Femern Bælt skaber innovativ løftestang for sjællandske virksomheder
1.9.2023 10:00:00 CEST | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Sjællandske virksomheder med appetit på vækst i Nordtyskland får unikke muligheder for viden og samarbejde.

Et nyt dansk-tyskt innovations- og samarbejdsprojekt åbner 1. september 2023 for sjællandske og nordtyske virksomheder. Det EU-finansierede projekt Fehmarn Belt Innovation, eller FBI som den lidt kække forkortelse er, arbejder med maritime og marine virksomheder, med bygning og konstruktion samt med fødevarer- og biotek.
Projektet åbner nu for 30 sjællandske og nordtyske virksomheder der kommer til at arbejde med at skabe innovation gennem fagligt stærkt samarbejde.
”De virksomheder der kan deltage i projektet, skal være interesserede i et længerevarende samarbejde med fagligt stærke danske og tyske partnere inden for et af de tre områder, men kommer til gengæld igennem et innovationsforløb, som styrker mulighederne for udvikling på et vigtigt eksportmarked. Virksomhederne skal ikke betale for at være med i projektet, men kommer selvfølgelig til at investere tid og energi i samarbejde,” fortæller Morten Pristed, der er projektleder hos Erhvervshus Sjælland. Og han fortsætter:
”Det er er rigtig godt givet ud, hvis man har et ønske om at styrke sin tilstedeværelse i Tyskland, fordi man som virksomhed får adgang til meget stærke kompetencer og viden om det tyske marked. Vi har rigtigt gode partnere i projektet med stor faglig tyngde. Blandt andet er både RUC’s nye Maritime og Marine Forskningscenter og Knowledge Hub Zealand på deres område virkeligt stærke og anerkendte enheder.”
Et godt eksempel på den viden man får adgang til, er fx Bygningskonstruktørerne hos Zealand, som allerede er dybt engagerede i Videns- og Læringscenteret i Rødby. De indgår i projektet sammen med den tekniske højskole i Lübeck, og har konkret viden om hvilke krav og hvilke normer der gælder hvis et projekt skal finde vej til det kæmpestore tyske marked. Hvilke innovative tiltag skal der til for at man kan få fodfæste? Hvordan ser de nye miljøkrav ud med tyske briller?”
Projektet ledes af Erhvervshus Sjælland. I den danske partnerkreds er desuden Business Lolland Falster, Zealand, RUC og Knowledge Hub Zealand.
Stærke danske klynger og erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Danske Maritime, We Build Denmark, Food & BioCluster Danmark indgår i samarbejde med blandt andre Maritimes Cluster Norddeutschland, forskningsinstitutionen Fraunhofer og Technische Hochschule Lübeck.
Projektet er støttet af Inerreg 6A Danmark-Tyskland og kommer til i de næste 3 år at samarbejde med 30 udviklingsorienterede virksomheder, der kunne have gavn og glæde af adgang til faglig viden og sparring, relevante test-faciliteter og inspirerende workshops og studieture.
Virksomheder, som kan se sig selv i et sådant samarbejde, kan finde flere oplysninger ved at kontakte en af de nævnte organisationer, som på deres respektive hjemmesider har flere oplysninger om projektet.
Fakta om Femern Bælt Innovation
Femern Bælt Innovation skal bidrage til at skabe innovation og erhvervsudvikling indenfor bygge og anlæg, det maritime og marine område, samt fødevarer og biosolutions i Femern Bælt-regionen.
Indsatsen er 3-årig og løber frem til 31. marts 2026
Det forventes, at mindst 30 virksomheder deltager i projektet i et samarbejde med regionens erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner på begge sider af bæltet.
Projektet har et samlet budget på 16,3 mio. kr. Tilskuddet fra EU's ’Interreg 6A Tyskland-Danmark-program’ er på 10,6 mio. kr., mens Region Sjælland har givet 1 mio. kr. til projektet. De økonomiske partnere bag projektet finansierer selv de resterende ca. 4,7 mio. kr.
Erhvervshus Sjælland er projektleder.
På den danske side er de økonomiske partnere
- Business Lolland Falster
- Sjællands Erhvervsakademi Zealand – bygningskonstruktør-uddannelsen
- Roskilde Universitet – Center for Maritim og Marine Forskning
- Knowledge Hub Zealand
- Erhvervshus Sjælland
På den tyske side er de økonomiske partnere
- Technikzentrum Lübeck
- Wirtschaftsförderung Lübeck
- Kieler Wirtschaftsförderung
- Technische Hochschule Lübeck (Bauwesen/bygningsområdet)
Netværkspartnere på begge sider af Femern Bælt:
Danske Maritime, Maritimes Cluster Norddeutschland (Kiel), TransMarTech (Kiel), klyngen We Build Denmark, en af Europas største forskningsinstitutioner Fraunhofer (Lübeck), Energie Cluster Digitales Lübeck, Dansk Industri, Food and Bio Cluster Denmark, Carl Albrecht Universität (CAU, Kiel) og Næstved Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Anja Nyvold ChristophersenErhvervshus Sjælland
Tlf:41886628ach@ehsj.dkMorten PristedProjektleder
Tlf:6188 4627mpr@ehsj.dkBilleder

Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
SMV’er rykker tættere på milliardomsætning24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sjællandske virksomheder har løftet omsætningen markant gennem vækstforløbet Man on the Moon. De 12 virksomheder, der fortsat er med i vækstforløbet, har i gennemsnit øget omsætningen med 89 procent. Det er markant over benchmark for sammenlignelige virksomheder.
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


