Religiøse danskere har lavere dødelighed og færre indlæggelser

Kvinder, der er religiøst aktive, har lavere dødelighed, og mænd færre indlæggelser på hospitalet. Det er hovedkonklusionerne i et studie, som Linda Juel Ahrenfeldt, lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet sammen med forskerkolleger står bag.

I studiet, der er publiceret i et af de førende epidemiologiske tidsskrifter, ”European Journal of Epidemiology”, undersøgte forskerne sammenhængen mellem deltagelse i en religiøs organisation såsom kirke, synagoge eller moské samt dødelighed og hospitalsindlæggelser blandt danske mænd og kvinder.

- Det ser ud til, at religiøs aktivitet er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred. Dog viser der sig en forskel på køn. Det har vi ingen oplagte forklaringer på, men måske bruger mænd og kvinder religiøse organisationer forskelligt og i forskellige faser af livet, fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

Lavere dødelighed, især for kvinder

Forskerne har dels sammenholdt 2987 interviewpersoners religiøse aktiviteter med senere indlæggelser på hospitalet, dels med deres dødelighed.

- Blandt 848 dødsfald i gruppen i den periode, hvor vi fulgte dem, fandt vi, at personer der havde deltaget i en religiøs organisation, havde cirka 30% lavere dødelighed. Tallet for kvinder var endda endnu mere markant, nemlig 44% lavere.

Stor effekt på sundheden

Niels Christian Hvidt er professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet og har gennem sin årelange forskning i eksistentielle og åndelige forholds betydning for helbred fundet sammenhænge mellem tro og risici for at udvikle en lang række sygdomme.

- Det er enormt interessant, at vi ser sundhedsmæssige sammenhænge med at gå i kirke, moské eller lignende. Forskere fra udlandet har tidligere vist, at mennesker som praktiserer en tro, lever længere og sundere. Men det er ny viden, at deltagelse i en religiøs organisation i voksenlivet har så stor sundhedsmæssig betydning, også i sekulær, dansk kultur.

Svært at forklare forskellen

Ift. hospitalsindlæggelser blandt de knapt 3.000 deltagere i studiet fandt forskerne, at mænd, der havde deltaget i en religiøs organisation, havde en tredjedel færre indlæggelser end de øvrige mænd i undersøgelsen.

Der blev ikke fundet nogen forskel i antallet af indlæggelser for kvinder. Forskellen på kønnene er ikke umiddelbart til at forklare, men overordnet peger resultaterne på, at det at være aktiv i et religiøst fællesskab gør en positiv forskel.

- Mennesker, der har en tro, kunne måske overveje at realisere denne tro i et åndeligt fællesskab som fx at gå i kirke eller moske. Det anbefales også i en toneangivende artikel udgivet i den Amerikanske Lægeforenings Tidsskrift, JAMA, bl.a. med henvisning til, hvad deltagelse i et åndeligt fællesskab kan betyde for helbredet.

Næsten 3.000 danskere fulgt i registre

Tidligere studier har ligesom dette vist, at når det gælder dødelighed, er effekten af religiøs aktivitet størst blandt kvinder.

De tidligere studier som forskergruppen har udgivet, er baseret på selvrapporterede helbredsdata fra 10 europæiske lande. Her fandt forskerne bl.a., at personer, der havde deltaget i en religiøs organisation indenfor den sidste måned, havde både lavere risiko for kræft, og var mindre depressive. De havde også færre dårlige vaner, der kan udløse farlige sygdomme, såsom rygning, dagligt alkoholindtag, inaktivitet og søvnproblemer.

Forskellen fra tidligere studier og det nye er dog, at man i dette studie ser på data fra registre, hvilket vil sige, at man ser på nogle helbredsfaktorer, der ikke er det, folk selv rapporterer og kan påvirke.

- Min idé var, at hvis religiøse mennesker generelt er mere positive, kunne det måske være med til at forklare nogle af vores tidligere fund baseret på selv-rapporterede data. Jeg besluttede derfor at se på nogle mere objektive helbredsmål som dødelighed og hospitaliseringer, hvor vi har komplet information fra de danske registre; også på denne type helbredmål finder vi de samme overordnede, klare positive effekter på helbredet, fortæller Linda Juel Ahrenfeldt.

Flere studier kan understøtte

De 2987 deltagere i studiet blev fulgt i registre i forhold til indlæggelser og dødsfald indtil 2018.

De var alle tidligere blevet interviewet blandt andet om deres religiøse aktiviteter i en stor europæisk undersøgelse, der medtog religionsspørgsmål i interviewbølgerne i 2004-05 og 2006-07.

- Med knap 3.000 deltagere er det et anseeligt studie, vi har lavet. Det er klart, at det altid kan være større, men det interessante er faktisk, at det er sværere at finde sammenhænge i denne størrelse studier på grund af den lavere statistiske styrke.

- Tidligere studier har foreslået, at den positive effekt af religiøs deltagelse bl.a. skyldes den gode indflydelse af at tilhøre et fællesskab, eller det at have en sundere livsstil, men nuværende studier har ikke været i stand til fuldstændigt at forklare helbredseffekterne af religiøs deltagelse gennem fysiologiske, psykologiske eller sociale processer, siger Linda Juel Ahrenfeldt og understreger, at dette kun vil kunne dokumenteres yderligere ved nye  undersøgelser.

Om studiet:

• Studiet er baseret på data fra 2.987 danskere i alderen 40 år og opefter, som blev interviewet i den store europæiske survey-undersøgelse ”Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)” mellem 2004 og 2007.
• Deltagerne blev herefter fulgt i de danske registre frem til 2018 (i gennemsnit 8½ år).
• Link til den videnskabelige artikel her: https://rdcu.be/c3zvq