Digital brancheløsning åbner døren for omkostningseffektiv ESG-rapportering og samarbejde
5.9.2023 08:00:00 CEST | Kompas Kommunikation | Pressemeddelelse
Som forberedelse til EU’s kommende ESG-rapporteringskrav (ESRS) har VALIFIED, en digital ESG-platform, sammen med brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) netop lanceret en digital brancheløsning. En løsning der vil hjælpe både små som store virksomheder med ESG-rapportering uden, at det behøver at koste virksomhederne kassen.

De nye rapporteringskrav nærmer sig, og for virksomhederne anses kravene som en både ressourcetung og uforudset tidsmæssig byrde, som kræver særlig viden og kompetencer. For at hjælpe virksomhederne på vej, har VALIFIED og DRC i fællesskab udviklet en brancheløsning, der udover at fungere som en fælles rapporteringsstandard for restaurationsbranchen – også er en sammenhængende digital understøttelse af virksomhedernes ESG-arbejde.
Jesper Kring, CEO hos VALIFIED, forklarer det således; ”Ved at lave en digital ESG-løsning opnår man varig værdi, idet et digitalt system medfører, at det er nemmere at følge med, når der opstår ændringer. Desuden får virksomhederne via løsningen også mulighed for at benchmarke sig selv i forhold til branchen – ligesom de let kan dele data med samarbejdspartnere som for eksempel kunder, forsikringsselskaber eller banken”.
En branchebesparelse på op til 150 mio. kroner
VALIFIED og DRC’s brancheløsning er udviklet med udgangspunkt i en omfattende væsentlighedsanalyse af branchen og dens stakeholders i henhold til de 1144 datapunkter, der indgår i ESRS. Dette er en stor fordel for den enkelte virksomhed, idet virksomheden ikke skal starte fra nul med at lave en dybdegående væsentlighedsanalyse selv, men de kan tage udgangspunkt i en brancheanalyse og derfra udpege og rapportere egne ESG-handlingsplaner og indsatser, hvilket sparer virksomheden en hel masse tid og penge.
”Helt konkret vil en fælles brancheløsning spare virksomheder konsulenttimer til valg af relevante datapunkter. En proces, der normalt kan koste mellem 50.000 og 100.000 kroner for små virksomheder og langt mere for store, hvis de skal have professionel assistance. På brancheniveau kan der være tale om en samlet besparelse på mellem 75 mio. og 150 mio., udover de øvrige fordele som en digital ESG-Platform som VALIFIED bidrager med,” fortæller Jesper Kring.
Birgitte Wad, Innovationschef hos DRC, udtrykker følgende om den fælles brancheløsning: "Udvælgelsen af de relevante datapunkter inden for E, S og G er noget af det, som kan ende med at trække tænder ud på virksomhederne. I samarbejde med VALIFIED og vores medlemmer har vi identificeret 70 datapunkter, som er relevante for branchen; CO2 og energiforbrug, lokalsamfund og medarbejdere, biodiversitet og økosystemer, emballage og affald – for blot at nævne nogle”.
Undervejs i udviklingsfasen har VALIFIED og DRC været i tæt sparring med DRC’s medlemmer. Blandt andet har én af de større medlemsvirksomheder: Sticks'n'Sushi, som allerede har flere års erfaring med bæredygtighedsarbejde, bidraget med konkret feedback til valg af datapunkter, samt hvordan den fælles løsning kan løfte branchen. At sparre med en større medlemsvirksomhed frem for en af de mindre er et bevidst valg, idet de større virksomheder som ofte har flere interne ressourcer og mere erfaring på bæredygtighedsområdet, som de kan bruge til at agere løftestænger for de små – et samarbejde som ofte er afhængig af en brancheforening som ”mellemmand”.
Nøgleord
Kontakter
Emma Mølhave
Kommunikationsrådgiver
M: (+45) 51 34 61 51
E: emmam@kompas.dk
Billeder
Om VALIFIED:
VALIFIED er en intelligent ESG-platform, der leverer alle bæredygtighedsdata og information, samt den hjælp, der er nødvendig for at træffe bedre forretningsbeslutninger og blive en mere attraktiv virksomhed for kunder, talent og kapital. VALIFIED er stiftet i 2017, og siden dag det været Valifieds ambition at bryde barriere ned der kan accelerere en forretningsdrevet bæredygtig omstilling for at styrke mindre og mellemstore virksomheders vækst og impact potentiale i hele værdikæden.
Om DRC:
Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, er restauratørernes brancheorganisation, som tilbyder medlemskab til alle danske restauranter, cafeer, barer, diskoteker, hoteller, cateringvirksomheder mv. Branchefællesskabet tæller ca. 1.500 medlemsvirksomheder, og dermed er DRC den største danske repræsentant for restaurationsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Ny undersøgelse: Kun 38 procent af danskerne tror på lige adgang til den nyeste medicin2.9.2026 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har stor tillid til sikkerheden og effekten af medicin – ligesom der er stigende opbakning til innovation. Dog mener færre end fire ud af ti, at alle har lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Særligt kvinder er skeptiske, viser en ny befolkningsundersøgelse.
Bosch indviede i dag sit nye hovedkontor i Ballerup3.8.2026 13:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden samler for første gang alle danske divisioner Historisk samling af virksomhedens danske divisioner: For første gang samler Bosch alle sine danske selskaber og forretningsområder under ét tag i Ballerup. Medarbejderne i centrum: Ca. 400 medarbejdere får deres daglige gang i det nye hovedkontor, der er skabt med fokus på trivsel, fællesskab og samarbejde på tværs. Nye rammer for kunder og partnere: Hovedkontoret rummer showrooms, undervisnings- og træningsfaciliteter, der skal styrke videndeling og faglig udvikling på tværs af Bosch-koncernens mange forretningsområder.
Sommerens bilferie til Polen bliver nemmere med EasyPark9.7.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bilister kan nu bruge EasyPark-appen i Polen. Appen lanceres i første omgang i 13 polske byer, herunder Kraków, Gdańsk og Sopot, og gør det lettere for de mange danskere, der hvert år besøger landet, at betale for parkering direkte fra mobilen.
To ud af tre med angst og stress oplever, at overtænkning går ud over søvn og koncentration - sommerferien kan gøre det værre29.6.2026 11:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Mange med angst og stress oplever, at overtænkning påvirker deres søvn, koncentration og handlekraft negativt. Det viser en ny undersøgelse, hvor knap to ud af tre samtidig svarer, at de ofte har hovedet fyldt med mange bekymringer på én gang. I sommerferien kan problemet blive forstærket, når faste rutiner forsvinder.
Virksomheders klimakrav rykker ind i de daglige indkøb25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder skal kunne dokumentere klimaaftrykket fra hele driften, også fra de produkter, medarbejdere bruger hver dag. Derfor giver Tork i højere grad adgang til carbon-data for professionelle hygiejneprodukter. Samtidig har Tork reduceret klimaaftrykket på en række centrale produkter med op til 22 procent¹.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
