Karsten Justesen er Aabenraa Kommunes nye kultur- og fritidschef
1. oktober tiltræder Karsten Justesen som ny kultur- og fritidschef i Aabenraa Kommune. Han kommer til Aabenraa Kommune fra et job som direktør i Destination Sønderjylland.

Aabenraa Kommunes nye kultur- og fritidschef er et ansigt, der kender Aabenraa og allerede har oplevet Aabenraa Kommune som en samarbejdspartner. Som direktør i Destination Sønderjylland har Karsten Justesen stiftet bekendtskab med dele af sit kommende arbejdsområde på kultur- og fritidsområdet.
- Jobbet tiltaler mig meget, og jeg finder mange af opgaverne spændende. Jeg kender allerede flere af arbejdsfelterne, og selvom jeg ikke kender arbejdet fra kommunens side indgående, så har jeg dog set kommunen udefra gennem mange år, og jeg har på den måde fået gode indtryk, siger Karsten Justesen og fortsætter:
- Jeg har blandt andet siddet med i styregruppen for Frøslevlejren, lige som Destination Sønderjylland også har været inde over planerne med det nye museum i Aabenraa by. I Destination Sønderjylland har jeg arbejdet på tværs af fire sønderjyske kommuner, men nu glæder jeg mig til at dedikere mig til én kommune, lyder det fra den nye kultur- og fritidschef, der i de seneste 15 år har arbejdet med turisme som primært arbejdsfelt.
- Jeg har erfaring med at tænke i strategiske linjer, som jeg blandt andet var med til, da vi startede Destination Sønderjylland. Jeg glæder mig helt vildt til at lære endnu mere om jobbet og Aabenraa Kommune og ikke mindst de engagerede medarbejdere i afdelingen, siger Karsten Justesen, der til dagligt bor i Aabenraa med sin kone og parrets datter på 14 år.
Karsten Justesen tiltræder 1. oktober, og han blev valgt af et enigt ansættelsesudvalg som den endelige kandidat blandt et stærkt ansøgerfelt. Blandt de første arbejdsopgaver ligger arbejdet med en ny svømmehal i Aabenraa, et nyt museum og en fortsat udvikling af Frøslevlejren.
- Jeg ser frem til samarbejdet med Karsten. Ansøgerfeltet var stærkt, og vi er glade for, at så mange dygtige kandidater søgte stillingen. Karsten kommer med en solid erfaring som leder, og jeg er sikker på, at han kan være med til at fortsætte den gode udvikling, som Aabenraa Kommune er inde i, siger direktør for Børn og Kultur i Aabenraa Kommune, Chriss Mailandt-Poulsen.
Kontakter
Direktør for Børn og Kultur i Aabenraa Kommune, Chriss Mailandt-Poulsen, tlf.: 28 99 32 12; e-mail: cep@aabenraa.dk
Ny kultur- og fritidschef i Aabenraa Kommune, Karsten Justesen, tlf.: 23 20 64 05
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum