Erhvervsvenligheden falder i Hvidovre Kommune
6.9.2023 19:30:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Dansk Industri måler hvert år den lokale erhvervsvenlighed på tværs af landets kommuner, og i år kommer Hvidovre Kommune ind på en samlet 61. plads ud af i alt 92. Det er en tilbagegang på 13 pladser i forhold til sidste års måling.
Tilbagegangen skyldes først og fremmest en lav vurdering af kommunens information og dialog med virksomhederne samt uddannelse. Hvidovre Kommune falder ned på en nr. 72 plads i denne kategori. Det er særligt dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere og embedsmænd, der ifølge virksomhederne er blevet ringere.
- God dialog betaler sig altid. Kommuner, der har en god dialog med deres lokale virksomheder, klarer sig ofte godt i vores undersøgelse. Min opfordring vil derfor være, at Hvidovre bliver endnu mere opmærksom på løbende at inddrage de lokale virksomheder, så der bliver en bedre forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
På uddannelsesområdet lander Hvidovre i årets måling på en 87. plads, og det er særligt en lavere kompetencedækning og lavere andel af elever med høj trivsel i folkeskolerne, der trækker ned. Antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, er også faldet fra 23 til 18 procent i år.
- Det var opløftende at se, at næsten en fjerdedel af de unge i Hvidovre sidste år valgte en erhvervsuddannelse, og vi håbede på, at kommunen havde knækket nødden for at gøre dem til et attraktivt uddannelsesvalg for de unge. Nu håber jeg, at regeringens markante økonomiske løft af erhvervsuddannelserne kombineret med kommunens målrettede indsats vil bidrage til at mætte erhvervslivets efterspørgslen på faglært arbejdskraft, siger Peter Lanng Nielsen.
Lyspunkterne for Hvidovre Kommune findes i de to kategorier infrastruktur og transport samt grøn udvikling. Her er der en stor fremgang på mere end 20 pladser i årets måling.
- Virksomhederne kvitterer for både medarbejdernes fleksible muligheder for at benytte kollektiv transport samt for kommunens prioritering af bæredygtige og grønne indkøb. Derudover er Hvidovre Kommune godt i gang med den grønne omstilling, hvad angår både genanvendelse af affald samt andelen af erhvervsbygninger, der opvarmes af fjernvarme. Jeg kan kun opfordre til at holde den grønne kurs, siger Peter Lanng Nielsen.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 23 ud af de 27 hovedstadskommuner der indgår i analysen vurderer, at infrastruktur bør være kommunernes topprioritet når det kommer til rammebetingelserne. Resultatet repræsenterer en væsentlig ændring fra 2022, hvor det var arbejdskraften der stod øverst på ønskelisten. Skiftet skyldes bl.a. at
virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats for at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft er generelt steget.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Høje-Taastrup med en placering som nr. 20, mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 91 pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14 år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.950 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information
• Ben Ron, presserådgiver, tlf. 2830 5452
• Pernille Dalgaard-Duus, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 2612 3040
• Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum