Stenderup-Krogager får nyt busstoppested
Nu begynder arbejdet med at opføre et nyt busstoppested i den lille by Stenderup-Krogager, der ligger mellem Esbjerg og Grindsted. Dermed bliver det mere sikkert for busser at holde ind og samle skolebørn op.
Når busser på rute 30 i Sydjylland stopper op for at samle passagerer op i Stenderup-Krogager, så har de ikke meget plads at brede sig på. Det betyder, at de delvist er nødt til at holde på kørebanen, så bagvedkørende trafikanter ikke kan komme forbi, hvilket har skabt flere farlige situationer.
Derfor går Vejdirektoratet nu i gang med at etablere en buslomme på begge sider af Tingvejen, så den trafikerede strækning bliver mere sikker for trafikanter.
Entreprenøren tager hul på opgaven mandag 4. september, og Vejdirektoratet forventer, at det nye busstoppested er klar til at blive taget i brug sidst i oktober.
”Der har længe været et ønske om at få lavet buslommer på Tingvejen, så det er glædeligt, at vi nu kan komme i gang. Det er en travl strækning, så det er vigtigt, at sikkerheden er i orden. Når de nye buslommer står klar, er det slut for bagvedkørende med at svinge over i den modsatrettede kørebane for at foretage overhalinger,” siger Niklas Hovmøller Sørensen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.
Information til trafikanter
Arbejdet med at bygge buslommen foregår ved, at arealet bliver ryddet for at gøre plads til det nødvendige jordarbejde, hvorefter der bliver udlagt asfalt og fortov.
Mens arbejdet står på, vil det have påvirkning på trafikken, hvor der kan opstå kødannelse i myldretiden. Begge kørebaner er åbne, og der er ikke planlagt spærringer. Der vil dog blive skiltet med nedsat hastighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
Fakta om projektet
Projektet udspringer af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 50 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at skabe bedre busfremkommelighed i hele landet.
Entreprisen er udbudt under det dynamiske indkøbssystem LOK-FOR, hvor små og mellemstore entreprenørvirksomheder kan byde ind. Udbuddet blev vundet af Freiberg Gruppen.
Kontakter
Niklas Hovmøller SørensenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 93niho@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rastepladserne og til- og frakørsel <54> Ejer Bavnehøj på E45 lukker i en kortere periode2.5.2025 10:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres nye til- og frakørsler ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej, og derfor lukker Vejdirektoratet de to rastepladser samt til- og frakørsler fra Risvej i forskudte perioder i maj, juni og juli.
Støjende arbejde i dagtimerne ved ny jernbane nær Odense 9-10. maj2.5.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 9. og lørdag den 10. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne ved Odense på den nye jernbane over Vestfyn.
Ny asfalt på Roskildevej nord for Ringsted2.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på Roskildevej mellem Ringsted og Ortved. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Jyske Ås1.5.2025 16:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag 4. maj og ca. 6 uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på en to kilometer lang strækning af Frederikshavnsmotorvejen ved afkørsel 15 Jyske Ås. Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken ledes over i modsatte spor.
Gravearbejde påvirker trafikken på E20 ved Ringsted1.5.2025 14:35:08 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid skal Ringsted Forsyning nedgrave fjernvarmeledninger to steder under Vestmotorvejen ved Ringsted. Det påvirker trafikken i begge retninger i perioden fra mandag 5. maj til fredag 23. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum