Unge faglærte skal kæmpe for guld til Danmark
Det bliver det største Skillslandshold nogensinde, målt på antal deltagere, når 21 af de dygtigste danske unge i 20 forskellige fag tager til Polen for at kæmpe for guld til Danmark. Skillslandsholdet stiller op for Danmark i 20 forskellige fag ved EuroSkills 2023 i Gdansk 6.-9. september.

Deltagerne står overfor 22 timers intens og koncentreret præstation over tre dage, når det danske landshold skal dyste på faglige skills. Aldrig før har Danmark stillet med så stort et landshold.
- Vi er stolte over at kunne sende det største Skillslandshold nogensinde afsted til europamesterskaberne. Det viser, at vi har en stor gruppe unge med både ambitioner og talent, der gerne vil udvikle sig selv og deres fag, når vi giver dem muligheden. De unge har trænet siden DM i februar og de er helt klar til at vise Europe, hvor dygtige vi er i Danmark, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
Skillslandsholdet er både et forum, hvor ambitiøse unge kan udvikle deres faglighed, men SkillsDenmark håber også at landsholdet kan være med til at vise, hvor langt man kan komme som faglært.
- Skillslandsholdet repræsenterer det ypperste af den danske talentmasse i en lang række fag. Det har været fantastisk at følge dem under deres forberedelse og det bliver endnu mere spændende at følge dem i Gdansk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange af deltagerne på landsholdet vil komme til at spille vigtige roller i forhold til deres virksomheder og vil være med til at udvikle deres brancher senere i livet. Så det kan godt betale sig at følge med, når konkurrencerne løber af stablen i Gdansk, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
EuroSkills 2023 arrangeres af organisationen WorldSkills Europe, der samler skills-organisationer i 31 europæiske lande – heriblandt SkillsDenmark i Danmark.
Mesterskaberne foregår i Amber Expo og Polsat Arena i Gdansk, Polen. Konkurrencedagene løber fra 6.-8. september, og vinderne afsløres ved medaljeroverrækkelse om aftenen den 9. september.
Danmark er vært for europamesterskaberne i 2025, der skal afholdes i MCH og Jyske Bank Boxen i Herning.
Følg Skillslandsholdet på skillsdenmark.dk.
For yderligere information:
Kommunikationschef, SkillsDenmark: Rudi Damkjær – 2092 3464
Nøgleord
Billeder

SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15
1472 KBH K

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Vejle bliver vært for DM i Skills 2027 – Næstved får 202818.6.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To kommuner bliver i dag offentliggjort som kommende værtsbyer for DM i Skills. Kæmpe-eventet foregår i Vejle i 2027 og i Næstved i 2028. Det afgjorde SkillsDenmarks bestyrelse på et møde tirsdag.
EU-ministre samles i Herning under EuroSkills 20252.6.2025 10:25:04 CEST | Pressemeddelelse
Når Europas dygtigste unge faglærte samles i Herning til EuroSkills 2025 i september, bliver byen samtidig et politisk samlingspunkt for EU’s ministre med ansvar for erhvervsuddannelser.
EuroSkills Herning 2025 bliver den største EuroSkills-konkurrence nogensinde20.5.2025 10:19:59 CEST | Pressemeddelelse
EuroSkills Herning 2025 bliver den hidtil største EuroSkills-konkurrence målt på antallet af konkurrerende fagatleter. Det står klart efter fristen for at tilmelde fagatleter er lukket og ikke mindre end 597 unge talenter fra hele Europa har meldt deres ankomst til Danmark. Et rekordstort antal, der glæder arrangøren.
Nyt site hjælper skoler til at besøge Euroskills Herning 202511.4.2025 12:16:16 CEST | Pressemeddelelse
Et stort forberedelsessite til besøg ved EuroSkills Herning 2025 er netop lanceret. Her serveres inspirationsvideoer, undervisningsmateriale og praktisk info om det kæmpestore event. Så de unge både kan glæde sig til besøget og få faglig læring ud af det.
Danmark stiller med rekordstort landshold til EuroSkills 20259.4.2025 14:49:33 CEST | Pressemeddelelse
Danmark sender sit største Skillslandshold nogensinde til EuroSkills 2025 i Herning. De 43 talentfulde fagatleter er officielt udtaget og skal konkurrere mod Europas bedste unge faglærte den 9.-13. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum