Nye regler skal give plads til mere gods på lastbilerne til gavn for branche og klima
1.9.2023 10:47:19 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen har netop afsat 125 mio. kr. på finansloven til, at vognmændene allerede fra 1. januar 2024 kan øge lastbilernes længde og vægt.
Med finanslovforslaget afsætter regeringen 125 mio. kr. i 2024 til at fremrykke initiativet om en lempelse af reglerne for vægt- og dimensioner. Det betyder, at initiativet, der tidligere var besluttet først at træde i kraft i 2025, nu bliver fremrykket til at gælde allerede fra årsskiftet.
- Det her initiativ bygger på sund fornuft og vil give en mærkbar effekt både for vognmænd og klimaet. Når de kan fragte mere gods på den enkelte lastbil giver det en gevinst på op mod en halv milliard kr. i 2024, og en milliard kr. årligt derefter. Samtidig vil den øgede effektivitet også have en positiv effekt på virksomhedernes klimaregnskab, siger transportminister Thomas Danielsen.
En analyse af optimering og tilpasning af national vægt- og dimensionsregulering på lastbiler viser, at initiativet vil kunne reducere CO2-udledningen og samtidig være et samfundsmæssigt rentabelt initiativ, der vil kunne føre til besparelser for transporterhvervet. Analysen blev igangsat på baggrund af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.
Regeringen har på finansloven afsat 125 mio. i 2024 og 272 mio. fra 2025 og fremadrettet til initiativet. Pengene skal gå til det ekstra slid, som tungere biler vil give på vejene.
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum