Elis og NewRetex: Nyt partnerskab sætter turbo på genanvendelsen af industribeklædning
Fremover vil Elis (tidl. Berendsen) sende størstedelen af deres kasserede industribeklædning til NewRetex, hvor robotter finsorterer fraktionerne så intelligent, at en stor del kan genanvendes mekanisk og spindes til nye garner.
Omkring 8 % af verdens udledning af klimagasser skyldes tekstilindustrien, og i EU lægger tekstiler det 4. største pres på råmaterialer og vand. Hos landets førende tekstilservicevirksomhed Elis står det højt på agendaen at mindske tekstilforbruget, og Elis’ 2030-ambition er at genanvende 100 % af de tekstiler, som de udlejer, vasker og leverer til offentlige og private arbejdspladser. Arbejdstøj udgør 35 % af Elis’ indkøbte tekstiler, og ligesom resten af tekstilindustrien har Elis længe søgt partnere, der i stor skala kan aftage og genanvende industribeklædning med stor varians i design og kompositioner. Derfor er Elis glade for partnerskabet med NewRetex, som har knækket koden på at sortere tøjfraktioner intelligent og automatisk.
Elis’ CSR-specialist Mille Kyvsgaard siger: ”Det er vigtigt for os, at vores kasserede tøj ikke kun får et nyt liv, men at det også får det bedste nye liv. NewRetex har udviklet en teknologisk løsning, som både kan give os dokumentation og høj sikkerhed for, at en stor del af vores kasserede tøj bliver til garner, der kan bruges til at fremstille nye tekstiler. Derfor vil NewRetex fremover aftage langt størstedelen af tekstilaffaldet fra vores beklædningsvaskerier, mens en mindre del fortsat vil gå til bl.a. vores kreative upcyclingspartnere”.
Robotsortering i ca. 30 fraktioner
NewRetex er startet af CEO Rikke Bech, der efter at have undersøgt markedets genanvendelsesteknologier fandt frem til, at de skulle bruge nøje sorterede tøjfraktioner for at fungere. Hos NewRetex arbejder robotterne nu på højtryk for at sortere tøjaffald i ca. 30 fraktioner. Med avancerede sensorer kan tøjet sorteres efter farver og materialer med forskellig andel bomuld, polyester og andre fibertyper. Den løsning er NewRetex de første, der har udviklet i Danmark – og med de nye 2023-krav om, at virksomheder og private skal sortere tekstilaffald, har robotterne fået travlt. Rikke Bech fortæller:
”Vores nuværende to robotter kan sortere 15 ton tekstiler om ugen, men vi er ved at bygge et nyt anlæg pga. den store efterspørgsel – og når det kommer op at køre, vil vi kunne sortere ca. 15 ton om dagen. Vi får bl.a. tekstiler fra kommuner, genbrugsbutikker og modebranchen – men noget af det tøj, der bedst kan genanvendes i vores system, kommer fra industrivaskerierne. Derfor er vi så glade for partnerskabet med Elis, der nu forsyner os med en masse kasseret arbejdstøj, som er produceret til, at det skal være slidstærkt og kunne holde til at blive vasket mange gange. Kvaliteten af fibrene i Elis’ tøj er fra starten høj, og det giver bedre fibre til de garner, som vores partnere spinder af Elis’ tekstiler”, siger Rikke Bech og fortsætter:
”At vi nu aftager Elis’ tøjaffald, kommer altså både tekstilindustrien og miljøet til gode, fordi de nye tekstiler, der fremstilles af Elis’ genanvendte fibre, vil kunne holde længere. Ser vi på det tekstilaffald, som vi har sorteret for Elis i 1. halvår 2023, er ca. 89 % egnet til genanvendelse eller downcycling, og ca. 69 % kan genanvendes mekanisk. På den mekaniske del kan vi generelt spore og dokumentere, at tøj er blevet til garn, og at det er solgt videre til tekstilproducenter. Og vi prioriterer mekanisk genanvendelse, som er mere miljøvenlig end kemisk genanvendelse. Elis’ tøjaffald er bl.a. optimalt til at lave nye t-shirts og sweatshirts af – mens det tøjaffald, der må downcycles, bl.a. kan bruges i bord- og akustikplader eller isolering i bildøre”.
Cirkularitet og forlænget levetid
Nu fokuserer Elis og NewRetex i deres partnerskab på at sparre om, hvordan en ”industrilinje” kan udvikles, så industribeklædning kan holdes i et spor for sig i sorteringsprocessen og anvendes til at udvikle endnu stærkere garner, som kan leve op til krav for industribeklædning. Dermed er den langsigtede ambition at få lukket cirklen, så Elis’ kasserede tekstiler på sigt kan indgå i nye beklædningstekstiler til Elis’ kunder. Sideløbende fokuserer Elis på deres vigtigste prioritet: At forlænge levetiden på arbejdstøjet i brugsfasen, da det bedste Elis kan gøre for at mindske tekstilernes klimaaftryk er at holde dem i cirkulation længst muligt, så de skal udskiftes sjældnere. Det gør Elis bl.a. ved at indkøbe tøj i et langtidsholdbart design, vaske tøjet skånsomt i svanemærkede vaskerier, løbende reparere tøjet og kontinuerligt øge andelen af polyesterfibre for at gøre tøjet mere slidstærkt – ligesom Elis chipper tøjet, så de kan indsamle data om, hvor mange gange tøjet er vasket og kassationsårsager. Og Elis samarbejder tæt med deres kunder som f.eks. Guldsmeden Hotels om at forlænge tekstilers levetid ved bl.a. at tolerere små huller og skønhedsfejl.
Fakta om det tekstilaffald, som NewRetex har sorteret for Elis i 1. halvår 2023:
- 89 % af det indleverede materiale egner sig til genanvendelse eller downcycling.
- 69 % kan genanvendes mekanisk
- Under 1 % kan genanvendes kemisk
- 19 % kan downcycles til andre produkter
- Ikke genanvendeligt tekstilaffald udgør 11 %, og noget af dette tekstilaffald brændes – men der arbejdes på at finde nye veje til, at alt kan genanvendes
Nøgleord
Kontakter
Anna-Sofie PlougmandMarketingchef
Tlf:2363 9383Anna-Sofie.Plougmand@Elis.comOm Elis Danmark
Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com
Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået19.11.2024 09:14:14 CET | Nyhed
Det er en del af Elis’ cirkulære service at minimere tekstilaffald ved bl.a. at reparere beskadigede tekstiler, samt sende dem til genanvendelse, når de skal kasseres. Allerede nu er det lykkedes Elis at overgå deres 2025-mål takket være lokale indsatser og stærke partnerskaber.
Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter18.11.2024 15:28:52 CET | Nyhed
Der er mange gode grunde til at vælge en indgangsmåtte med vaskeløsning. Det er fx med til at bevare måttens maksimale effektivitet, holde den frisk og lugtfri samt mere præsentabel. Men nu viser nye analyseresultater udarbejdet af Eurofins Miljø A/S, at en lang række stoffer herunder forskellige tungmetaller, mikroplast og tunge olier også fjernes i vaskeprocessen.
Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.
Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet12.7.2024 09:48:41 CEST | Nyhed
Nogle gange skal der en ny start til, en ekstra chance, for at komme godt ud på den anden side igen. Det er Mads, som arbejder i Elis’ vaskeri i Løgumkloster, et godt bevis på. Og det har organisationen High:five, som hjælper unge som Mads, været med til at bane vejen for, så han kunne lande godt hos Elis.
Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn12.7.2024 09:25:39 CEST | Nyhed
Ungdommens Røde Kors ferielejre for udsatte børn og unge finder som altid sted i ugerne 28, 29 og 30. Her står mange frivillige med hjertet på det rette sted klar til at tage imod børn og unge, der i den grad har brug for gode ferieoplevelser og omsorg. Og Elis er glad for igen i år at kunne hjælpe på alle 23 lejre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum