YouSee

Successerien Sunday med Melvin Kakooza lukker og slukker med to særafsnit

Del

Den 8. september slutter successerien Sunday efter fire sæsoner og fire specials, med to særafsnit. Dermed sættes der et foreløbigt punktum for serien, der er blevet set af 600.000 danskere og som har haft et hav af, særligt fodboldrelaterede, kendisser med.  For seriens hovedperson Melvin Kakooza har serien være “definerende” for hans karriere.

Tilbage i 2019 stiftede danskerne for første gang bekendtskab med den kriseramte fodboldklub FC Fredericia, der i håbet om en ny stjernespiller fra Afrika henter den godmodige Sunday, som spilles af Melvin Kakooza, der dog hurtigt viser at fodbold langt fra er blandt hans store styrker. Han har kun spillet fodbold i 3 måneder. 

Med afsæt i Sundays oplevelser af dansk kultur og foreningsliv er det blevet til i alt 4 sæsoner og 4 specials, hvor karaktererne Jonas (You’re-an-ass), Frederik, Jørgen (Urin) Maria, Bjarne, Birgit, Bent Åge og mange flere er blevet folkeeje blandt de næsten 600.000 danskere, der har set serien. For seriens hovedperson Melvin Kakooza har Sunday været en stor oplevelse: 

“Sunday har på mange måder været med til at definere mig i branchen - særligt som skuespiller. Jesper Rofelt (red. instruktør på Sunday) har samtidig fået serien til at leve meget mere, end jeg troede var muligt. Det har været særligt fedt at se, hvordan serien er kommet ud til fodbold-Danmark, og hvor mange der kan genkende karaktererne i deres lokale klub eller forening. Jeg oplever tit at blive tagget, når nogen oplever en skør situation i deres egen klub, som nærmest kunne være taget ud af serien.” udtaler Melvin Kakooza og tilføjer:  

“Det har igen været en fryd at optage med alle de gode venner, som man efterhånden kender godt gennem serien. Men vi kan i denne omgang også byde velkommen til flere nye spændende ansigter samt en lille udvidelse af familien Sunday. Det er bestemt med at til at gøre denne omgang særlig interessant - og sjov. Med det sætter vi et foreløbigt punktum for serien, men hele holdet, lige fra skuespillere til dem bag kameraet er blevet så tætte, at det nok ikke kan udelukkes, at vi en dag får Sunday og FC Fredericia at se igen.“ 

Serien har været en stor succes for YouSee 

Sunday er produceret af produktionsselskabet Drive Studios til YouSee, der er Danmarks største leverandør af tv, mobil og internet, som på få år har skabt en række egenproducerede seersucceser som udover “Sunday” også tæller “29”: 

“Vi er enormt stolte over den succes Sunday og vores andre serier har haft. Sunday har underholdt tusindvis af danskere og også vundet en Zulu Award for årets tv-serie samt en TVPris for bedste satire/comedy. Ligesom med “29” så synes vi det er bedst at slutte på toppen, og vi håber derfor at de to særafsnit kan give Sundays mange fans den afskedssalut, de fortjener.” udtaler Kim Poul Christensen, Mediedirektør hos YouSee.  

Sunday er et frø, der er blevet til et fuldvoksent træ 

Instruktøren bag Sunday, Jesper Rofelt, der bl.a. har arbejdet på Drengene fra Angora, Klovn og Minkavlerne, mener også at hele holdet bag Sunday har fået skabt noget unikt: 

”Sunday har siden starten haft en helt særlig plads i mit hjerte, og det har været fantastisk - sæson for sæson - at udvide universet, tegne cirklerne større og større for hvad karaktererne kan og kaste dem ud i nye eventyr. Det har været en kæmpe fornøjelse at se denne fantastiske stikling af en idé, som Melvin og Magnus Millang plantede, vokse sig til et stort fuldvoksent træ. Jeg ser klart muligheder for at karaktererne vil vende tilbage en dag.” 

Disse fodboldstjerner har været med i serien: 

  • Thomas Graversen (tidligere fodboldspiller) 

  • Stig Tøfting (tidligere fodboldspiller) 

  • Peter Kjær (kommentator)  

  • Jesper Grønkjær (tidligere fodboldspiller, havde en rolle som fodboldkommentator) 

  • Jens Jørn Bertelsen (tidligere fodboldspiller) 

  • Lars Høgh (tidligere fodboldspiller og målmandstræner for landsholdet)  

  • Kasper Hjulmand (landstræner) 

  • Troels Bech (fodboldtræner) 

  • David Nielsen (tidl. fodboldtræner for AGF) 

Om Sunday 

  • Premiere 8. september 2023 

  • 2 afsnit á ca. 20 min. 

  • Medvirkende: Melvin Kakooza, Thue Ersted Rasmussen, Anders Brink Madsen, Lars Hjortshøj, Kurt Dreyer, Per Teglhus, Birthe Neumann, Nadia Kvist, Rikke Bilde, Frederik Cilius, Kasper Stensbirk, Justice Rwango, Salieu Drammeh, Simon Hilmoine, Carolyne Kaddu Rasmussen, Jesper Rofelt  

  • Efter idé af: Magnus Millang & Melvin Kakooza 

  • Univers og karakterer udviklet af: Emil Millang, Mads Grage, Jesper Rofelt, Søren Felbo & Melvin Kakooza  

  • Manuskriptforfattere: Jesper Rofelt, Søren Felbo 

  • Instruktør: Jesper Rofelt  

  • Sunday-universet består allerede af 4 sæsoner og 4 specials á i alt 40 afsnit 

  • Executive Producere: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen, Maj-Britt Landin 

  • Sunday er produceret af Drive Studios 

Kontakter

Billeder

Links

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye