Endnu et rekordår for Statens Naturhistoriske Museum
Ved udgangen af august måned har der været 300.000 betalende gæster på Statens Naturhistoriske Museum. Dette er 45.000 flere besøgende end i samme periode sidste år, på trods af at Zoologisk Museum lukkede i oktober 2022.

2023 ser ud til at blive endnu et rigtig godt år for Statens Naturhistoriske Museum. Palmehuset i Botanisk Have og særudstillingerne på Øster Voldgade har tiltrukket 300.000 besøgende, de første otte måneder af året. Til sammenligning havde de to lokationer 255.000 besøgende i 2022.
- Vi måtte lukke Zoologisk Museum i oktober sidste år som en del af forberedelserne til vores nye museumsbygning. Derfor havde vi også sat forventningerne til årets betalende gæster lidt lavere end sidste år, hvor vi satte rekord med 452.000 besøgende. Men vi er blevet positivt overraskede, for ved udgangen af august måned slog vi rekorden for antallet af besøgende i Palmehuset og vores særudstillinger, fortæller Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
En stadig større del af museets gæster er udenlandske turister.
- Det er en rigtig glædelig udvikling, for de senere år har museet arbejdet hårdt på at skabe spændende og vedkommende særudstillinger om naturen. Et voksende antal danske besøgende har vist, at museet når sine mål. Nu kan vi så se, at vi også er i stand til at tiltrække rigtig mange udenlandske gæster, og det fortæller os, at København er ved at blive kendt for andet end hygge, masser af cykler og gode kulinariske oplevelser. Nu trækker kulturen også som en vigtig del af de besøgendes oplevelser. Det er en meget positiv udvikling, som vi skal værne om og udvikle, siger Peter C. Kjærgaard.
Fakta:
Statens Naturhistoriske Museum forventer at åbne den nye museumsbygning i Botanisk Have for publikum i slutningen af 2025. Indtil da består museets lokationer af Botanisk Have med Palmehuset og museumsbygningen på Øster Voldgade 5-7, som huser museets skiftende særudstillinger.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skæg med æg og fjer i påskeferien10.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Ny bevilling udvider succesfuldt DNA-projekt1.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
’DNA på FORKANT’ inviterer gymnasieelever fra hele landet til at hjælpe med at indsamle vandprøver og analysere miljø-DNA fra forskellige arter. Resultaterne bruges af forskerne for at få bedre viden om tilstanden i de danske farvande. Nu sikrer en ny bevilling en markant udvidelse af projektet.
Skæg med æg og fjer i påskeferien26.3.2025 11:23:44 CET | Pressemeddelelse
Der er masser af sjove og spændende aktiviteter for hele familien på Statens Naturhistoriske Museum i påsken. Kom tæt på de fascinerende æglæggende dyr lige fra tudser og slanger til fugle og endda dinosaurer, deltag i museets æggequiz - og meget mere.
Foråret holder flyttedag19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. marts er det forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange. Dagen har altid været en fejring af, at foråret er kommet. Men foråret begynder stadig tidligere, og det kan skabe alvorlige konsekvenser i naturen.
Ingen adgang5.2.2025 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Det perfekt timede foto ‘Ingen adgang’ af en europæisk grævling, der kigger op på en sært genkendelig graffiti, er kåret som vinder af publikumsprisen 'People’s Choice Award’ i konkurrencen 'Wildlife Photographer of the Year'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum