Thomas Fog ny ejendomsdirektør i ATP Ejendomme
ATP Ejendomme har pr. 1. oktober 2023 ansat Thomas Fog som ejendomsdirektør med ansvar for blandt andet ejendomsdrift, projektudvikling og facility management.
Thomas kommer med et rigt reservoir af erfaring fra ejendomsbranchen med tidligere stillinger hos bl.a. COOR Service Management, Glenco og EL:CON og senest som Chief Real Estate Officer i DEAS. En erfaring han blandt andet skal bruge til at sikre den videre udvikling af ATP Ejendommes udviklingsprojekter og effektivisering af driften til gavn for kunderne. Thomas Fog bliver en del af direktionen i ATP Ejendomme. Frem til starten i ATP Ejendomme vil Thomas Fog fortsat varetage sin position som CREO hos DEAS.
Kontakter
John VejeKommunikationschef
Tlf:24969313jove@atp-ejendomme.dkOm ATP Ejendomme
Hos ATP Ejendomme brænder vi for at skabe de helt rigtige rammer om din virksomhed. Så du kan have dit fulde fokus på dine kunder, medarbejdere og forretning.
Vi ejer, drifter og udvikler nogle af de smukkeste ejendomme i Danmark. For os handler det om meget mere end bare mursten og beliggenhed. Det handler nemlig om at skabe rum til mennesker, ideer og den tid, vi lever i. Verden omkring os forandrer sig konstant og kræver, at vi hele tiden er nysgerrige og arbejder for at finde løsninger, der kan være med til at løfte dig ind i fremtiden. Så det gør vi – om det gælder et fullservice kontorfællesskab, et nytænkende spisested eller et ikonisk domicil. Og vi stiller alle vores kompetencer til rådighed for dig i én sammenhængende løsning – du får den fulde pakke, mens vi tager det fulde ansvar. Det ligger i vores DNA at skabe værdi. For dig som kunde, for din forretning, og i sidste ende for os alle sammen. For ATP Ejendomme er, som en del af ATP-familien, ejet af danskerne, og med det følger et særligt ansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, vi skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af. Derfor er vi med til at sætte nye standarder for bæredygtighed og for det gode arbejdsmiljø. På den måde investerer vi ikke bare i ejendomme. Vi investerer i kommende generationer.
Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
ATP Ejendomme sælger kontorbygning på Langelinie til investorgruppe2.7.2024 08:58:12 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.
Shellhuset i København kåret til Årets Byggeri15.12.2023 11:27:35 CET | Pressemeddelelse
Shellhuset i København har netop modtaget prisen som Årets Byggeri inden for kategorien Erhverv. Prisen betragtes som den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen og er en national hæderspris, som tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.
Ejendomskæmpe på skoleprojekt: Vi kan lære en masse af hinanden20.11.2023 07:01:43 CET | Pressemeddelelse
Kan skoleelever i 7. klasse hjælpe en stor dansk bygherre med at bygge fremtidens boliger? Og kan en af Danmarks største ejendomsejere omvendt gøre skoleelever klogere på erhvervsuddannelser? Det mener ATP Ejendomme, som har inviteret 50 folkeskoleelever fra Skovvangsskolen til en temadag om både nutidens byggeri og fremtidens boliger.
Rejsegilde på Carl Bro Haven: Nye boliger på vej9.11.2023 08:27:42 CET | Pressemeddelelse
I går blev der fejret i Glostrup da boligprojektet Carl Bro Haven afholdt det traditionelle rejsegilde, som markerer indgangen til den afsluttende fase af Carl Bro Haven. Tobias Max Poulsen fra ATP Ejendomme kunne desuden fortælle, at boligerne forventes indflytningsklar måneder før planlagt.
Milliard-investering: ATP Ejendomme og Danica Ejendomme deler ejerskab af domicil i Postbyen20.9.2023 14:09:22 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme erhverver 50% af Danske Banks nye domicil i Postbyen, København, i et partnerskab med Danica Ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum