Unge faglærte skal kæmpe for guld til Danmark
4.9.2023 06:59:36 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse
Det bliver det største Skillslandshold nogensinde, målt på antal deltagere, når 21 af de dygtigste danske unge i 20 forskellige fag tager til Polen for at kæmpe for guld til Danmark. Skillslandsholdet stiller op for Danmark i 20 forskellige fag ved EuroSkills 2023 i Gdansk 6.-9. september.

Deltagerne står overfor 22 timers intens og koncentreret præstation over tre dage, når det danske landshold skal dyste på faglige skills. Aldrig før har Danmark stillet med så stort et landshold.
- Vi er stolte over at kunne sende det største Skillslandshold nogensinde afsted til europamesterskaberne. Det viser, at vi har en stor gruppe unge med både ambitioner og talent, der gerne vil udvikle sig selv og deres fag, når vi giver dem muligheden. De unge har trænet siden DM i februar og de er helt klar til at vise Europe, hvor dygtige vi er i Danmark, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.
Skillslandsholdet er både et forum, hvor ambitiøse unge kan udvikle deres faglighed, men SkillsDenmark håber også at landsholdet kan være med til at vise, hvor langt man kan komme som faglært.
- Skillslandsholdet repræsenterer det ypperste af den danske talentmasse i en lang række fag. Det har været fantastisk at følge dem under deres forberedelse og det bliver endnu mere spændende at følge dem i Gdansk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at mange af deltagerne på landsholdet vil komme til at spille vigtige roller i forhold til deres virksomheder og vil være med til at udvikle deres brancher senere i livet. Så det kan godt betale sig at følge med, når konkurrencerne løber af stablen i Gdansk, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.
EuroSkills 2023 arrangeres af organisationen WorldSkills Europe, der samler skills-organisationer i 31 europæiske lande – heriblandt SkillsDenmark i Danmark.
Mesterskaberne foregår i Amber Expo og Polsat Arena i Gdansk, Polen. Konkurrencedagene løber fra 6.-8. september, og vinderne afsløres ved medaljeroverrækkelse om aftenen den 9. september.
Danmark er vært for europamesterskaberne i 2025, der skal afholdes i MCH og Jyske Bank Boxen i Herning.
Følg Skillslandsholdet på skillsdenmark.dk.
For yderligere information:
Kommunikationschef, SkillsDenmark: Rudi Damkjær – 2092 3464
Nøgleord
Billeder

SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15
1472 KBH K

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark
SkillsDenmark ansætter kommende direktør4.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SkillsDenmark har pr. 1. august ansat Jannik Bay som kommende direktør
DM i Skills styrker unges interesse for erhvervsuddannelser26.5.2026 14:02:44 CEST | Pressemeddelelse
DM i Skills 2026 i Hjørring var ikke kun en forrygende fest for faglig stolthed og samlede 50.000 besøgende, der oplevede landets dygtigste håndværkere på nært hold. En ny evaluering fra Epinion viser også, at eventet gør en reel forskel for de unges syn på erhvervsuddannelser.
Skills Team Denmark 2026 er udtaget20.5.2026 12:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks dygtigste fagatleter er netop udtaget til Skills Team Denmark 2026 og skal til september deltage i WorldSkills Shanghai 2026.
Vinderne af DM i Skills 2026 er kåret25.4.2026 16:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Klapsalverne og hurraråbene har lydt. Knapt 300 talentfulde unge fra 48 forskellige konkurrencefag har gennem de seneste tre dage kæmpet om guldet – og nu er medaljerne uddelt.
Mumle åbner DM i Skills 2026 i Hjørring22.4.2026 14:15:51 CEST | Pressemeddelelse
Når DM i Skills 2026 skydes i gang, bliver det med både energi, stjernestøv og skarpt fokus på fremtidens faglærte. Åbningsceremonien finder sted onsdag den 22. april kl. 19.00 i Park Vendia i Hjørring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum