Opstillere er klar til at fordoble vindkapaciteten på land

Et stort antal vindmølleprojekter står i kø for at levere en del af den grønne strøm, der skal til for at opfylde de danske klimamål, som indebærer en firedobling af vedvarende energi på land. En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at en meget stor andel af den krævede kapacitet venter på behandling og senere politisk stillingtagen i kommunerne.

- Jeg er positivt overrasket over det store antal vindmøller, som vindmølleopstillerne har meldt ind til kommunerne. Det er utrolig glædeligt, at opgaven med at finde plads til vindmøller på land allerede er så fremskreden. Nu venter arbejdet med at få vekslet planer på skrivebordet til møller i landskabet, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Til trods for den store interesse for at opstille vindmøller blev der i 2022 kun opført 165 MW landvind, og i år ser det ud til, at der kun kommer 40 MW. Det drejer sig om 11 vindmøller ved Nørre Økse Sø i Jammerbugt Kommune. For at nå målene i 2030 skal der opstilles mindst 520 MW landvind om året i gennemsnit.

Strømmen fra landvindmøllerne skal bruges til at elektrificere Danmark, som råstof i produktionen af blandt andet brint og som ingrediens i fremtidens grønne brændstoffer (Power-to-X). PtX spiller en afgørende rolle i at fordele brugen af grøn energi over længere tid og til flere sektorer.

- Vi kan konstatere, at projekterne er der. Det er en oplagt chance for at sætte fart på den grønne omstilling. Mange kommuner er i gang med at behandle ansøgninger. Der har dog i nogle tilfælde været tale om, at man venter på regeringens udspil om større lokale gevinster og om energiparker, mens der også er forhåbning om, at krisestaben NEKST vil føre til at regeringen tager livtag med nogle af de bureaukratiske regler og barrierer, der har sat en prop i opstillingen i flere år. Alle har en interesse i at sagsbehandlingstiderne bliver kortere og tempoet i den grønne omstilling bliver sat op, siger Kristian Jensen.

Der udvises også større og større interesse fra kommunerne for at få projekterne realiseret. Flere kommuner har meldt sig på banen for at få hjulpet Danmark i mål med den store opgave. Der er dog benspænd, der forsinker og forhindrer godkendelserne af vindprojekterne. Der skal derfor arbejdes for, at kommunerne har ressourcer og tilstrækkelig viden til at kunne håndtere de mange retlige rammer og processer for at få godkendt projekterne. Her er etablering af regeringens VE-rejsehold af stor betydning, mener Green Power Denmark. Dertil kommer naturligvis behovet for den nødvendige udbygning af netinfrastruktur.

- Jeg håber derfor at både NEKST og regeringen kommer med håndgribelige regelændringer, der vil indebære mere forpligtende rammer for kommunerne til på forhånd at skulle tage stilling til, hvor der kan være mulighed for opstilling af vedvarende energi. Det vil kunne medføre tidligere inddragelse af offentligheden end i dag, hvor kommunerne i høj grad arbejder fra projektniveau til projektniveau. Adgangen til landvind er i mange tilfælde afgørende for, at der bliver investeret i PtX-faciliteter og andre anlæg, der kræver grøn strøm, så der er også store erhvervspolitiske interesser i at gennemføre de planer, som kommunerne lige nu har liggende, siger Kristian Jensen.

- De erhvervspolitiske interesser rækker langt videre end blot opfyldelse af 2030-målet om en firedobling af vedvarende energi på land. Det vil være grobund for en erhvervspolitisk styrkeposition indenfor produktion af grønne brændsler, der vil gøre Danmark i stand til at manifestere sig som eksportør af grøn brint og brændstoffer lavet af blandt andet landvind. Det vil være en vedvarende satsning, der skaber værdi for klima og økonomi langt ud i fremtiden.

Fakta: 4.840 MW landvind venter på grønt lys

• Det politiske flertal bag aftalen ”Danmark kan mere ll’ har besluttet at firedoble produktionen fra sol og landvind imod 2030. Det vil kræve, hvad der svarer til en fordobling af produktionen fra landvindmøller og en tidobling af produktion fra solceller i forhold til den nuværende kapacitet.
• Green Power Denmark har foretaget en opgørelse, der baserer sig på tilbagemeldinger fra danske projektudviklere og kommuner. Resultatet viser, at 4.840 MW landvindsprojekter venter på sagsbehandling og/eller politisk stillingtagen i kommunerne.
• I flere år har primært borgermodstand, klagenævnsafgørelser og lange sagsbehandlingstider sat en stopper for mange landvindprojekter.
• Klima-, Energi og Forsyningsministeriet estimerer, at der er behov for rundt regnet 3.400 MW eller en udbygning på 523 MW landvind årligt for at nå klimamålet for landvind i 2030. I ministeriets estimat er der lagt vægt på produktion (MWh) og ikke kapacitet (MW).
• I 2022 blev opført beskedne 165 MW, og i hele 2023 ser det ud til, at der kun opstilles ét landvindsprojekt. Nemlig 11 vindmøller ved Nørre Økse Sø i Jammerbugt Kommune med en samlet kapacitet på cirka 40 MW.
• Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil der ved udgangen af 2023 være 49 MW mindre opstillet i Danmark end ved årets start.
• Ifølge Energistyrelsen var der i udgangen af 2022 installeret over 4.800 MW landvind i Danmark fordelt på knap 4.200 vindmøller.
• Energistyrelsen seneste opgørelse over nedtagningsprognose fra 2020, viser at der i 2040 ventes at være nedtaget over 3.000 af de eksisterende vindmøller på land.