Invitation til vaccination mod influenza og covid-19 på vej til borgere i målgrupperne
Region Midtjylland tilbyder fra 1. oktober vaccination mod influenza og covid-19 til borgere i målgrupperne

1. oktober kan borgere i målgrupperne igen blive vaccineret mod influenza og covid-19 gratis. Region Midtjylland tilbyder vaccinationerne på 12 forskellige vaccinesteder i regionen.
Regionens vaccinesteder ligger i hhv. Aarhus, Horsens, Herning, Struer, Ringkøbing, Randers, Grenå, Skrive, Silkeborg, Samsø, Lemvig og Viborg.
I år er det også muligt at blive vaccineret på nogle af landets apoteker.
Se hvor du kan blive vaccineret og hvornår de enkelte vaccinesteder holder åbent på Danmarkskortet: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/vaccinationssteder/
Hvem tilbydes vaccination i år
Sundhedsstyrelsen tilbyder fra 1. oktober til 15. januar vaccination mod covid-19 og influenza til bl.a.:
- Børn i alderen 2-6 år (kun influenza. Som næsespray)
- Personer under 65 år som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
- Personer der er fyldt 65 år eller derover.
Se den komplete liste over grupper, som Sundhedsstyrelsen anbefaler lader sig vaccinere.
Borgere i målgruppen til begge vacciner kan få disse samtidig.
Midt i september modtager +65-årige borgere invitation til vaccination i deres e-boks (eller via almindelig post hvis de er fritaget digital post) og kan derefter bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk.
Borgere der ikke har MitID, kan kontakte regionens bookingtelefon på tlf. 7023 2415.
Borgere under 65 år der pga. fx sygdom er i målgruppen, modtager ikke en invitation til vaccination. Disse kan uden henvisning fra en læge fra midt i september booke tid til vaccination på www.vacciner.dk.
Du har god tid til at nå din vaccination
Vi ved af erfaring, at der kan være rift om de første vaccinationstider.
Da vaccinationerne gives i perioden 1. oktober til 15. januar har du god tid til at tage imod tilbuddet.
Vi opfordrer dig til at væbne dig med tålmodighed, hvis du oplever udfordringer med at finde tid til vaccination eller med at komme igennem på telefonen i de første dage i oktober.
Kontakter
Pressevagten(Hverdage kl. 6-18, weekender kl. 8-16. Helligdage lukket. Bemærk, at der ikke kan sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerLinks
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum