Frivilligcenter Assens er klar med lokaler og tilmelding
31.8.2023 09:27:33 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Lokalerne, der nu skal huse Frivilligcenter Assens, er indrettet - og snart byder frivilligcenteret indenfor til den officielle indvielse. Men allerede nu er det muligt at melde sig ind i foreningen via den nye hjemmeside.

Frivilligcenter Assens har fået en placering i forbindelse med Aktivcentret på Dærupvej 5 i Glamsbjerg. Lokalerne stilles til rådighed af Assens Kommune, og med velfungerende offentlige transportmuligheder, handicapvenlige faciliteter og gode parkeringsforhold gør lokationen det let for borgere og frivillige at komme til og fra frivilligcenteret.
Lokalerne er allerede taget i brug, og frivilligcenterets leder Rikke Louise Fage-Fjord er rykket ind. Udover at få de fysiske rammer på plads, har lederen og frivilligcenterets bestyrelse også haft fokus på at etablere en hjemmeside, der nu er gået i luften. Det betyder, at foreninger og frivillige kan begynde at melde sig ind i Foreningen for Frivilligcenter Assens - og dermed få adgang til alt det, som frivilligcenteret vil tilbyde.
"Vi ønsker blandt andet, at understøtte det frivillige sociale arbejde med netværksmøder, kurser og workshops, der kan klæde medlemmerne bedre på til rekruttering, fundraising og kommunikation - og give dem forståelse for fremtidens frivillige fællesskaber”, siger Rikke Louise Fage-Fjord.
Den 29. september, som også er den landsdækkende ’Frivillig Fredag’, vil frivilligcenteret slå dørene op til den officielle indvielse. Formand for Foreningen Frivilligcenter Assens, Robert Satchwell glæder sig til at tage imod på dagen.
”Dialogen med foreninger og andre samarbejdspartnere er allerede godt i gang, og vi har kun oplevet stor imødekommenhed. Vi håber, at mange har lyst til at komme forbi og fejre Frivillig Fredag og indvielsen sammen med os. Og vi glæder os til at bidrage med viden og netværk til en spirende og bæredygtig frivillighed i trivsel”, lyder det fra formanden.
Formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune, Søren Thomsen, har de bedste forhåbninger for, at frivilligcenteret får en god start.
”Jeg ser frem til at følge, hvordan Frivilligcenter Assens nu for alvor kommer i gang med at støtte, udvikle og fremme frivilligt arbejde og frivillige foreninger og grupper med et socialt sigte. Frivilligcenteret vil medvirke til at motivere flere til at blive frivillige og understøtte en helhedsorienteret social indsats blandt borgerne i Assens Kommune - gennem brobygning mellem foreninger, kommunen og andre relevante aktører”.
Frivilligcenter Assens findes på www.frivilligcenterassens.dk, hvor man både som forening og privatperson kan tilmelde sig. På Facebook kan man også følge frivilligcenterets daglige arbejde på siden ’Frivilligcenter Assens’ – her vil programmet for indvielsen også blive annonceret.
Kontakter
Anne GrønnegårdOrganisation og strategichef, Assens Kommune
Tlf:29 11 94 92angro@assens.dkRikke Louise Fage-FjordLeder, Frivilligcenter Assens
Tlf:44 11 01 75leder@frivilligcenterassens.dkRobert SatchwellFormand, foreningen Frivilligcenter Assens
Tlf:28 40 48 37kulala@smilepost.dkBilleder



Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Her er det nye navn til stien på banestrækningen5.10.2026 18:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Nu har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune vedtaget, hvad den nye sti på den gamle banestrækning i Assens Kommune skal hedde. Udvalget har valgt et navn, som både refererer til jernbanehistorikken og den historiske fortælling om bronzealderfyrsterne ved Flemløse og Voldtofte.
Bevægelsesleg bliver nu en større del af hverdagen på tre SFO’er5.10.2026 10:06:37 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt i tre SFO’er i Assens Kommune skal give børnene en mere aktiv fritid med flere muligheder for bevægelse gennem leg.
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
Assens Kommune har iværksat målrettet handleplan for at sikre patientsikkerhed efter kritisk tilsyn25.9.2026 12:05:33 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har varslet et påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje på baggrund af et tilsyn. Assens Kommune har i forlængelse af påbuddet midlertidigt nedjusteret antallet af borgerpladser fra 21 til 11 som led i en målrettet handleplan for at genoprette patientsikkerheden.
MusikFrø skal styrke trivsel og skoleparathed i børnehaveklasserne23.9.2026 08:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra skoleåret 2026/2027 bliver musikundervisning en større del af skoleskemaet for elever i børnehaveklasserne i Assens Kommune. Assens Musikskole har nemlig lanceret deres nye indsats ’’Med MusikFrø i Skole’’, hvor fællesskabet i musikken gennem leg skal styrke de yngste elever i skolestarten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum