Estate

I 6.500 etageboliger kan man stadig ikke lave varm mad

18.8.2023 08:00:00 CEST | Estate | Pressemeddelelse

Del

Selvom antallet af etageboliger uden fast kogeinstallation er faldet med 30 procent de sidste ti år, findes der stadig 6.500 lejligheder, hvor man ikke kan koge et æg eller stege en bøf.

Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres

At koge et æg eller stege en bøf er for de fleste det mest naturlige at kunne lave i sin bolig, men af landets over en million etageboliger kan man i 6.516 af dem faktisk ikke forberede et varmt måltid mad. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af etageboliger uden en fast kogeinstallation faldet fra 9.233 i 2014 til 6.516 her i 2023, viser en opgørelse, som ejendomsmæglerkæden Estate har lavet.

Selvom antallet af etageboliger uden en fast kogeinstallation er faldet med 30 procent de seneste ti år, undrer det Estate, at der stadig findes så mange boliger, som ikke er indrettet til en moderne husholdning.

-Der har i mange år været højtryk på boligrenoveringen, så det kan undre, at der stadig findes boliger, som ikke er udstyret med et komfur. Man skulle ellers tro, at det var blandt boligens elementære udstyr på linje med centralvarme, toilet og bad at man har mulighed for at tilberede et varmt måltid, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at det især er gamle udlejningsejendomme, hvor madlavningsmulighederne glimrer ved deres fravær.

-Der bliver ikke længere opført boliger uden køkken og bad. Vi skal et godt stykke tilbage i tiden for at finde boliger, som blev indrettet så spartansk, at de grundlæggende kun var opholdsrum for husstanden, men der er stadig nogle tusinde tilbage, og heldigvis ser vi, at de gradvis bliver udfaset, men hurtigt går det ikke, siger Thomas Hovgaard.

Skulle man tilfældigvis være ejer af en lejlighed uden fast kogeinstallation, selvom ejerlejligheden eller andelslejligheden er meget lille, anbefaler han alligevel, at man overvejer at etablere et funktionelt køkken.

-Det kan være en showstopper ved salg, når basale fornødenheder som køkken og bad ikke er en integreret del af boligen. Derfor vil det altid være vores anbefaling, at man sørger for at få det etableret inden et eventuelt salg, siger Thomas Hovgaard.

Antal etageboliger uden fast kogeinstallation over tid – Danmarks Statistik

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

9233

8827

8446

7753

7472

7303

7004

6772

6568

6516

Kontakter

Thomas Hovgaard
PRESSEKONTAKT
Estate
thhv@nykredit.dk
30831052

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye