Sundhed og Træning inviterer til åbent hus med konkurrencer, is og pølsevogn
Borgerne i Billund Kommune er budt indenfor til en dag med sjove konkurrencer, masser af gode sundhedstilbud og rig mulighed for at teste kroppen på forskellige måder, når Billund Kommunes Sundhed og Træning holder åbent hus. Arrangementet finder sted i Sundhed og Trænings lokaler på Sydtoften 102 i Grindsted d. 16. september kl. 10-14.

Der er rig mulighed for at prøve forskelligt udstyr, konkurrere mod sig selv eller andre og høre mere om de mange forskellige sundhedsfremmende tilbud, når der er åbent hus hos Billund Kommunes afdeling Sundhed og Træning.
Man kan teste sit syn og sin reaktionsevne med den spændende eyebab-skærm, der gør træningen til en leg. Eller man kan konkurrere mod sig selv eller andre om at være den hurtigste til at slukke lysene på fitlightbanen. Må det gerne være lidt mere roligt, kan man også få målt både håndtryk og blodtryk, teste sin styrke i benene med rejse-sætte-sig testen eller komme med på en guidet rundtur i Sundhed og Trænings lyse lokaler. Trænger man til en snack i løbet af dagen, er der både gratis is og pølsevogn.
”Jeg håber, at en masse har lyst til at komme forbi og se, hvad vi kan hos Sundhed og Træning. Vi har tilbud til mange forskellige udfordringer, så der er rig mulighed for at blive klogere på noget, der kan hjælpe enten en selv eller en pårørende,” siger Martha Michaelsen, teamleder for Sundhed og Træning.
Kom i gang med rygestop, lungekor eller sundere livsstil
Udover muligheden for at få en gratis pølse eller konkurrere i brugen af det forskellige udstyr, er åbent hus-arrangementet også en enestående mulighed for at blive klogere på nogle af Sundhed og Trænings tilbud. Overvejer man f.eks. et rygestop eller en sundere livsstil, kan man høre om rygestopkursus eller muligheden for at komme i madværksted.
Samtidig kan man høre om det nye lungekor, som kommunen snart starter op i samarbejde med Kulturskolen. Det kan også være, at man er pårørende til en, som vil have gavn af Sundhed og Trænings balancetræning eller tilbud om træning i naturen for depressionsramte. Alle disse og mange andre forskellige tilbud kan man blive meget klogere på til arrangementet.
Fakta
- Åbent hus-arrangementet finder sted den 16. september kl. 10-14 på Sydtoften 102 i Grindsted
- Formand for Voksenudvalget, Ann Charlotte G. Vilstrup byder velkommen
- Der vil være gratis is og pølsevogn til arrangementet
- Man kan læse mere i begivenheden på Facebook
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulentKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
Kids Tour kommer til Grindsted24.4.2025 10:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Grindsted danner igen i år rammen for Danmarks største og sjoveste cykelløb for børn, når Kids Tour kigger forbi den 17. maj. Her får børn i alderen 3-10 år mulighed for at være cykelstjerner for en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum