Aarhus Universitet: Arts

Forskerteam slår fast: Dansk forsker er ophavsmand bag sociolingvistikken og ikke amerikanerne, som hidtil antaget

Del

Et hold forskere fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet har kortlagt, hvor og hvornår sociolingvistikken begyndte. Svaret er ikke i USA i 1960’erne, men i slutningen af 1800-tallet i Aarhus.

Sociolingvistikken er den gren af sprogvidenskaben, som undersøger, hvordan sociale faktorer som klasse, køn, alder, etnicitet, uddannelse og meget mere påvirker den måde, mennesker taler, forstår og bruger sproget på. Sociolingvistikkens opfindelse kædes typisk sammen med professor William Labov, som er berømt for at undersøge, hvordan forskellige sociale grupper brugte sproget i 1960’erne i New York City og på øen Martha’s Vineyard. Nu har ny forskning, publiceret i det anerkendte tidsskrift Historiographia Linguistica, kortlagt, at den kvantitative sociolingvistik ikke begyndte i USA i 1960’erne, men i Åby sogn, Aarhus – godt seks årtier før samme udvikling skete internationalt.

Det begyndte i Åby sogn

I 1898 udgav den kun 20-årig dansker Anker Jensen (1878-1937) en banebrydende undersøgelse med titlen ”Sproglige forhold i Åby sogn, Århus amt”. Han undersøgte den sproglige situation i Åby fra et kvantitativt, sociolingvistisk perspektiv. Dengang var Åby et sogn med en lille landsby med ca. 400 indbyggere beliggende lige vest for Aarhus. I dag er Åby en integreret del af Aarhus, en del af bydelen Åbyhøj.

Jensens forskning var mere end et halvt århundrede forud for sin tid. Hans artikel blev udgivet på dansk, og undersøgelsen fik derfor ingen international opmærksomhed. Men det bliver der lavet om på nu. Et hold af dialektforskere og sociolingvister fra Aarhus Universitet og Roskilde Universitet har på baggrund af omfangsrig arkivforskning dannet et overblik over, hvor revolutionerende en forskningsindsats, det rent faktisk var, Anker Jensen præsterede for 125 år siden.

”Anker Jensen var den første til at tage den sociale klasse så direkte i betragtning, når han studerede sproglige træk. Han skelner mellem flere sociale klasser og karakteriserer sprogbrugen i hver af disse klasser”, udtaler førsteforfatter på artiklen Kristoffer Friis Bøegh, som er forsker ved Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet.

Kristoffer Friis Bøegh fortsætter:

”Anker Jensen peger bl.a. også på, at ældre mennesker i Åby taler mere dialekt end yngre mennesker. Det betyder, at der var et sprogskifte i gang, hvor den sproglige udvikling gik i retning af rigsdansk og væk fra den lokale dialekt, åbymål”.

Yngre kvinder skifter hurtigere til rigsdansk

At kigge på forskellige aldersgruppers sprog på denne systematiske måde var en original ide på dette tidspunkt i sprogvidenskaben: ”Anker Jensen sætter fokus på dét, at yngre kvinder var blandt de første til at skifte til rigsdansk, mens ældre kvinder og andre fastboende holdt fast i dialekten. Nærmere bestemt drejer det sig om yngre kvinder, der har været væk fra Åby en periode, fx i Aarhus”, forklarer Kristoffer Friis Bøegh.

Observationen om kvinders progressive sprogbrug blev ellers først registreret 70 år senere.

Højskolebevægelsen spiller en aktiv rolle

Det er, ifølge Kristoffer Friis Bøegh, uddannelse – især højskolebevægelsen – der har spillet en central rolle i udbredelsen af rigsdansk:

”Det minder lidt om situationen i dag, som vi kender fra nutidig sociolingvistisk forskning, hvor socialt mobile unge i højere grad orienterer sig – også sprogligt – i retning af fx København og Aarhus, hvorimod mere stedstabile unge i højere grad holder fast i et mere lokalt forankret sprog”, udtaler Bøegh.

Holdet af forskere har også udgivet en kommenteret oversættelse til engelsk af den originale artikel fra 1898, til gavn for den internationale forskningsverden.

”Formålet er, at Anker Jensen endelig kan få den anerkendelse som pioner inden for sociolingvistikken, han fortjener”, slutter Kristoffer Friis Bøegh.

Bag om forskningen:

Forskerteamet består af:

Kristoffer Friis Bøegh, forsker ved Peter Skautrup Centret og underviser på Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet.
Peter Bakker, lektor ved Lingvistik på Aarhus Universitet.
Inger Schoonderbeek Hansen, centerleder ved Peter Skautrup Centret og lektor i dansk sprog ved Afdeling for Nordiske Studier og Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet.
Carsten Levisen, lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.

Læs den videnskabelige artikel:

Bøegh, Kristoffer Friis, Peter Bakker, Inger Schoonderbeek Hansen & Carsten Levisen. 2023. The Beginning of Quantitative Sociolinguistics in the Nineteenth Century: The Dane Anker Jensen (1878–1937) and his pioneering study “The Linguistic Situation in the Parish of Aaby, Aarhus County” (1898). Historiographia Linguistica 49(2/3). https://doi.org/10.1075/hl.00114.boe

Læs den kommenterede oversættelse:

Jensen, Anker. 2023. The Linguistic Situation in the Parish of Aaby, Aarhus County. Kommenteret oversættelse ved Carsten Levisen, Kristoffer Friis Bøegh, Peter Bakker & Inger Schoonderbeek Hansen. Historiographia Linguistica 49(2/3). https://doi.org/10.1075/hl.00113.jen

Kontakter

Kristoffer Friis Bøegh
Aarhus Universitet
kfb@cc.au.dk
https://pure.au.dk/portal/da/kfb@cc.au.dk

Billeder

Et kort over Åby sogn fra ca. 1860-1880, før Aarhus’ udvidelse (kilde: kb.dk)
Et kort over Åby sogn fra ca. 1860-1880, før Aarhus’ udvidelse (kilde: kb.dk)
Download
Et portræt af Anker Jensen tegnet efter hans død i 1937 – 39 år efter hans banebrydende Åby-studie (Bøegh et al. 2023)
Et portræt af Anker Jensen tegnet efter hans død i 1937 – 39 år efter hans banebrydende Åby-studie (Bøegh et al. 2023)
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Hvordan har udbredelse af internettet forandret barndommen?3.12.2024 12:59:00 CET | Pressemeddelelse

Forældre, politikere, forskere, lærere diskuterer ofte og i forskellige sammenhænge deres bekymringer over, hvordan nettet påvirker børn og unge. ”Men faktisk ved vi meget lidt om den måde, det tidlige internet har formet de måder, børn bruger digitale medier på i dag,” lyder det fra Helle Strandgaard Jensen, lektor i historie på Aarhus Universitet, der med en ny ERC-bevilling nu får mulighed for at gøre os klogere på forandringen af barndommen med udbredelsen af internettet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye