Rekordstærk dansk fritidstrafik over Øresundsbron
Trafiktallene sammenlignes med tallene i 2019 – det seneste pandemifri år – da januar og februar 2022 var påvirket af rejserestriktioner.
Øresundsbrons samlede vejtrafik var 4,7 procent lavere i årets første halvdel sammenlignet med samme periode i 2019. Godstrafikken fortsatte på et højere niveau end i 2019 (+13 procent), mens erhvervs- og pendlertrafikken for det meste lå under 2019-niveauet (henholdsvis -13,4 og -12,6 procent).
Den svage svenske krone påvirker trafikken
Sveriges lave valutakurs gør det attraktivt for mange danskere at tage til Sverige, men det er også en drivkraft for folk, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, samt for svenske eksportvirksomheder. Tidligere var der en overvægt af svenske kunder i fritidstrafikken, men nu er den danske fritidstrafik størst. Den svenske valutakurs kan være en årsag til dette.
Dansk fritidstrafik slår rekord
Den danske fritidstrafik har aldrig været større end i første halvdel af 2023. Fritidstrafik blandt danske ØresundGO-kunder steg med 20 procent i første halvår sammenlignet med samme periode i 2019. Til sammenligning faldt den svenske fritidstrafik i perioden med 21 %. Samlet set var fritidstrafikken 1,8 procent lavere end samme periode 2019.
Ferie i eller via Øresundsregionen
Det store opsving i fritidstrafikken tyder på en stor interesse for ferie i lokalområdet. Mange har fået øjnene op for, hvor nemt og oplevelsesrigt det er at besøge nabolandet, hvad enten det er for en kortere eller længere periode. Kontanttrafik og kombinationsbilletter med Scandlines færger til og fra Tyskland er steget meget. Det tyder på flere rejsende, som kommer fra lande og områder uden for Øresundsregionen, og som ikke har rabataftaler.
Erhvervstrafikken genvindes i højere grad
Mere hjemmearbejde og flere digitale møder påvirker rejseaktiviteten blandt erhvervskunder og pendlere. Flere rejser til og fra Københavns Lufthavn, hvilket bidrager til en stigning i erhvervstrafikken, især blandt taxa- og biludlejningsselskaber, hvor nogle kunder har fordoblet deres trafik sammenlignet med sidste år. Siden maj er erhvervstrafikken steget lidt mere. I de første seks måneder af året endte erhvervstrafikken omkring 13 procent under niveauet for 2019.
Godstrafikken er stærk, men faldende
Godstrafikken er fortsat stærk i årets første seks måneder, men i et lidt langsommere tempo end i de seneste år. Godstrafikken er sammenlignet med 2019 steget med 13 procent. Sammenlignet med sidste år er den faldet med to procent. Eksterne faktorer som inflation og uro i omverdenen, har påvirket udviklingen inden for godstransport.
Øresundsbrons halvårsrapport, inklusive de finansielle resultater, offentliggøres den 14. august.
Udvikling af vejtrafikken i 1. halvår 2023
Trafik per dag 2023 |
Trafik per dag 2022 |
Udvikling (%) |
Udvikling (antal) |
Trafik |
Udvikling (%) |
|
Personbiler* |
16.573 |
14.620 |
13,4 % |
1.953 |
17.674 |
-6,2 % |
ØresundGO |
6.140 |
5.180 |
18,5 % |
960 |
6.250 |
-1,8 % |
ØresundBUSINESS |
2.596 |
2.027 |
28,1 % |
569 |
2.998 |
-13,4 % |
ØresundPENDLER |
4.914 |
4.652 |
5,6 % |
262 |
5.622 |
-12,6 % |
Kontant |
2.923 |
2.761 |
5,9 % |
162 |
2.804 |
4,2 % |
Godstrafik** |
1.883 |
1.914 |
-1,6 % |
-31 |
1.666 |
13,0 % |
Lastbiler > 9 m |
1.662 |
1.648 |
0,8 % |
14 |
1.419 |
17,1 % |
Varevogne 6-9 m |
221 |
266 |
-16,9 % |
-45 |
247 |
-10,5 % |
Busser |
127 |
97 |
30,9 % |
30 |
157 |
-19,1 % |
Total |
18.583 |
16.631 |
11,7 % |
1.952 |
19.497 |
-4,7 % |
Udviklingen i den gennemsnitlige trafik pr. dag fra januar til juni 2023.
* Personbiler inkluderer personbiler med påhængsvogn og motorcykler.
** Godstrafik omfatter alle godstransporter fra 6 meter.
Yderligere information: Kontakt Øresundsbrons presseafdeling på +45 33 41 61 15 eller presse@oresundsbron.com.
Øresundsbron er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Øresundsbron drives af Øresundsbro Konsortiet.
Følg Øresundsbrons Twitter og LinkedIn for nyheder fra broen.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Øresundsbron
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Ny forskning: Øresundsbron kan leve i 200 år26.6.2025 09:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron, der fejrer 25 år den 1. juli, kan fortsætte med at forbinde Danmark og Sverige i yderligere 175 år. Øresundsbro Konsortiets mål om at fordoble den oprindelige levetid til 200 år viser sig at være mulig at realisere ifølge ny forskning fra Lunds Universitet.
Presseinvitation: Øresundsbron fejrer 25 år18.6.2025 08:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum markeres den 1. juli med deltagelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Danmark samt Deres Majestæter Kongen og Dronningen af Sverige. Medier er velkomne til at dække jubilæet.
Broløbet 15. juni: Begrænset trafik og længere rejsetid på Øresundsbron10.6.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Broløbet 2025 er en af højdepunkterne under Øresundsbrons 25-års jubilæum, når 40.000 deltagere løber fra Danmark til Sverige. Fra kl. 06.00 til kl. 17.00 den 15. juni vil der være reduceret kapacitet på Øresundsbron for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for både trafik og løbere.
Modkørende trafik i Øresundsbrons tunnel9.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejtrafikken vil være dobbeltrettet i Øresundsbrons tunnel i uge 24. Fra kl. 19 d. 11/6-12/6 til kl. 03 næstfølgende dage.
Trafikinformation: Sådan påvirkes trafikken under Broløbet2.6.2025 13:09:47 CEST | Pressemeddelelse
Broløbet 2025 er en af højdepunkterne under Øresundsbrons 25-års jubilæum, når 40.000 deltagere løber fra Danmark til Sverige. Fra kl. 06.00 til kl. 17.00 den 15. juni vil der være reduceret kapacitet på Øresundsbron for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for både trafik og løbere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum