Fødevareklyngen eksporterede danske varer til udlandet for 197 mia. kroner sidste år
Der er fortsat stor efterspørgsel på danske fødevarer internationalt på trods af, at krig og udfordrede værdikæder skaber stigende usikkerhed på de globale markeder. Den seneste opgørelse viser, at Danmark eksporterede fødevarer og udstyr for 197 mia. kroner i 2022, hvilket er en fremgang på ca. 10 mia. kroner i faste priser sammenlignet med året før.
Dansk fødevareproduktion står fortsat stærkt med stabil fremgang på det globale marked på trods af usikkerheder i verden. Det er ikke mindst positive nyheder på dagen, hvor fødevareklyngen afholder sin årlige eksportdag på Axelborg med deltagelse fra både minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Temaet for årets eksportdag er mulighederne for at styrke dansk eksport af fødevarer i en tid med geopolitiske forandringer og udfordringer for både samhandel og samarbejde.
Den seneste opgørelse over fødevareklyngens eksport understreger ifølge minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) vigtigheden af, at vi også har et stærkt dansk landbrug og fødevareproduktion i fremtiden:
”Fra dansk side kan vi være stolte af, at vi har en fødevareklynge, som står stærkt i verden. Vi eksporterer stabilt til udlandet på trods af fortsatte usikkerheder i verden, hvad angår både krig, forsyning og klima. Og når jeg rejser ud i verden, er det er min klare opfattelse, at udlandet ser i vores retning, når det kommer til innovativ fødevareproduktion og bæredygtighed. De flotte tal for fødevareklyngens samlede eksport sidste år er i mine øjne et tydeligt billede på, hvor stærkt den danske fødevare- og landbrugssektor står i den globale konkurrence. Det skal vi blive ved med og fortsætte den gode udvikling – også når vi i den kommende tid skal se på en klimaafgift”.
Sideløbende med den stabile fremgang i eksporten på tværs af flere fødevaregrupper, arbejder fødevareklyngen med investeringer i den grønne omstilling og på at indtage nye styrkepositioner ved at udvikle innovative produkter og løsninger som eksempelvis plantebaserede fødevarer.
Fakta:
- Den danske fødevareklynge er betegnelsen for den gruppe af erhverv, som primært er bygget op om landbrug, fiskeri og fødevareproduktion.
- Fødevareklyngen afholder i dag fra kl. 9.30-14.30 sin årlige eksportdag med fokus på at styrke eksportmuligheder og blive opdateret på aktuelle perspektiver på nøglemarkeder for Danmark. Både ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og udenrigsministeren deltager.
- Den nyeste opgørelse viser, at fødevareklyngen eksporterede for 197 mia. kroner i 2022 (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af Danmarks Statistik (KN8Y)).
- Det er en stigning på ca. 10 mia. kroner fra året før, når der måles i faste priser, dvs. der tages højde for inflation.
- Eksportværdien på 197 mia. kroner i 2022 fordeler sig på følgende måde:
- 92 mia. kroner: Landbrugsvarer (mejeri, kød, grøntsager mv.).
- 56 mia. kroner: Varer inden for agro- og fødevareindustri (eksempelvis drikkevarer, bagværk og enzymer).
- 32 mia. kroner: Produkter inden for fisk og skaldyr.
- 17 mia. kroner: Varer inden for maskiner og gødning mv.
- Mejeri er med en stigning på 4,7 mia. kroner (i faste priser) – svarende til 24 pct. – den varegruppe, der er steget mest fra 2021 til 2022.
- De største aftagere af eksporten er Tyskland, Sverige og Kina, hvor eksporten var hhv. 32, 17,5 og 13 mia. kroner.
Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon: +45 2018 4052 eller presse@fvm.dk
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mindre madspild: Nu bliver det lettere at donere overskudsmad8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe bedre og mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og samtidig styrke kampen mod madspild.
Fødevareminister samler EU om fremtidens dyrevelfærd1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første land i mange år slår Danmark dørene op til en stor dyrevelfærdskonference i Bruxelles. På dagsordenen er visionerne for fremtidens dyrevelfærd frem mod 2050.
Dansk formandskab leverer EU-forenklingspakke på landbrug11.11.2025 09:09:16 CET | Pressemeddelelse
Det danske EU-formandskab har forhandlet en aftale på plads med Europa-Parlamentet om en forenklingspakke på landbrug. Aftalen indeholder en række tiltag, der kommer danske landmænd til gode.
Fødevareministeren ved COP30: Danmarks grønne trepart inspirerer globalt10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) deltager i denne uge ved FN's internationale klimakonference COP30, hvor han repræsenterer Danmark og bl.a. deler erfaringer om den grønne trepart, som tiltrækker bred international opmærksomhed.
Fødevareminister åbner One Health konference med deltagelse af H.M. Dronningen5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en del af det danske EU-formandskab samler minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) centrale aktører inden for One Health for at sætte fokus på sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum