ROCKWOOL Fonden om finanslovsudspil: God balance, men usikker effekt på uddannelser

Til finanslovsudspillet 2024 har ROCKWOOL Fonden følgende kommentarer:

Overordnede kommentarer:

Forskningschef Jan Rose Skaksen udtaler:

”Det høje økonomiske råderum kan naturligvis friste til at give pengene tilbage til danskerne – enten som et løft i serviceydelser eller som skattelettelser. Regeringen skal dog være yderst opmærksom på, at vi befinder os i en situation, hvor ledigheden er lav og kerneinflationen er over 5 procent. Læg hertil de høje lønstigninger, der er på vej efter forårets overenskomster, og som kun vil presse yderligere på inflationen. Da der omvendt også er tegn på, at der er en afmatning i vores nabolande, som kan smitte af på Danmark, virker det fornuftigt, at regeringen i udspillet ender på en aktivitetspåvirkning, der er neutral”, udtaler forskningschef i ROCKWOOL Fonden Jan Rose Skaksen og fortsætter: ”Det er en finanslov, der adresserer flere vigtige udfordringer i velfærdsstaten. Det gælder fx ventetid ved domstole, erhvervsuddannelsernes deroute og folkeskolens problemer med at hjælpe de svageste elever. Man kan selvfølgelig altid diskutere om forslagene gør nok i forhold til de udfordringer, der er.”

Specifikke kommentarer:

Milliarder til domstolene

Som led i finansloven ønsker Regeringen vil afsætte 1,8 mia. til domstolene over fire år, for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det kan der ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen være god ræson i.

”De stigende sagsbehandlingstider ved domstolene er et problem for både retsfølelsen og retssikkerheden. I tillæg til dette viser vores studier helt lavpraktisk, at sagsbehandlingstiderne også har betydning for mængden af kriminalitet. Her tyder vores studier på, at der er positive effekter at hente, hvis man nedbringer sagsbehandlingstiderne” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Lars Højsgaard Andersen.

Uddannelsesløft på erhvervsuddannelserne bliver permanent

Regeringen vil gøre muligheden for at få 110 pct. dagpengesats i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, permanent. Til det afsætter regeringen ca. 1,2 mia. kr. i perioden 2024-2027 til løftet af dagpengesatsen. Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt udtaler:

”Ordningerne, som forslaget bygger videre på, har eksisteret siden 2015. Trods den attraktive (og dyre) ordning, tyder evalueringer ikke på prangende resultater. Vi ved dog at opkvalificering af ufaglærte ledige i mindre bidder kan være en fornuftig vej at gå.”

Flere millioner kroner til udfordrede elever i folkeskolen

Elever med udfordringer skal have bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen og for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Til det formål vil regeringen afsætte 35 mio. kr. i 2024 stigende til 310 mio. kr. i 2027 og 500 mio kr. i 2028 og frem til intensive undervisningsforløb i små hold.  Forskningsprofessor Rasmus Landersø er skeptisk.

”Præmissen bag forslaget – at mange børn har store faglige problemer gennem skoletiden, hvilket kan have negative konsekvenser for deres fremtidige muligheder – er jeg meget enig i. Men den foreslåede løsning – flere midler til målrettede forløb i mindre grupper for  udfordrede elever – vil nok ikke hjælpe meget.  Der er langt fra penge og ambitioner til konkrete tiltag, der løfter gruppen. Udfordringerne og den hjælp, der skal til for at løfte mærkbart, er mere komplicerede og kræver mere nuancerede indsatser. For nogle elever falder de faglige udfordringer fx sammen med problemer i hjemmet. For andre handler det om, at de er blevet sat af meget tidligt i skoletiden. Og på nogle skoler drejer det sig om enkelte elever, mens det på andre skoler er større elevgrupper” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Rasmus Landersø.

Erhvervsuddannelserne skal styrkes

SVM-regeringen vil afsætte 300 mio. kr. i 2024, 700 mio. kr. i 2025, 800 mio. kr. i 2026 stigende til 900 mio. kr. årligt fra 2030 til at løfte erhvervsuddannelserne.  Forskningsprofessor Rasmus Landersø tvivler på effekten.

”Et så markant løft skal nok kunne skabe bedre fysiske rammer på erhvervsuddannelserne. Men som middel mod at stadig flere unge foretrækker gymnasiet, er det svært at se, hvordan forslaget vil gøre en reel forskel. Og hvor pengene til forslaget skal findes, er selvfølgelig en politisk beslutning. Men at finansiere det ved at flytte ressourcer væk fra de lange videregående uddannelser kan risikere at stille samfundet dårligere i fremtiden” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Rasmus Landersø.