Internationale rejsende gav ny sommerrekord i Aarhus Airport
1.9.2023 07:34:50 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse
Med passagertallene fra august kan sommeren i Aarhus Airport nu gøres op. Rejsende til og fra internationale destinationer har givet de travleste sommermåneder nogensinde. År til dato er passagertallet steget med 41 procent.
Passagervæksten har bidt sig godt fast i lufthavnen i Aarhus. Trafiktallene for sommermånederne afslører, at rejselysten er højere end nogensinde blandt de østjyske rejsende. Lufthavnen checker således ud af sommerperioden med et rekordhøjt passagertal for juni, juli og august måned. Samlet set rejste 174.392 sommerpassagerer igennem terminalerne, og det er 32 procent flere rejsende end i 2022, der holder den hidtidige sommerrekord. Det er fortsat den internationale trafik, der trækker væksten ifølge passagertallene fra juni, juli og august. De gode takter tilskriver lufthavnen, at mixet af destinationer matcher østjydernes rejseønsker, at passagerne har taget utroligt godt imod lufthavnens totalmodernisering samtidig med, at Aarhus Airport er destinationslufthavn for Danmarks næststørste by.
”Vi har set en eksplosiv vækst i internationale rejsende i sommermånederne. Det er især østjyder, som rejser til soldestinationer og storbyer, men vi oplever også, at Aarhus som destination tiltrækker udenlandske gæster fra Sydeuropa, Norge, Sverige og Østeuropa. Prognoserne for de næste par måneder viser, at tendensen fortsætter, og det betyder, at vi ligger godt i svinget til at nå et samlet passagertal på 530.000 rejsende i år”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
I sommermånederne har blandt andet SAS skruet op for kapaciteten til de nordiske hovedstæder, mens trafikken sydpå især har været drevet af gæstestrømmen til charterselskaberne Spies, Århus Charter og Sunweb. Dertil har Ryanair oplevet stor rejseaktivitet på ruterne til blandt andet Faro, Malaga og Mallorca. Lavprisselskabet har ligeledes øget kapaciteten til London og Gdansk med op til 30 procent. Ryanair beflyver i dag ni ruter ud af Aarhus og står for næsten halvdelen af trafikken i lufthavnen.
Stabil luft under indenrigstrafikken
Mens den internationale trafik trækker en eksplosiv vækst, vinder indenrigstrafikken terræn i et roligere tempo.
”Vi har en stor andel dedikerede indenrigsrejsende, som pendler mellem Aarhus og København, og der et stærkt passagergrundlag, som også efterspørger oversøiske destinationer. Vi er derfor glade for, at indenrigsproduktet er stabiliseret, så vi kan imødekomme vores pendlergæster og fremover tilbyde gode forbindelser til det amerikanske marked og fra efteråret også Bangkok med SAS”, siger Lotta Sandsgaard.
Den stigende passagertilvækst i Aarhus Airport betyder, at det samlede antal rejsende i årets første otte måneder lander på 375.067, hvilket betyder en vækst på 41 procent sammenlignet med 2022. Det er lufthavnens ambition at løfte årets totale passagertal med 25 procent i 2023.
|
Antal rejsende juni, juli og august måned |
2023 |
2022 |
2019 |
Året - januar til august |
2023 |
2022 |
2019 |
|
Indenrigsrejsende: |
29.063 |
28.775 |
39.546 |
375.607 |
266.506 |
329.282 |
|
|
Udenrigsrejsende: |
145.329 |
103.294 |
89.189 |
||||
|
Antal rejsende totalt: |
174.392 |
132.069 |
128.735 |
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport’s ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største.
I foråret 2024 står lufthavnen færdig efter en totalmodernisering og udvidelse til dobbelt størrelse. I april 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.
TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse
Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.
Aarhus Airport bringer østjyderne tættere på verden i 20262.1.2026 19:12:00 CET | Pressemeddelelse
2026 byder på en bedre rejseoplevelse og et stærkere rutenetværk, når østjyderne skal ud i verden fra Aarhus Airport. Flere direkte afgange, bredere samarbejde med flere forskellige rejsebureauer og opgraderede faciliteter gør det nemmere for østjyderne at rejse fra Aarhus Airport. Samtidig styrker lufthavnen sin strategiske rolle med et dual-use samarbejde.
Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret5.12.2025 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
