Erhvervsvenligheden falder i Allerød Kommune
6.9.2023 19:30:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 83 ud af i alt 92. Det er et fald på fire pladser i forhold til sidste års måling. Allerød Kommune fortsætter således de seneste års tilbagegang.
Årets lave placering skyldes, at virksomhederne fortsat rangerer Allerød blandt de dårligste kommuner på tværs af alle kategorier med undtagelse af infrastruktur og transport. Målingen viser samtidig, at stadigt færre virksomheder vil anbefale kommunen til andre virksomheder.
- Tallene i dette års måling taler jo for sig selv, og der er ingen tvivl om, at Allerød bør prioritere erhvervslivet højere, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen og fortsætter:
- Vi må desværre konstatere at kommunen igen i år går tilbage, og at stadigt færre virksomheder anbefaler kommunen til andre. Det kan virke paradoksalt, når Allerød Kommune beskriver sig selv som en attraktiv erhvervskommune, siger han.
Sagsbehandlingen er igen i år en akilleshæl for Allerød Kommune, hvor kommunen lander på en 90. plads ud af 92. Særlig alvorligt ser det ud for byggesagsbehandlingen, hvor kommunen både har nogle af landets højeste timepriser og den klart længste sagsbehandlingstid.
- Vi ved, at Allerød har sat ind for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, men vi må konstatere, at kommunens anstrengelser heller ikke er slået igennem i dette års undersøgelse. Det er ærgerligt, at kommunen endnu ikke kan høste frugterne af deres anstrengelser, men jeg håber, at Allerød fastholder ambitionen om at få nedbragt ventetiderne på især byggesagsbehandling, siger Peter Lanng Nielsen.
Et lyspunkt for Allerød er kompetencedækningen i folkeskolen, der er gået markant frem i årets kortlægning. Det er dog fortsat en udfordring for erhvervslivet, at de unge i Allerød har rettet blikket mod de gymnasiale ungdomsuddannelser, og kun 9 procent af de unge søger mod en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 23 ud af de 27 hovedstadskommuner der indgår i analysen vurderer, at infrastruktur bør være kommunernes topprioritet når det kommer til rammebetingelserne. Resultatet repræsenterer en væsentlig ændring fra 2022, hvor det var arbejdskraften der stod øverst på ønskelisten. Skiftet skyldes bl.a. at virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats for at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft er generelt steget.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 92 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Høje-Taastrup med en placering som nr. 20., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 91. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.950 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Dragør, Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke har været muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For mere information
• Ben Ron, presserådgiver, tlf. 2830 5452
• Nils Askær-Hune, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5219 6848
• Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Fire nye erhvervsprofiler valgt ind i DI Hovedstadens bestyrelse4.6.2026 16:33:48 CEST | Pressemeddelelse
DI Hovedstaden har fået fire nye bestyrelsesmedlemmer. Ved generalforsamlingen den 4. juni 2026 er Anne Katrine Melvig, Københavns Lufthavne, Martin Reumert Stæhr, Orkla Health, Pernille Mehl, Zoologisk Have København og Rasmus Nørgaard Andersen, Easypartz valgt ind i bestyrelsen.
DI slår alarm: Københavnske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står hovedstadsområdet over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI slår alarm: Nordsjællands folkeskoleelever har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Nordsjælland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
DI Karrieredag ruller ud på gymnasier over hele landet22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange gymnasieelever er i tvivl om deres fremtid. Derfor er der brug for en tættere dialog mellem de unge og virksomhederne. Det bliver en realitet på DI Karrieredag.
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum