Stadig rekordlave salgstider på boligmarkedet

Efter flere år hvor salgstiderne på boligmarkedet er styrtdykket, begynder det nu at tage lidt længere tid at få boligerne solgt. Højere boligrenter, inflation og et stigende boligudbud er en del af forklaringen. Dog er salgstiden stadig på et meget lavt niveau.
For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Med en salgstid for villaer på 100 dage – eller blot lidt mere end tre måneder – markerede august 2021 den foreløbige rekord for laveste gennemsnitlige salgstid i nyere dansk boligmarkedshistorie.
Siden da har boligmarkedet stabiliseret sig, og salgstiden lød senest i september måned på 106 dage. Det viser en opgørelse fra Boligsiden, som Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING har analyseret.
Ifølge ejendomsmæglerfirmaet er udviklingen ganske forventeligt i det nuværende marked, hvor stigende boligrenter, inflation og et stigende udbud af boliger til salg er med til at gøre markedet lidt roligere.
For at se dette indhold fra andliving.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
-Markedet er ved at genfinde sin naturlige balance efter en række år med historisk stor handelsaktivitet. Det var især den store efterspørgselsbølge fra mange købere i markedet under coronanedlukningerne, der var med til at presse salgstiden og boligudbuddet i bund, siger adm. direktør, Peter J. Mattsen.
Tallene er et udtryk for et landsgennemsnit, og salgstiden vil således variere, alt efter hvilken landsdel, der konkret er tale om. Ifølge livstilsmæglerkæden bør de stigende salgstider dog ikke give anledning til bekymringer for sælgere i markedet.
-Det er forventeligt, at stigende renter samt el- og forbrugerpriser også har en indvirkning på boligmarkedet. Men det er en blød stigning fra et historisk lavt niveau, og derfor er vi ganske langt fra en alarmerende udvikling. Vi går fra exceptionelle tider til mere normale tider, forklarer Peter J. Mattsen.
Hos Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING følger vi markedet tæt, og du kan altid kontakte din nærmeste &LIVING-mægler for en drøftelse af boligmarkedet og dine boligdrømme.
Billeder
Information om Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Æstetisk sans og kvalitet er nogle af nøgleordene, når man skal beskrive Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING.
Med sine i alt 16 forretninger fordelt over både Sjælland, Fyn og Jylland, er &LIVING solidt til stede i hele landet med boliger beliggende såvel helt inde i kernen af de store byer som i mere landlig idyl med åbne vidder.
Visionen er at formidle unikke hjem, der emmer af historier og smukke detaljer. Derfor passer herskabsvillaen ud til Vejle Fjord eller Øresund lige så fint ind hos &LIVING som den unikke toværelsers på Østerbro.
&LIVING er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejendomsmæglerfirmaet &LIVING
Det skal du vide hvis du er forelsket i et fredet hus29.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Der findes boliger, som mere end noget andet bærer tiden med sig. Huse, hvor proportioner, materialer og detaljer er tænkt med omhu – ofte af arkitekter og håndværkere, der så boligen som et værk og ikke bare et sted at bo. Fra klassiske byhuse og herskabelige villaer til enkle, funktionelle bygninger med rødder i dansk arkitekturtradition.
Mere end en million boligejere får opdateret forskudsopgørelse19.12.2025 15:58:25 CET | Pressemeddelelse
En stor gruppe boligejere har i øjeblikket fået vist et for højt indefrysningsbeløb på deres forskudsopgørelse for 2026. Det skyldes en beregningsfejl i systemet bag forskudsopgørelsen, oplyser Vurderingsstyrelsen.
Sådan undgår du fejl i boligskatten18.12.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Boligskat fylder meget hos mange boligejere. Og igen i 2026 bliver boligskatten beregnet på baggrund af foreløbige vurderinger. Det gør det ikke altid let at gennemskue, hvad du faktisk skal betale. Derfor er Boligskatteberegneren opdateret, så du nemt kan få et estimat af din boligskat i 2026 – uden ubehagelige overraskelser.
Rekordlavt udbud af boliger10.12.2025 13:56:17 CET | Pressemeddelelse
Boligudbuddet er nu på et af de laveste niveauer i flere år. Det viser nye tal fra Boligsiden og Økonomiministeriet, der tegner billedet af et marked, hvor efterspørgslen er robust – men udbuddet historisk lavt.
Liebhaveri i Aalborg er i høj kurs25.11.2025 10:08:22 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Aalborg er i markant bevægelse. Udbuddet falder, efterspørgslen stiger, og de mest gennemførte og velbeliggende boliger får øjeblikkelig opmærksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

