ROCKWOOL Fonden om finanslovsudspil: God balance, men usikker effekt på uddannelser
Til finanslovsudspillet 2024 har ROCKWOOL Fonden følgende kommentarer:
Overordnede kommentarer:
Forskningschef Jan Rose Skaksen udtaler:
”Det høje økonomiske råderum kan naturligvis friste til at give pengene tilbage til danskerne – enten som et løft i serviceydelser eller som skattelettelser. Regeringen skal dog være yderst opmærksom på, at vi befinder os i en situation, hvor ledigheden er lav og kerneinflationen er over 5 procent. Læg hertil de høje lønstigninger, der er på vej efter forårets overenskomster, og som kun vil presse yderligere på inflationen. Da der omvendt også er tegn på, at der er en afmatning i vores nabolande, som kan smitte af på Danmark, virker det fornuftigt, at regeringen i udspillet ender på en aktivitetspåvirkning, der er neutral”, udtaler forskningschef i ROCKWOOL Fonden Jan Rose Skaksen og fortsætter: ”Det er en finanslov, der adresserer flere vigtige udfordringer i velfærdsstaten. Det gælder fx ventetid ved domstole, erhvervsuddannelsernes deroute og folkeskolens problemer med at hjælpe de svageste elever. Man kan selvfølgelig altid diskutere om forslagene gør nok i forhold til de udfordringer, der er.”
Specifikke kommentarer:
Milliarder til domstolene
Som led i finansloven ønsker Regeringen vil afsætte 1,8 mia. til domstolene over fire år, for at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det kan der ifølge forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen være god ræson i.
”De stigende sagsbehandlingstider ved domstolene er et problem for både retsfølelsen og retssikkerheden. I tillæg til dette viser vores studier helt lavpraktisk, at sagsbehandlingstiderne også har betydning for mængden af kriminalitet. Her tyder vores studier på, at der er positive effekter at hente, hvis man nedbringer sagsbehandlingstiderne” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Lars Højsgaard Andersen.
Uddannelsesløft på erhvervsuddannelserne bliver permanent
Regeringen vil gøre muligheden for at få 110 pct. dagpengesats i brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, permanent. Til det afsætter regeringen ca. 1,2 mia. kr. i perioden 2024-2027 til løftet af dagpengesatsen. Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt udtaler:
”Ordningerne, som forslaget bygger videre på, har eksisteret siden 2015. Trods den attraktive (og dyre) ordning, tyder evalueringer ikke på prangende resultater. Vi ved dog at opkvalificering af ufaglærte ledige i mindre bidder kan være en fornuftig vej at gå.”
Flere millioner kroner til udfordrede elever i folkeskolen
Elever med udfordringer skal have bedre forudsætninger for at klare sig godt i skolen og for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Til det formål vil regeringen afsætte 35 mio. kr. i 2024 stigende til 310 mio. kr. i 2027 og 500 mio kr. i 2028 og frem til intensive undervisningsforløb i små hold. Forskningsprofessor Rasmus Landersø er skeptisk.
”Præmissen bag forslaget – at mange børn har store faglige problemer gennem skoletiden, hvilket kan have negative konsekvenser for deres fremtidige muligheder – er jeg meget enig i. Men den foreslåede løsning – flere midler til målrettede forløb i mindre grupper for udfordrede elever – vil nok ikke hjælpe meget. Der er langt fra penge og ambitioner til konkrete tiltag, der løfter gruppen. Udfordringerne og den hjælp, der skal til for at løfte mærkbart, er mere komplicerede og kræver mere nuancerede indsatser. For nogle elever falder de faglige udfordringer fx sammen med problemer i hjemmet. For andre handler det om, at de er blevet sat af meget tidligt i skoletiden. Og på nogle skoler drejer det sig om enkelte elever, mens det på andre skoler er større elevgrupper” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Rasmus Landersø.
Erhvervsuddannelserne skal styrkes
SVM-regeringen vil afsætte 300 mio. kr. i 2024, 700 mio. kr. i 2025, 800 mio. kr. i 2026 stigende til 900 mio. kr. årligt fra 2030 til at løfte erhvervsuddannelserne. Forskningsprofessor Rasmus Landersø tvivler på effekten.
”Et så markant løft skal nok kunne skabe bedre fysiske rammer på erhvervsuddannelserne. Men som middel mod at stadig flere unge foretrækker gymnasiet, er det svært at se, hvordan forslaget vil gøre en reel forskel. Og hvor pengene til forslaget skal findes, er selvfølgelig en politisk beslutning. Men at finansiere det ved at flytte ressourcer væk fra de lange videregående uddannelser kan risikere at stille samfundet dårligere i fremtiden” udtaler forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, Rasmus Landersø.
Kontakter
Formidlingsansvarlig Bodil Wullum Nielsen: +45 60 57 54 75 eller bon@rockwoolfonden.dk
Billeder
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden: Danskerne er ikke utrygge i deres nabolag1.2.2024 13:52:57 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lanceret udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 tiltag, bl.a. mod cykeltyverier, indbrud, hæleri og butikstyveri. Formålet med udspillet er at skabe mere tryghed i hverdagen Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Set med forskningsbriller er det lidt svært at få øje på, hvilket behov for øget tryghed, tiltagene skal imødekomme. Op imod 90 procent af danskerne føler sig trygge i deres nabolag. Det viser Justitsministeriets egne undersøgelser. Og det tal har ikke ændret sig betydeligt, siden man begyndte at måle trygheden tilbage i 2013. Næsten lige så mange – 86 procent – har også tillid til, at politiet hjælper dem, hvis de skulle få brug for det. Det tal er faktisk steget en smule.” Et centralt element i udspillet er at styrke indsatsen mod indbrudstyveri og hæleri Hertil har forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden Lars Højsgaard Andersen følgende kommentarer: ”Udspillet betoner, at
ROCKWOOL Fonden: Ny politisk aftale om udenlandsk plejepersonale er fornuftig24.1.2024 12:16:24 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag landet en ny aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Blandt andet ønsker regeringen at undersøge, om afviste sygeplejersker fra udlandet kan få job som social- og sundhedsassistenter i Danmark. Hertil har Mia Amalie Holstein, cheføkonom i ROCKWOOL Fonden, følgende kommentarer: Der kan være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen. ”De kommende år stiger antallet af ældre over 70 år betydeligt, hvilket øger behovet for omsorgs- og plejepersonale. Finansministeriet har beregnet, at vi om godt 10 år vil mangle mindst 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere. Det er derfor ganske fornuftigt, hvis udenlandske sygeplejeruddannede, som ikke lever op til danske standarder, i stedet kan autoriseres som social- og sundhedsassistenter. På den baggrund kan der være gode grunde til at styrke arbejdskraftindvandringen.” Arbejdskraftindvandring fører ofte til permanent indvandring ”Man skal dog være opmærksom på, at arbejdskraftindvandring of
ROCKWOOL Fonden: Jobbonus vil i værste fald ikke virke, i bedste fald er det meget dyrt14.12.2023 14:24:03 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har torsdag eftermiddag fremlagt sit forslag til en skattereform. I ROCKWOOL Fonden hæfter forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt sig særligt ved et forslag, nemlig bonussen til unge uden uddannelse og beskæftigelse. Og han er ikke optimistisk. ”Vi ved fra tre tidligere danske jobpræmieordninger, at sådanne ordninger typisk ikke har nogen beskæftigelseseffekt for langtidsledige. Kun for dagpengemodtagere har man fundet positive effekter af en sådan jobpræmieordning” udtaler forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt og fortsætter: ”Generelt virker jobpræmier bedre for ledige tættere på arbejdsmarkedet, men der skal betydelige præmier til, for at det overhovedet virker. Jeg er derfor bekymret for, at det i værste fald ikke virker, og i bedste fald at det er en meget dyr ordning at skabe små beskæftigelseseffekter på” Jacob Nielsen Arendt kan kontaktes på: 61163373.
ROCKWOOL Fonden: Ny aftale om Familieretshuset indeholder flere gode elementer30.11.2023 12:35:43 CET | Pressemeddelelse
I dag præsenteres en ny aftale, der skal styrke barnets ret til begge forældre og mindske samarbejdschikane i forældreansvarssager. Aftalepartierne ønsker blandt andet at: 1) Øge brugen af sagkyndige erklæringer om forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder også forældrenes evne til at samarbejde med den anden forælder. 2) Sikre, at der udarbejdes en faglig guideline til Familieretshusets håndtering af sager om samarbejdschikane, for at højne fagligheden og for hurtigere at kunne afdække forældrenes modstand mod samarbejde. 3) Afdække, om der som supplement kan udvikles en mindre omfattende undersøgelsesform end den børnesagkyndige undersøgelse, der anvendes i dag. Aftalens initiativer om samarbejdschikane bør bredes ud til langt flere områder Forsker fra ROCKWOOL Fonden, Mette Bisgaard, vurderer at aftalen indeholder flere gode elementer, men at aftalens initiativer med fordel kunne bredes ud: ”Aftalen indeholder en række vigtige initiativer, fx sikrer aftalen mer
ROCKWOOL Fonden: Flere psykiske diagnoser er ikke nødvendigvis tegn på, at danskerne har fået det dårligere24.11.2023 10:40:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer i dag en psykiatriplan, der har til formål at sikre hurtigere behandling til børn og unge, bedre akuthjælp og større tryghed for medarbejder i psykiatrien. Særligt i forhold børn og ungeområdet ønsker regeringen: At reducere de lokale forskelle i børn og unges muligheder for at få den rette hjælp. At gribe ind langt tidligere, så mistrivsel ikke bliver til egentlige psykiske lidelser. Herudover er der afsat midler til mere forskning, som dels skal belyse årsagerne til psykisk sygdom og dels hvilke indsatser, der virker bedst. Forskningsprofessor: Statistikkerne fortæller kun halvdelen af historien Forskningsprofessor og chef for ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, Signe Hald Andersen, hilser aftalen velkommen, men peger på, at vi skal være forsigtige med at overtolke omfanget af det problem, regeringen har til hensigt at adressere: ”Der har i en årrække været en stor samfundsmæssig bekymring over det stigende antal diagnoser blandt vores børn og unge. Men statistik
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum