Nyt interaktivt kort skal sætte skub i det danske CCUS-marked
Teknologier til fangst, lagring og anvendelse af CO2 er en ny industri i Danmark. Nyt kort fra Teknologisk Institut skal give overblik over de danske aktører.

Det danske marked for fangst, lagring og genanvendelse af CO2 – CCUS - udvikler sig ekstremt hurtigt. Et nyt interaktivt kort fra Teknologisk Institut giver de mange forskellige virksomheder og organisationer et overblik, der gør det let for den enkelte at finde samarbejdspartnere og kunder. Det skal være med til at fremme udviklingen af CCUS i Danmark.
- Vi har en omfattende viden og et stort netværk inden for CCUS. Vi ved også, at udviklingen går utroligt stærkt, og at der er mange aktører i gang. Vi er glade for at være med til at dele vores viden i det første danske kort over aktørerne. Det kan være med til at etablere et endnu stærkere netværk blandt aktørerne i Danmark, siger markedschef Jan Boyesen, Teknologisk Institut.
Den danske stat har afsat 38,7 mia. til CCUS-støtteordninger frem mod 2030, hvor der efter planen skal fanges mindst 3,2 mio. tons CO2 om året. Samtidig satser et stigende antal virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder, organisationer og projekter på at udvikle og implementere CCUS-teknologier.
Regeringen har netop bebudet, at der kommer to store udbud i tilskudspuljerne på henholdsvis 10,5 og 16,3 mia. kr. i 2024 og 2025.
- Her er tale om etableringen af en helt ny industri, hvor der hele tiden kommer nyheder om aktører på det danske marked. Med CCUS-kortet kan aktørerne danne sig et overblik over, hvem de potentielt kan etablere samarbejde med i Danmark, tilføjer Jan Boyesen.
Hurtig udvikling gør overblik svært
For at gøre det enkelt at få et overblik over hvilke virksomheder, der arbejder inden for hvilke dele af det store økosystem, har Teknologisk Institut gjort kortet interaktivt og online, der gør det endnu lettere at understøtte udviklingen af CCUS i Danmark. Det er tanken, at kortet løbende skal opdateres.
Det nye kort bliver hilst velkommen fra mange sider i branchen.
- Det er et super relevant redskab, siger Stella Bücker, der er projektleder for CCS-alliancen – en sammenslutning under Dansk Industri.
- Kortet giver et overblik over hele værdikæden og er let at gå til for den enkelte virksomhed. Det kan for eksempel være den virksomhed, der søger viden om lagring af CO2 i et givent område; de kan med få klik finde frem til, hvem der ved og gør hvad på dette område.
Skaber eksportmuligheder
Branchen udvikler sig rigtigt hurtigt. Bare for nogle år siden var der ingen, der talte om CCUS i Danmark - nu er der 198 aktører på området.
Det nye interaktive kort er det første af sin slags i Danmark. Det er derfor ikke kun danske virksomheder, der får gavn af kortet. For de aktører, der lykkes med at udvikle økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger, er der betydelige forretningsmuligheder både i Danmark og på det internationale marked.
- Kortet giver ikke alene et overblik over den nye teknologi, de mange forskellige aktører og sektorens komplekse struktur, siger Karina M. Søgaard, der er Partnership Director hos INNO-CCUS.
- Det viser også, hvor langt vi er i Danmark og synliggør dermed de mange danske aktører for det udenlandske marked og skaber øgede eksportmuligheder.
Teknologisk Institut arbejder bl.a. med at udvikle og implementere CCUS-teknologier og hjælpe virksomheder med tests, laboratorer og vidensdeling. Det nye kort er en naturlig forlængelse af dette.
Det interaktive kort giver mulighed for at man kan søge på geografi, branche- og projektnetværk samt på enkeltprojekter indenfor CCUS.
Se det interaktive kort her: Online Danmarkskort over fangst, anvendelse og lagring af CO2
Hvad er CCUS?
CCUS er en forkortelse for Carbon Capture, Storage and Utilization, det vil sige fangst, lagring og anvendelse af CO2.
Kontakter
Markedschef Jan Boyesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2277, mail: janb@teknologisk.dk
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


