foreligge den 19. september 2018. Yderligere information vil blive givet, når afgørelsen foreligger.
Hovedposter i perioden (millioner DKK)
Jan – jun. 2018 | Jan – jun. 2017 | Udvikling | |
Indtægter vej | 653 | 644 | 9 |
Indtægter jernbane | 252 | 251 | 1 |
Øvrige indtægter | 10 | 11 | -1 |
Indtægter i alt | 915 | 906 | 9 |
Driftsomkostninger | -125 | -129 | 4 |
Andre driftsomkostninger | -2 | -1 | -1 |
Afskrivninger | -137 | -138 | 1 |
Resultat af primær drift | 651 | 638 | 13 |
Finansielle poster | -116 | -172 | 56 |
Resultat før værdireguleringer | 535 | 466 | 69 |
Værdiregulering, dagsværdieffekt netto* | 68 | 377 | |
Værdiregulering, valutakurseffekt netto* | 57 | 9 | |
Periodens resultat | 660 | 852 |
* Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvor finansielle aktiver og passiver løbende fastsættes til deres markedsværdi. Værdireguleringen fremgår af regnskabet under finansielle poster. Værdireguleringen påvirker ikke virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.
Trafikudvikling i perioden januar-juni
Trafik per dag 2018 | Trafik per dag 2017 | Udvikling trafik | Markedsandel 2018** | Markedsandel 2017** | |
BroPasFritid | 6.146 | 5.864 | 4,8% | ||
BroPasPendler | 5.832 | 6.162 | -5,3% | ||
BroPasBusiness | 3.350 | 3.184 | 5,2% | ||
Kontant | 2.890 | 2.980 | -3,0% | ||
Personbiler totalt* | 18.218 | 18.190 | 0,2% | 84,8% | 86,0% |
Lastbiler | 1.372 | 1.325 | 3,6% | 51,7% | 52,1% |
Busser | 143 | 130 | 10,2% | 76,6% | 74,6% |
Totalt | 19.734 | 19.644 | 0,5% | 81,1% | 82,0% |
* Kategorien omfatter også personbiler med anhænger samt varebiler og motorcykler.
** Gælder perioden januar-juni.
Kontakt Øresundsbrons pressevagt for yderligere information: +45 33 41 61 16
Få nyheder fra broen på twitter @oresundsbron
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm.
Hver dag kører 21.000 køretøjer over Øresundsbron. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Trafikinformation: Sådan påvirkes trafikken under Broløbet2.6.2025 13:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Broløbet 2025 er en af højdepunkterne under Øresundsbrons 25-års jubilæum, når 40.000 deltagere løber fra Danmark til Sverige. Fra kl. 06.00 til kl. 17.00 den 15. juni vil der være reduceret kapacitet på Øresundsbron for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for både trafik og løbere.
Sporarbejde på Øresundsbrons jernbane 27. maj–9. juni26.5.2025 09:38:26 CEST | Pressemeddelelse
3.500 meter skinner skal udskiftes på Øresundsbron. Siden indvielsen for snart 25 år siden har 1,6 millioner passager- og godstog – i alt 620 millioner bruttotons – krydset Øresundsbron. Nu er det tid til at udskifte 3,5 kilometer skinner på det ene af de to spor i Øresundstunnelen.
Øresundsbron lancerer Gustav – en maskot for ØresundGO21.5.2025 10:58:32 CEST | Pressemeddelelse
Gustav er Øresundsbrons nye brandmaskot. Han er en omsorgsfuld, optimistisk og charmerende havfugl, der skal styrke kendskabet til ØresundGO; en rabataftale, der sikrer den laveste pris med bil over Øresundsbron.
Øresundsindex 2025: 112 – nye højder for integrationen over sundet19.5.2025 09:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsregionens integration fortsatte med at stige i 2024 med rekorder på flere parametre som personrejser og pendling. Det viser det nye Øresundsindex, som er steget fra 109 til 112 på et år.
Nye tal: Rekordhøj integration over Øresund7.5.2025 12:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsintegrationen er gået ind i en ny vækstfase lige i tide til Øresundsbrons 25-års jubilæum. Siden åbningen af broen den 1. juli 2000 er integrationen i Øresundsregionen som helhed steget kraftigt, med nogle udfordringer undervejs. Det viser jubilæumsudgaven af Øresundsindex, som måler integrationen ud fra ni parametre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum