Assens Forsyning A/S skal have ny direktør
Assens Forsyning A/S har opsagt direktør Birger Strandby Ernst. Opsigelsen skyldes, at man ønsker en anden profil til at stå i spidsen for forsyningen, der står over for en ny strategiperiode med mange udfordringer og høje ambitioner.
Set i lyset af det, har bestyrelsen fundet det bedst, at der findes en anden direktør til at indfri nye målsætninger for, at Assens Forsyning A/S får en endnu stærkere rolle som aktør i den grønne omstilling, og dermed være med til at løse klima- og miljøudfordringerne i Assens Kommune.
Bestyrelsesformand John Buur Christiansen siger i den forbindelse: ”Vores høje ambitioner skal samtidigt ses i lyset af, at Assens Forsyning A/S skal effektiviseres løbende, så vores kunder oplever en rimelig pris for drikkevand, regn- og spildevand, affald og genbrug. Alle disse mange hensyn har betydet, at en enig bestyrelse har valgt at fokusere på nye kræfter i rollen som direktør for Assens Forsyning A/S.”
Bestyrelsesformanden takker også den afgående direktør for den indsats, han har lagt i forsyning gennem tiden.
Birger Strandby Ernst har haft sidste arbejdsdag, og bestyrelsen går nu i gang med processen med at finde en ny direktør til Assens Forsyning A/S. Indtil en ny direktør er fundet, er økonomichef Marianne Lyngsø Hansen konstitueret direktør.
Assens Forsyning A/S udtaler sig ikke yderligere i sagen.
Kontakter
Christian MallingKommunikationskonsulent
Tlf:21941733chm@assensforsyning.dkOm Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
Lokalt industrispildevand bliver til ny bæredygtig energi25.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Centrale Renseanlæg er begyndt at teste lokalt industrispildevand fra mejeriproducenten P.B. Foods ApS. i Glamsbjerg. Det næringsrige restprodukt af osteproduktionen bruges som et supplement i renseanlæggets biogasproduktion, og de første resultater ser lovende ud.
En håndsrækning til miljøet i Lillebælt17.4.2024 12:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Udledningerne af fosfor fra det spritnye Assens Centrale Renseanlæg er tæt på 1/10-del af den tilladte udledning for de gamle renseanlæg. Ligeledes ligger kvælstofudledningen tæt på 1/3-del af det tidligere tilladte. Det giver en tiltrængt håndsrækning til havmiljøet og dyrelivet i Lillebælt.
Henrik Boesen bliver ny direktør i Assens Forsyning22.12.2023 06:18:14 CET | Pressemeddelelse
Assens Forsyning har ansat Henrik Boesen som ny direktør. Den erfarne profil hentes fra Nordfyns Kommune, hvor han har været direktør for teknik, erhverv og kultur. Henrik Boesen tiltræder stillingen i Assens den 1. februar 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum