Unge i Gentofte Kommune får privatøkonomi på skoleskemaet
Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I slutningen af august starter tiltaget op i Gentofte Kommune.

I alt 8 klasser fra Tranegårdskolen, Skovshoved Skole samt Hellerup Skole prøver i de kommende måneder kræfter med en nytænkende form for matematikundervisning. I projekt ‘Ung Privatøkonomi’ gennemgår 8. klasserne et fire-ugers forløb, hvor opgaveløsning i fx budgetopstilling, statistik og procentregning tænkes ind i elevernes egen hverdag.
“I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger. Med ‘Ung privatøkonomi’ ønsker vi at dele vores viden for at være med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave; at klæde børn og unge bedre på til at kunne handle økonomisk ansvarligt,” siger Rikke Lund-Kühl, partner hos PwC i Hellerup.
Mange unge slås med økonomien
Tal fra RKI viser, at ca. 37.000 unge i alderen 18-30 år i 2022 er registreret med mindst én anmærkning i RKI. Alt for mange unge slås med økonomiske udfordringer i hverdagen i en tid, hvor inflationen har gjort det vanskeligt at få enderne til at mødes for mange unge. Det kan i sidste ende få konsekvenser i forhold til mulighederne for, om man kan uddanne sig, stifte familie, købe bolig, osv.
“Med projektet “Ung privatøkonomi” ønsker vi at forebygge, at unge får økonomiske problemer allerede i folkeskolen ved at klæde eleverne på - både med en økonomisk forståelse og med personligt lederskab,” forklarer Rikke Lund-Kühl.
‘Ung privatøkonomi’ består bl.a. af et undervisningsforløb, afholdelse af event, evaluering mv., ligesom PwC’s medarbejdere er involveret i projektet og bidrager med deres kompetencer indenfor bl.a. opsparing, lån, statistik, budget m.v. Rikke Lund-Kühl fortæller, hvorfor projektet er vigtigt:
“Med den rette støtte og udvikling tror vi på, at alle kan realisere sit potentiale. Børn og unge er vores fælles fremtid, og vi vil gerne være med til at hjælpe endnu flere godt på vej.”
I Gentofte glæder man sig til at komme i gang
Undervisningsforløbet følger elevernes læringsplaner og har bl.a. til formål at være en anderledes og sjovere måde at lære på. Her glæder matematiklærer Kenneth Rossil Schmidt fra Hellerup skole i Gentofte sig til forløbet med Ung Privatøkonomi:
“Vi synes, det giver god mening at være med i jeres undervisningsforløb, fordi vores elever vil få en viden og indblik i, hvad en sund økonomi er, når de skal studere, og en læring til når de senere skal flytte hjemmefra. Vi glæder os til teambuilding med fysisk aktivitet og samarbejdet,” siger han.
På Skovshoved Skole ser matematiklærer Julie Drøscher Leisner også meget frem til forløbet:
“Vi får for alvor sat privatøkonomi på skoleskemaet i samarbejde med Skoleglæde og PwC, så det bliver så motiverende og virkelighedsnært for eleverne som muligt. De har på nuværende tidspunkt adgang til både hævekort og mobilepay, så derfor har det aldrig været vigtigere at give dem en forståelse for, at penge ikke bare kommer flyvende, hver gang man har brug for flere,“ siger hun.
Som afslutning skal eleverne gennemføre et spil, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med det, de har lært gennem forløbet, og som kan bruges direkte og understøttende for elevernes læringsplaner.
Om projektet
‘Ung privatøkonomi’ er et samarbejde mellem PwC og Skoleglæde.nu. PwC er medudvikler og sponsor for projektet, der skal forebygge økonomiske vanskeligheder tidligt i livet ved allerede i folkeskolen at klæde elever på - både med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. Forløbet stilles til rådighed for folkeskoler landet over og har allerede vist målbare resultater i Esbjerg, Ringsted, Hillerød, Odense, Aarhus samt Herning, Ikast og Holstebro.
I Gentofte Kommune skyder PwC og Skoleglæde.nu forløbet i gang med en bootcamp på følgende skoler:
Tranegårdskolen
Bootcamp: Onsdag den 30. august kl. 08.30-11.15 på skolen, Gersonsvej 38, 2900 Hellerup ((er afholdt, se fotos)
Kickout: Torsdag den 5. oktober kl. 08.30-11.45 hos PwC, Strandvejen 44 i Hellerup
Skovshoved Skole (pressen er velkommen)
Bootcamp: Torsdag den 7. september kl 08.30-11.15 på skolen, Korsgårdsvej 1, 2920 Charlottenlund
Kickout: Torsdag den 5. oktober kl. 08.30-11.45 hos PwC, Strandvejen 44 i Hellerup
Hellerup Skole (pressen er velkommen)
Bootcamp: Fredag den 8. september kl. 08.30-11.15 på skolen, Dessaus Blvd. 10, 2900 Hellerup
Kickout: Torsdag den 5. oktober kl. 08.30-11.45 hos PwC, Strandvejen 44 i Hellerup
Billeder



Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi ca. 300.000 PwC'ere i 156 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To virksomheder fra Sydjylland er finalister til Årets Temapris 202530.10.2025 19:07:34 CET | Pressemeddelelse
Mik Henriksen fra MHO-Co A/S samt Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due fra Waternlife ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Fra lokalt slagteri til global aktør: Leo Grønvall fra DanePork vinder Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland30.10.2025 19:01:22 CET | Pressemeddelelse
Leo Grønvall fra DanePork A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland. Han har ledet et markant strategisk skifte af virksomheden og bidraget til vækst gennem målrettede investeringer og ekspansion på internationale markeder. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Vejle.
To sjællandske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202529.10.2025 19:11:53 CET | Pressemeddelelse
Victor Helgogaard, Torben Taggaard og René Hauge fra Mesterflyt A/S samt Claus Rasmussen fra Dan Group Alarm Syd A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 på Sjælland. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Vinder på opkøb og opkvalificering: Niels Jørgensen, Ricco Lind Hansen, Thomas Aunsbak og Esben Christensen fra Multi-Tech vinder Årets Ejerleder 2025 på Sjælland29.10.2025 19:04:38 CET | Pressemeddelelse
Niels Jørgensen, Ricco Lind Hansen, Thomas Aunsbak og Esben Christensen fra Multi-Tech A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 på Sjælland. Ejerkredsen har gennem opkøb og fokus på opkvalificering af medarbejdere bidraget til vækst og en styrket markedsposition. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Ringsted.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 4. november afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum