Socialborgmester i København: Ventetiden for børn og unge med autisme skal ned
Ifølge socialborgmester i København Karina Vestergård Madsen bliver børn og unge med en autismediagnose og deres familier grebet alt for sent. Det vil hun ændre med en række tiltag, som bringes til bordet, når budgetforhandlingerne begynder til september.
Antallet af børn og unge med en autismediagnose er nærmest eksploderet i de seneste år. Det mærkes også i landets største socialforvaltning, hvor der på under tre år er kommer over 250 nye sager og antallet af rådgivninger til familier er vokset med over 200 procent.
Det får nu Københavns socialborgmester til at komme med konkrete løsninger, som kan forhindre, at diagnoserne vokser sig større, fordi de venter for længe på at få den rette hjælp.
”Flere og flere børn, unge og deres familier har brug for hjælp i hverdagen til at håndtere deres autisme. Samtidig ser vi, at diagnoserne vokser fra en autismediagnose til en dobbeltdiagnose med for eksempel angst, depression eller spiseforstyrrelse, fordi vi ikke griber dem tidligt nok. Den udvikling skal vi have stoppet. Derfor går jeg til budgetforhandlingerne med flere konkrete forslag, som skal sikre, at vi får sat tidligere ind og givet forældre og børn en bedre støtte og rådgivning,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
Konkret foreslår socialborgmesteren, at familier med børn eller unge, der har autisme, fremover skal have mere støtte i hjemmet, at der skal udbydes flere kurser til forældre, hvor de blandt andet lære om sanseprofiler, der skal skrues op for rådgivningen, og der skal flere socialrådgivere ud på specialskolerne og i specialbørnehaverne, så børn med autisme opdages og får hjælp tidligere end i dag.
Hvis forslagene bliver til virkelighed, vil det betyde kortere ventetid og hurtigere hjælp til børn og unge med autisme. Og det vil bevirke, at diagnoserne ikke forværres og udvikler sig.
For at forslagene kan blive til virkelighed, skal de finansieres i de kommende budgetforhandlinger.
Alene i Københavns Kommune er der på under tre år sket en stigning i antal sager om børn med autisme fra ca. 500 sager til 781 sager. Samtidig er antallet af rådgivninger steget med 204 procent fra 2020 til 2023.
”Vi kan simpelthen ikke følge med udviklingen i autismediagnoser og dobbeltdiagnoser. Vi er nødt til at sætte tidligere ind og hjælpe børnene og deres familier, så de bliver grebet tidligere og bedre, og så vi har ressourcerne til at hjælpe alle dem, der har brug for vores hjælp. Det er helt afgørende, at vi får sat ind nu,” siger Karina Vestergård Madsen.
Fra 2021 til 2022 er de samlede udgifter til foranstaltninger og indsatser til børn og unge steget med 52 mio. kroner i Københavns Kommune.
Hvis samme udvikling forsætter, vil der ske tæt på en fordobling af udgifterne over de næste fem år.
Det er ikke kun i København, at antallet af børn og unge, der får en autismediagnose stiger. På landsplan er antallet af børn og unge fra 0-17 år, som får en autismediagnose steget med 177 procent over de seneste ti år.
Nøgleord
Kontakter
Malene KristensenPressechefSocialforvaltningen
Tlf:29 46 94 19w78h@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Karina Vestergård Madsen: Vi har sikret flere penge til Grace Kbh og Basar under Buen25.3.2025 15:05:25 CET | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om Overførselssagen 2024-2025 sikrer i alt 39,3 millioner kr. til Socialforvaltningens drift og vigtige initiativer og indsatser for udsatte københavnere. To projekter, som det var en topprioritet for socialborgmesteren at skaffe midler til, er Grace Kbh og Basar under Buen på Nørrebro.
Søg om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde og julearrangementer for udsatte borgere21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer og frivillige foreninger kan nu søge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde for københavnerne. Det sker gennem § 18-puljen og økonomisk støtte til julearrangementer for Socialforvaltningens målgrupper. Der er åbent for ansøgninger fra i dag og frem til fredag den 2. maj 2025.
Stadigt flere børn lever i fattigdom i København26.2.2025 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Andelen af fattige børn i København er steget fra ca. 4.800 børn i 2022 til ca. 5.100 børn i 2023. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i hovedstaden, som bygger på tal fra Københavns Kommune.
Ny direktør til Socialforvaltningen i Københavns Kommune30.1.2025 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. marts 2025 tiltræder Jacob Hess, der kommer med solid erfaring fra Ankestyrelsen, som ny direktør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Socialforvaltningen i København får ny administrerende direktør13.12.2024 11:54:34 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Katrine Ring, der i dag er fagdirektør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som fra den 1. januar er ny administrerende direktør i forvaltningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum