PsykInfo sender livetalk om sansernes betydning for recovery
Hvordan påvirker cykling, bagning eller en frisk kop kaffe vores sanser? Og hvordan kan sanserne spille en rolle i processen med at komme sig fra en psykisk lidelse? Det kan du blive klogere på, når PsykInfo Region Sjælland tirsdag den 12. september sender livetalken Sansernes hjælp til recovery.
Vores sanser hjælper os med at forstå os selv og vores omgivelser, men psykisk lidelse kan for nogle betyde, at sanserne forstyrres – for eksempel forstærkes eller reduceres. Derfor vil en ergoterapeut denne aften give os et indblik i, hvordan vi ved at arbejde med sanserne kan ”skrue på volumenknapperne” i forhold til vores energi og hjernens modtagelighed.
Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer på sanseindtryk, og derfor har de hverdagsaktiviteter, vi vælger eller fravælger, stor indflydelse på den proces, man kalder recovery – altså det at komme sig fra en psykisk lidelse. Hvordan påvirker for eksempel cykling, bagning eller en frisk kop kaffe sanserne?
Kig med og bliv klogere i PsykInfos livetalk, hvor også en EN AF OS-ambassadør deler, hvordan konkrete aktiviteter har påvirket hendes sanser og dermed haft betydning for hendes recovery.
Livetalken er et online arrangement, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.
TILMELDING
Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfo Region Sjællands Facebookside, hvor der livestreames kl. 19-20.
TID OG STED:
Dato: Tirsdag den 12. september 2023
Tid: Kl. 19-20
Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland udbygger den regionale bus- og banebetjening4.11.2025 17:48:22 CET | Pressemeddelelse
Flere afgange, kortere rejsetid og bedre forbindelser til uddannelse og arbejde bliver virkelighed for borgerne i Region Sjælland. Regionsrådet har netop vedtaget trafikplanen for 2026, som fastholder den nuværende bus- og togtrafik og samtidig tilføjer en række forbedringer – på trods af stigende udgifter. Det er den sidste plan fra Region Sjælland, inden regionen bliver til Region Østdanmark i 2027.
Region Sjælland er klar med økonomisk gulerod til praktiserende læger4.11.2025 17:32:06 CET | Pressemeddelelse
Nye praktiserende læger tilbydes fremover op til over en million kroner i ryggen for at åbne ny klinik i regionen. Også nuværende læger får en økonomisk gulerod.
Første spadestik til Region Østdanmark4.11.2025 15:06:21 CET | Pressemeddelelse
Formanden for Regionsrådet i Region Sjælland har taget første spadestik til udvidelsen af Regionsrådssalen i Sorø for at gøre plads til alle medlemmerne af Regionsrådet i Region Østdanmark.
Ny vicedirektør til Holbæk Sygehus3.11.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Isager Rabøl bliver ny vicedirektør med lægefaglig baggrund på Holbæk Sygehus
Lægemangel: Region Sjælland sætter turbo på29.10.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Jobopslagene bliver flere og flere, og aldrig har der været så mange læger ansat i Region Sjælland. Men virkeligheden er samtidig, at der fortsat er færre læger end i andre dele af landet. Ny kampagne skal hjælpe med at få flere læger til regionens sygehuse og gøre det nemmere at søge en stilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum