I efterårsferien kan børnene rejse tilbage til besættelsens Danmark
Frihedsmuseet i København udbyder i efterårsferien en helt særlig børnerundvisning for de 9-12årige, der fortæller om modstandskampen og besættelsen i børnehøjde.
Når bladene begynder at falde af træerne, og skolerne holder efterårslukket, kan børn i alderen 9-12 år bruge efterårsferien på at tage en tidsrejse til besættelsestidens Danmark.
Vi skal en tur tilbage til 1940-45 – en tid uden mobiltelefon, fjernsyn, computere, og hvor de færreste havde råd til en bil.
Og til en tid, hvor vi var besat af Hitlers Tyskland.
Mørket har sænket sig over Danmark.
Men hvad skal man gøre som barn, når ens land er besat? Kan man overhovedet gøre noget i de voksnes krig?
På denne rundvisning fortæller Frihedsmuseet om modstanden under besættelsen i børnehøjde for de 9-12årige.
”Besættelsestiden er en Danmarkshistoriens mest interessante perioder. Og vi vil meget gerne give nutidens børn et indblik i, hvad det egentlig var for en tid, børn dengang voksede op i. Vi dykker ned i, hvordan børn oplevede besættelsen og modstandskampen, og hvordan børn og teenagere selv gik til modstand,” fortæller museumsinspektør Sarah Yigzaw, der er ansvarlig for rundvisningen.
Alt fra illegale blade til sabotage
Der er flere eksempler på, at også børn viste deres modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Lige fra at dele illegale blade ud til egentlig sabotage såsom at sætte ild til en tysk togvogn eller stjæle tyske våben, som for eksempel Churchill-gruppen gjorde. Den bestod af en gruppe drenge i alderen 14-17 år.
I løbet af rundvisningen bliver børnene også klogere på, hvordan hverdagen ændrede sig for besættelsens børn. Mørklægningsgardiner kom op i alle danske hjem, og mange børn måtte se sig om efter en ny skole, når tyskerne brugte den gamle til at bo og sove i.
Praktisk:
Dato: Mandag - fredag i efterårsferien (uge 42)
Tid: Rundvisning kl. 10.30 og 13.30
Varighed: 1 time
Hvor: Frihedsmuseet
Pris: Børn 50 DKK | Voksne 95 DKK – i billetten er inkluderet entré til museet
Nøgleord
Kontakter
Julie Lorenzen
Tlf:41 20 60 42Julie.Lorenzen@natmus.dkLinks
Om Frihedsmuseet
Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.
Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.
Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet
Unikke billeder viser København i undtagelsestilstand for 80 år siden24.6.2024 11:23:59 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Københavnerne måtte pludselig klare sig uden vand og el, mens hundredvis blev dræbt og sårede, da tyske soldater skød ind i folkemængder. I Frihedsmuseets digitale arkiv ligger flere tusinde billeder frit tilgængeligt.
Unikke billeder viser Østerbro i undtagelsestilstand for 80 år siden19.6.2024 14:56:07 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Østerbro var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.
Unikke billeder viser Vesterbro i undtagelsestilstand for 80 år siden19.6.2024 14:49:32 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Vesterbro var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.
Unikke billeder viser Nørrebro i undtagelsestilstand for 80 år siden19.6.2024 14:19:26 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Nørrebro var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.
Unikke billeder viser Nordvest i undtagelsestilstand for 80 år siden19.6.2024 13:47:38 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 80 år siden en af besættelsens mest blodige begivenheder: Folkestrejken i København. Hundredvis blev dræbt og sårede, og københavnerne måtte klare sig uden el og vand. Nordvest var et af de steder, hvor det gik hårdt for sig – det kan man se på billeder fra Frihedsmuseets digitale arkiv, der er frit tilgængeligt for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum